Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petrograd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgivere. Under det nuv. Styre udkommer der
kun to Aviser i P., nemlig »Krasnoja Gazette«
og »Petrogradskaja Pravda«, begge kommunistiske;
desuden udkommer en Del Ugeblade. Med
Hensyn til Fornøjelseslokaler staar P. tilbage
for de fleste andre Hovedstæder. Teatret har i
P. aldrig naaet den Udvikling som i Moskva,
hvorimod P. er den russ. Musiks Fødested. P.
har 12 Teatre, hvoraf de tre ndf. nævnte var
kejserlige. Det ældste Teater, der byggedes 1784,
bruges nu som Konservatorium. I Maria-Teatret,
med Plads til 2000 Mennesker, dyrkes Opera og
den verdensberømte Ballet, i Alexandra-Teatret
russ. Dramaer og Lystspil samt i Michael-Teatret
tyske og franske Skuespil. I denne
Sammenhæng bør ogsaa nævnes Circus Ciniselli
samt Cirque Moderne. Talrige Sommerforlystelsessteder
findes dels paa Øerne N. f.
Petersborgskij Ostrov, dels i de fjerne Smaabyer
Czarskoje Zelo, Pavlovsk, Strjelna og Gatschina,
der tillige er store Villakvarterer, der beboes
af Landliggere fra P. Af Velgørenhedsanstalter
findes der c. 500. Først og fremmest nævnes
Hittebørnshospitalet, der er grundlagt 1772 af
Katharina II og aarlig optager 9000 Børn. Som
et stort Bygningskompleks, der ogsaa omfatter
Seminarium og forsk. Slags Skoler, ligger det
mellem Kazan Katedralen og Moika Kanalen. I
de omtr. 100 Hospitaler og Sygehuse behandles
aarlig over 100000 Patienter. Desuden har P.
talrige Fattighuse, Herberger og Asyler.
Som de fleste andre Storbyer var P. før
Revolutionen i stadig Opgang. Ved Folketællingerne
1869 og 1897 havde den henh. 667963 og
1264920 Indb.; 1911 var dette Tal steget til
1962400, og 1915 regnede man, at Byen havde
2318645 Indb. Denne stærke Opvækst skyldes
særlig Indvandringen, da Fødselsoverskuddet
ikke er stort; i enkelte Aar, f. Eks. 1908, var
Antallet af Dødsfald 44311 mod 44133 Fødsler.
Af det samlede Antal Dødsfald var 19487 ell.
44 % Børn under 5 Aar. Med Revolutionen og
det nye Styre er Indbyggerantallet reduceret i
meget stærk Grad. Regeringens Forlæggelse til
Moskva i 1918 og Hungersnød har begge Dele
bidraget til, at P. nu kun har (1920) 705908
Indb. I store Dele af Byen, særlig
Bourgeoisikvarteret, staar Husene ubeboede, saaledes at
der i alt er c. 20000 tomme Lejligheder.
Som Industriby indtog P. før Krigen den
første Plads i Rusland. I og omkr. P. fandtes
1912 685 industrielle Etablissementer med en
Produktionsværdi af 397 Mill. Rubler, men kun
et yderst ringe Antal af disse Virksomheder er
nu i Arbejde. Paalidelige Oplysninger saavel om
Industri som om Handel i P. mangler næsten
ganske, og Skildringen her kommer derfor til
at gælde Tilstanden før Revolutionen. 1912 var
Jern- og Maskinindustrien vigtigst; derefter
følger Tekstilindustrien samt Tilvirkningen af
Levnedsmidler, Klæde, Papir, Kemikalier, Tobak-,
Læder- og Glasvarer. Særlig bør fremhæves den
kejserlige Glas- og Porcelænsfabrik og den
kejserlige Maskinfabrik i Alexandrovsk. P.’s
Omsætning med Udlandet var den største i
Rusland med størst Indførsel til de russ. Havne.
