Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pfander, Karl Gottlieb - Pfannschmidt, Karl Gottfried - Pfau, Karl Ludwig - Pfeffel, Gottlieb Konrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med to andre Württembergere sendt til Shusha
i Armenien, hvor Baseler-Missionsselskabet 1823
var begyndt at arbejde bl. Muhammedanerne,
paa samme Tid som de søgte at vække de
stivnede orientalske Kirkesamfund til nyt Liv.
Med sine store Sproggaver satte P. sig her ind i
Armenisk og Tyrkisk, Persisk og Arabisk. Da
offentlig Prædiken var en Umulighed, søgte han
at virke ved Samtaler med de enkelte og ved
litterær Virksomhed. Fra Shusha foretog han
flere Rejser, som bl. a. førte ham til
Mesopotamien (Bagdad) og Persien. Men den
armeniske Gejstlighed anklagede Missionærerne
for den russ. Regering, som 1835 forbød al
protestantisk Missionsvirksomhed i Landene N. og
S. f Kaukasus.
Derpaa skulde P. finde en passende
Arbejdsmark i Centralindien; men 1839 erklærede
Missionskomiteen i Basel, at den p. Gr. a.
Pengemangel maatte opgive den planlagte Mission,
hvorfor den raadede Missionærerne til at søge
Støtte hos det engelske Kirke-Missionsselskab
(Church Missionary Society). 1840 traadte P. i
dette Selskabs Tjeneste, og 1841—54 arbejdede
han i Agra, Stormogulens gamle Hovedstad.
Han disputerede ofte med muhammedanske
Lærde, og det lykkedes ham at vinde flere
Muhammedanere for Kristendommen. 1855—58
virkede han i Peshawar, Indiens
Grænsefæstning mod Afghanistan. I de urolige Tider, da
det store Oprør fandt Sted i Nordindien,
prædikede P. frygtløst paa aaben Gade for
Tusinder af Muhammedanere. 1858 blev han sendt
til Konstantinopel for at begynde en ny
Mission i Tyrkiets Hovedstad. 1856 havde Sultanen
nemlig maattet love alle sine Undersaatter
Religionsfrihed; men da Missionærernes
Virksomhed begyndte at bære Frugt, lod Regeringen
deres Forsamlingshuse lukke og fængslede de
Tyrker, der havde søgt protestantisk
Gudstjeneste (1864). N. A. døde P. under et
Rekreationsophold i England.
Særlig Bet. har P. faaet ved sine dygtige
Forsvarsskrifter for Kristendommen over for
Muhammedanernes Indvendinger. Det mest
udbredte af dem er »Sandhedens Vægt«
(Mizau-ul-Haqq), der foreligger paa Armenisk, Tyrkisk,
Persisk, Arabisk, Hindustani, Marathi og
Engelsk. 1. Del viser, at Biblen er Guds Ord, og
at den ikke, som Muhammedanerne paastaar,
er forfalsket af de Kristne. 2. Del giver ud fra
Biblen en kortfattet Tros- og Sædelære. 3. Del
gendriver Islams Krav paa at være Guds
fuldkomne Aabenbaring. Skriftet vidner om dyb
Fortrolighed baade med Biblen og med
Koranen, men er naturligvis i sin Udlægning
afhængig af Datidens Forskning. Derfor har en
nyere eng. Muhammedaner-Missionær, W. St.
Clair Tisdall, givet en gennemset og
udvidet Udg. af P.’s The balance of truth
(London 1911). (Litt.: C. F. Eppler, »K. G.
P.« [Basel 1888, refereret af Friis Berg i
»Nordisk Missions-Tidsskrift« 1916, S. 201 ff.,
245 ff.]).
