Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Piazza (ital. Kunstnerfamilie) - Piazzetta, Giovanni Battista - Piazzi, Guiseppe - Pibe (fløjtelignende Instrumenter) - Pibe (Maal for Vin) - Pibe (Del af de hov- og klovbærende Husdyrs Fod) - Pibe (Luftkanal) - Pibe (se Tobakspibe) - Pibeand - Pibeblomst - Pibefisk - Pibehare - Pibejern - Pibeler - Pibeløg - Pibere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omvendelse, Johannes Døberens Henrettelse,
Korsnedtagelsen), i Domkirken smst. (Barnemordet
i Bethlehem), i Brescia, S. Maria di Calchera:
Maria’s og Elisabeth’s Møde og i Galeriet smst.:
Hyrdernes Tilbedelse, Fresker (Brylluppet i
Kana, 1545) i Milano. Endvidere Billeder i
Brera, Milano: Madonna med hellige og i Wien:
Herodias med Johannes’ Hoved.
(A. R.). A. Hk.
Piazzetta [pia’tset.a], Giovanni Battista,
ital. Maler, f. i Pietrarossa ved Treviso 1682,
d. i Venedig 1754, var Elev af Faderen
(Billedhugger), Molinari og Crespi. Han er en af
1700-Tallets betydeligere Malere; hans
Arbejder ejer i deres brede og bravurmæssige
Udforelse med store Lys- og Skyggevirkninger
(Caraviaggio) en kraftig malerisk Holdning af
Rubens’sk Afstamning. Hans religiøse Billeder
har en ret verdslig, Karakter; de
Ungpige-Skikkelser, han yndede i sit Genremaleri, kan man
ogsaa møde i hans Madonnaer. Kendte
Værker: Loftsmaleriet: S. Domenicus i Glorien (S.
S. Giovanni e Paolo, Venedig), Johannes
Døberens Henrettelse (Santo, Padua), den unge
Fanebærer, Abraham’s Offer m. m. (Dresden),
andre Værker i Akad. i Venedig, i Lille (Maria’s
Himmelfart), Kassel, Braunschweig (Meleager),
i Kunstmus. i Kbhvn: »En Pige med en Høne i
Armen«, »Dreng med Æbler«, i Sthlm’s
Nationalmuseum »Sovende Nonne« m. m.; i
Bergens Mus. »To Kvinder«. P., der 1750 blev
Direktør for Akademiet i Venedig, har raderet
fl. Hoveder og omtales som en udmærket
Karikaturtegner.
A. Hk.
Piazzi [’piat.si], Guiseppe, ital. Astronom,
f. 16. Juli 1746 i Ponte im Veltlin (Kanton
Graubünden), d. 22. Juli 1826 i Neapel, traadte 1764
ind i Theatinerordenen og blev 1780 Prof. i
Matematik i Palermo, efter at han i flere Aar
havde været Lærer i Matematik og Filosofi i
Genua, Malta og Ravenna. I Palermo byggede
han 1790 Observatoriet og flyttede 1817 til
Neapel som Direktør for Observatorierne i Palermo
og Neapel. Hans Arbejde i Palermo er nedlagt
i den bekendte Fiksstjernekatalog: Præcipuarum
stellarum inerrantium positiones mediæ (1803)
med 6748 Stjerner (indeholdende
Observationerne fra 1792 til 1802), 2. Udg. med 7646
Stjerner (1814) (indeholdende Observationerne fra
1792 til 1813). Observationerne er offentliggjorte
af C. L. Littrow i »Annalen der k.-k. Sternwarte
zu Wien« (Neue Folge Bd IV—XII, XIV,
1845—51) og bearbejdes nu paa ny. Under sine
Fiksstjerneobservationer opdagede P. 1. Jan.
1801 den første Planetoide, Ceres. P.’s øvrige
Observationer og Beregninger er meddelte i
Bode’s »Jahrbuch« og »Mem. Soc. Ital.«. Om
hans Korrespondance med Oriani s. d. (Litt.:
Maineri, G. P. [Milano 1871]).
J. Fr. S.
Pibe, den opr. Benævnelse paa alle
fløjtelignende Instrumenter; benyttes endnu om de
mindste og simpleste af disse, der kun bestaar
af et Rør med en Kerne og et Vindhul; ogsaa
om den lille Fløjte, der benyttes i
Militærmusikken sammen med Trommer. Om
Orgelpiber se Orgel og Labialstemmer.
S. L.
Pibe, Maal for Vin: Madeira ell. Marsala =
416, Oporto = 528, Sherry ell. Malaga = 512
danske Potter.
Th. O.
Pibe kaldes den Del af de hov- og
klovbærende Husdyrs Fod, hvis benede Grundlag
dannes af Mellemfodsbenene.
(G. S.). F. N.
Pibe. 1) Kanal, ad hvilken ved metallurgiske
Processer indesluttet Luft og Gasarter kan
træde ud, saaledes ved Støbeforme (se
Vindpiber under Formning); 2) Kanal, ad
hvilken Luften presses ind i Ovne, som f. Eks. i
Højovne, hvor den ogsaa benævnes Vindpibe;
3) Utæthed, som danner sig i Støbetappene ved
visse Metallers, f. Eks. Aluminiums,
Sammentrækning under Størkningen, og som har en
tragtdannet Form; 4) Glasmagerpibe, se Glas
(S. 768).
(F. W.). E. Su.
Pibe, se Tobakspibe.
Pibeand, se Ænder.
Pibeblomst, se Aristolochia.
Pibefisk, se Fløjtefisk.
Pibehare, se hareagtige Gnavere.
Pibejern, lille cylindrisk, i Enden afrundet
Strygejern, som, fæstet til Bordet, bruges til at
opsætte Piberne paa Kappestrimler o. l., nu
ofte erstattet af Pibesaksen, en Saks, hvis
cylindriske Kæber varmes før Brugen.
(F. W.). D. H. B.
Pibeler, se Ler.
Pibeløg, se Løg.
Pibere, Piplærker (Anthus), kaldes efter
deres Stemme en over hele Jorden udbredt
Spurvefugleslægt med c. 50 forholdsvis lidet
forsk. Arter. Det er smaa Fugle med langstrakt
Krop, tyndt, lige Næb, slanke, ret høje Fødder
med lang, oftest svagt krummet Klo paa
Bagtaaen. Vingerne er korte, Halen temmelig lang;
i Form, Størrelse og Levevis ligner de meget
de nær beslægtede Vipstjærter, i Farver mest
Lærkerne, idet de oftest er graabrune med
mørkere Længdepletter, lysest paa Undersiden; Han
og Hun er væsentlig ens, Sommer- og
Vinterdragt ikke meget forskellige; de Unge er oftest
mørkere og mere plettede end de Gamle. De
lever mest paa fugtige Steder, søger Føden, der
næsten udelukkende bestaar af Insekter og
Larver, paa Jorden og bygger her deres Rede; de
fleste nordlige Arter yngler to Gange om Aaret
og trækker mod Syd om Vinteren, om end de
hører til de mere haardføre Fugle. Af Arter
mærkes:
Engpiber (Englærke, norsk:
Engpiplærke) (Anthus pratensis L.), der paa Oversiden
 |
| Engpiber (Anthus pratensis). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
