Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 95 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pettie, John - Petto - Petty, William - Petulans - petum optimum subter solem - Petuna - Petunia - Petworth - Petzholdt, Ernst Christian Frederik - Petzit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Heks«, i S. Kensington Mus.: »Ligvagt«, i
Hamburgs Kunsthalle: »Edvard VI«.
A. Hk.

Petto [’pet.o] (ital., af lat. pectus), Bryst,
Barm; have in p., have i Sinde, skrive sig bag
Øret.

Petty [’pet_i], William, Sir, eng.
økonomisk Forf., en af den statistiske Videnskabs
Grundlæggere (1623—87). P. studerede
Lægevidenskab, navnlig i Frankrig, blev 1650 Prof.
i Anatomi i Oxford og 1652 Generalkirurg for
Hæren i Irland, hvor det blev betroet ham at
forestaa Fordelingen af de konfiskerede Godser,
deltog i Grundlæggelsen af Royal Society, i hvis
Ledelse han indtraadte 1663. Ved sin
mangesidige Indsigt, ved frugtbart Initiativ,
Smidighed og Forretningstalent blev P. en af sin Tids
mest fremtrædende Mænd, ligesom han er en
af dens interessanteste Publicister. Hans
Treatise on Taxes and Contributions (1662) afgiver
et værdifuldt Bidrag til Beskatningslærens
Historie. En Række Essays in Political Arithmetic,
udg. mellem 1671 og 1687, har Betydning som
righoldige Kilder for sociologiske
Kendsgerninger vedrørende Befolkningsforholdene i
Samtiden, og Political Survey or Anatomy of
Ireland (1672) er ved sin mærkelig indgaaende
statistiske Redegørelse for Landets
Ejendomsforhold et hist. Dokument af Rang. P. udgav
en forbedret Redaktion af sin Ven John Graunt’s
grundlæggende Skrift Natural and Political
Observations upon the Bills of Mortality (1662), hvis
Forfatterskab af den Grund undertiden er
tilskrevet P. selv. Hans Ideal var at gøre den »politiske
Aritmetik« (P. er Fader til dette Navn) til en
eksakt Videnskab; hans Metode er den direkte
Iagttagelse, den nøjagtige Opsummeren af
ordnede Fakta P. interesserede sig først og
fremmest for at finde Befolkningens
Fordoblingsperiode, som han efter ret fantastiske
Beregninger anslaar til 40 Aar. P. prøvede ogsaa paa
forsk. Maader at beregne Londons
Folkemængde, som han 1686 ansætter til 650 à 700000 Indb.
P.’s Skr foreligger i samlet Udgave ved C. H.
Hull: The economic writings of Sir William
Petty (2 Bd, Lond. 1890).
(K. V. H.). Sv. N.

Petulans (lat.), Overgivenhed, Kaadhed,
Letsindighed.

petum optimum subter solem (nylat.),
»den bedste Tobak under Solen«. Petum er det
opr. Navn paa Tobak hos de Indfødte paa Øen
Tabago, hvor Europæerne lærte Tobakkens
Brug at kende.

Petuna (Boduno, kin. Hsintshen), By
i Mantshuriet, Prov. Kirin, ligger ved den
sejlbare Sungari, 150 m o. H. og har c. 30000 Indb.
I Byen findes et Tempel med Vægbilleder, der
fremstiller Helvedes Pinsler.
M. V.

Petunia Juss., Slægt af Natskyggefam. (nær
Tobak), Urter med hele og i Reglen
kirtelhaarede Blade og enlige Blomster, der ligner
Tobaksplantens, men er forsk. derfra ved et
dybt spaltet Bæger og hele ell. kort 2-kløvede
Kapselklapper. 14 Arter, i Sydamerika. P.
nyctaginiflora Juss., enaarig og 50—70 cm høj, har
hvide Kroner; dem blomstrer i Juni—Septbr.
P. violacea Lindl, er ligeledes enaarig og 30 cm
høj; dens Blomster har violette ell.
purpurfarvede Kroner. Begge saavel som Hybrider er i
Kultur som Prydplanter.
A. M.

P. hybrida hort. er Fællesbetegnelse for en
Mængde fra de ovenn. Arter nedstammende
Kulturformer, der dyrkes som enaarige
Prydplanter i Haverne. Blomsternes Farve og
Størrelse kan være meget forsk., de kan være
enkeltfarvede ell. flerfarvede, fra violetblaa til
rødt og hvidt. Frøet saas i Febr til Marts i
Potte, der stilles i en varm Bænk, ell. i Apr. i
halvvarm ell. kold Bænk. Efter Prikling
udplantes de unge Planter sidst i Maj med 40—50
cm’s Afstand. P. kan ogsaa benyttes til
Pottekultur, og hertil anvendes særlig de
fyldtblomstrede Varieteter; disses Karakter bevares
bedst ved Formering ved Stiklinger, der
foretages om Foraaret ell. i Juli—Aug. De fordrer
næringsrig Jord, ikke for store Potter og maa i
Blomstringstiden beskyttes mod Regn.
(L. H.). P. F.

Petunia violaceæ.

Petworth [’petwəþ], By i det sydlige
England, Sussex County, 56 km SV. f. London, med
en gotisk Kirke, Handel med Korn og Kvæg og
(1921) 8123 Indb. Uden for Byen i en smuk
Park ligger Petworth House, Lord
Leconfield’s Herresæde, med en Malerisamling.
Paa dets Plads laa indtil 1730, da det nuv.
Slot opførtes, Percy’ernes gl. Familieborg.
(M. Kr.). G. G.

Petzholdt [’pætshål’t], Ernst Christian
Frederik, dansk Landskabsmaler, f. i Kbhvn
1. Jan. 1805, d. (ved Selvmord) i Patras i
Grækenland 1. Aug. 1838, kom efter at være blevet
Malersvend ind paa Kunstakademiet og
begyndte omtr. samtidig at male under Eckersberg.
Han debuterede 1828 paa Charlottenborg med
»Portræt af en gl Sømand«, men udstillede
derefter udelukkende Landskaber, det første Par
Aar danske, derefter Billeder efter Motiver fra
hans mange og til Dels langvarige Ophold i
Syden. Allerede 1829 købte den kgl.
Malerisamling et Billede, »Mose ved Høsterkøb«, af ham,
og senere »Paa Kysten af Sicilien« og det store
»Udsigt i Hadrian’s Villa ved Tivoli«, medens
den Hirschsprung’ske Samling ejer et andet
Hovedværk af ham, »Parti af de pontinske
Sumpe med en Flok Bøfler«, der i sin Tid vakte
stor Opmærksomhed paa Udstillingen i
München og blev købt af den derværende
Kunstforening, samt et mindre Ballede. P. var en af
sin Tids mest yndede Landskabsmalere.
(S. M.). P. J.

Petzit, et mørkt, staalgraat metallisk Mineral,
som bestaar af Tellurguldsølv (Ag , Au)₂Te, med
omkr. 25 % Guld. Det findes i kompakte Masser
ved Nagyág i Siebenbürgen.
(N. V. U.). O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>