L. B-n.
Pfannschmidt [’pfan∫met], Karl
Gottfried, tysk Maler (1819—87), Prof. ved
Berlins Akademi. Elev af Cornelius og dygtig
Repræsentant for dennes Retning dyrkede han det
monumentale religiøse Maleri i udpræget
protestantisk Aand: »Nadveren« i Berlins
Slotskapel, Vægbilleder i Schwerins Slotskirke,
Alterbillede for Pauls-Kirken i samme By,
»Opstandelsen« i Kirken i Barth (Pommern) o. s.
v. Ligesom Mesteren er han dog betydeligst
(hans Farver grelt brogede) i Tegninger og
cykliske Kompositioner: »De kloge og de ukloge
Jomfruer« (1879), »Mose Levned«, »Fadervor«,
»Profeten Daniels Levned« (Berlins
Nationalgaleri) etc. P. var ogsaa Billedhugger. (Litt.:
M. Pfannschmidt, »P.« [1896]).
A. Hk.
Pfau, Karl Ludwig, tysk Digter og
Kunstkritiker, f. i Heilbronn 25. Aug. 1821, d. i
Stuttgart 12. Apr. 1894. Efter at være bleven
Student lærte han Kunstgartneriet i Frankrig, men
genoptog sine Studier, dyrkede Filosofi i
Timingen, og debuterede samtidig som Lyriker. 1848
deltog han i den badensiske Revolution,
grundede Vittighedsbladet »Eulenspiegel«, men
maatte for at undgaa Tugthusstraf flygte til Schweiz,
hvor han udgav »Sonnette auf das Jahr 1850«
(1849). Han bosatte sig derefter i Paris, hvor
han udfoldede en rig Virksomhed som
Oversætter, bl. a. af Erckmann-Chatrian’s »Ausgewählte
Werke« (12 Bd, 1882). Navnlig gjorde han sig
dog bekendt ved sine Kunstkritikker i tyske og
fr. Tidsskrifter (»Freie Studien« 1866) og ved
kunsthistoriske Afh., som »Die Kunst im Staat«
(3. Opl. 1888). 1865 flyttede P. til Stuttgart, hvor
han redigerede »Stuttgarter Beobachter« og
desuden var Medarbejder ved »Augsburger
allgemeine Zeitung«. 1891 blev han Æresborger i
sin Fødeby. Han var al Tid en heftig
Modstander af Bismarck og preuss. Væsen og paadrog
sig ved et hvast Angreb paa den preuss.
Kunstforvaltning (1876) en 3 Maaneders
Fæstningsstraf. Hans Digte har i Reglen et populært
Tilsnit, de udmærker sig ved fin Følelse og sikker
Form og har ofte en politisk Tendens.
»Gedichte« (4. Opl. 1889), »Stimmen der Zeit« (1848).
Overs. af bretonske Folkeviser sammen med
Moritz Hartmann (1859). »Kunst und Kritik«
(Saml. af æstetiske Skr, 4 Bd, 1888).
(C. A. N.). C. B-s.
Pfeffel [’pfæfəl], Gottlieb Konrad, tysk
Digter, f. i Kolmar (Alsace) 28. Juni 1736, d.
smst. 1. Maj 1809. Han studerede Jura i Halle
1751—53, blev angrebet af en Øjensygdom, der
nødvendiggjorde, at han maatte opgive sit
Studium og i 1757 i Kolmar førte til fuldstændig
Blindhed. Han, der 1759 havde giftet sig og
levede henved 50 Aar i et lykkeligt Ægteskab,
oprettede 1773 med Kong Ludvig XV’s Tilladelse
i Kolmar en akademisk protestantisk
Opdragelsesanstalt, kaldet Krigsskolen. Den vandt hurtig
Anseelse og blev besøgt af den unge Adel, men
maatte standse, da den fr. Revolution udbrød.
1803 blev P. udnævnt til Præsident for det
evangeliske Konsistorium i sin Fødeby, hvor der
nu er rejst et Mindesmærke for ham. Han har
digtet Fabler og poetiske Fortællinger, som »Die
Tabakspfeife« (1783), der minder stærkt om
Gellert’s lgn. Arbejder. Bl. hans Bøger maa
nævnes »Poetische Versuche« (3 Bd, 1761—62),
»Fabeln«, »Prosaische Versuche« (10 Bd, 1810—12),
Tragedien »Der Einsiedler«, Dramaet »Philemon
und Baucis«, »Theatralische Belustigungen«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