Hvad Udførselen angaar, kom P. sædvanligvis
lidt efter Riga. De vigtigste Indførselsvarer er
Stenkul, Kemikalier, Kolonialvarer, Jern og
Bomuld, og bl. Udførselsvarerne fremhæves
Korn, Frø, Hør, Spiritus og Æg. Tidligere
kunde kun Smaaskibe gaa op til P., og Varerne
maatte i Kronstadt omlades paa Pramme; men
1875—86 udgravedes en Kanal ell. et Sejlløb op til
P., hvis ny Havn uden for Mundingen af store
Neva er tilgængelig for de største Skibe. Mange
foretrækker dog endnu at blive liggende i
Kronstadt. Søfartsstatistikken, som slaar Kronstadt
og P. sammen, opgiver, at disse to Havne 1912
blev anløbet af 2014 Dampere paa tilsammen
2005605 t og 118 Sejlskibe paa 21137 t. Havnen
er tilgængelig omkr. 220 Dage om Aaret ell. fra
Beg. af Maj til Decbr. Bestemte Tal paa P.’s
Omsætning med det indre af Rusland og
Finland haves ikke. Hovedmassen af Varer som
Korn og Tømmer tilføres ad Neva, der staar i
Forbindelse med det store russ. Flod- og
Kanalsystem. Yderligere udgaar fra P. Jernveje
til Finland, Moskva, Murmansk, Dünaburg,
Vilna og Reval foruden fl. af mere lokal Art. I
selve P. fremmes Storhandelen, der endnu for
en væsentlig Del er i Hænderne paa Tyskere og
Englændere, ved talrige Bankinstitutter samt
ved en Fondsbørs og en Kornbørs, hvilken
sidste aabnedes i 1894. Smaahandelen foregaar for
en meget stor Del i de ejendommelige
Købmandsgaarde ell. Basarer, af hvilke nævnes
Gostinnyj Dvor, Apraxin Dvor og Tschukin Dvor,
samt paa fl. Torve. Trafikken i Byen foregaar
dels ved de mange Danmpbaade i Sommertiden,
dels ved Sporvejene. Desuden findes Tusinder
af Lejekøretøjer, hvis Former veksler fra de for
P. særegne smaa Drosker for 2 Personer til
store Kalecher med 3 Heste for.
1870 fik P. en Stadforfatning, der er af
lgn. Art som de andre russ. Storbyers. I
Spidsen for Administrationen staar en Øvrighedsperson,
der benævnes gradonatschalnik ell.
Stadshøvedsmand, og som har Guvernørs Rang.
Ved hans Side staar en Eksekutivkomité (uprava),
der vælges af Byrepræsentantskabet (duma),
hvis Medlemmer atter vælges paa 4 Aar af de
besiddende Klasser. Byen er delt i 4 Sektioner
med en Politimester i Spidsen for hver,
Sektionerne deles i 12 Kvarterer, der yderligere deles
i 38 Distrikter. P. er Midtpunktet for et
Militærdistrikt for 11. og 56. Division.
Historie. Peter den Stores Arbejde paa at
nærme Rusland til det vestlige Europa førte
ham til at grunde en ny Residens med Adgang
til Havet. Under den store nord. Krig indtog
Russerne 1702 den sv. Fæstning Nöteborg ved
Nevas Udløb af Ladoga og 2. Maj 1703
Nyenskans ved Ochtas Forening med Neva. Knap to
Maaneder efter, 29. Juni, lagde Peter Grunden
til Peter-Pauls-Kirken og Peter-Pauls-Fæstningen,
hvilke Anlæg han opkaldte efter sig selv.
1704 anlagdes Kronstadt samt Admiralitetet S. f.
Neva. For at udføre disse Arbejder og i den
sumpede Egn lægge Grunden til den ny By, som
Tsaren opkaldte efter den hellige Petrus, havde
han straks hidført 40000 Arbejdere fra Ruslands
Indre. Andre tilkaldtes, og 1706 var der i alt
150000 Personer samlede i P. Endvidere
befaledes alle Ejere af mere end »500 Sjæle« at
bygge et Stenhus i P. og bo der om Vinteren. 1712
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
