Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Piero di Cosimo - Pierre - Pierre, Jean - Pierrefonds - Pierret, Paul - Pierrette - Pierrot - Pierson, Allard - Pierson, Blanche Adeline - Pierson, Henry Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtidig med at der i den, gør sig Indflydelse
gældende fra Lionardo. Hans Virksomhed er
knyttet til hans Fødeby med Undtagelse af de Aar
(c. 1482—84), han deltog med sin Lærer i
Udførelsen af de ham tildelte Fresker i Capella
Sistina i Rom. P., der i sine Værker overgaar
de samtidige florentinske Malere ved sin fine
Sans for malerisk Virkning og for
Udformningen af Baggrundslandskabet (paavirket af
nederlandsk Kunst), viser — især i sine mytol.
Billeder — et vist Hang til det fantastiske, der
stemmer godt med det Billede, Vasari har givet
af hans ekscentriske Særlingevæsen. Af P.’s
Arbejder nævnes: Madonna mellem seks Helgene
(Uffizi, Firenze), Madonna tronende med
Jesus-Barnet (Ospizio degli Innocenti, Firenze),
endvidere i Firenze, Uffizierne, en Rk. smaa
Billeder opr. hørende til Møbler, behandlende
Andromeda’s Historie, og i Rom (Samml. Barocco)
en læsende Magdalena. Uden for Italien er P.’s
Kunst repræsenteret ved religiøse Billeder i
Berlin (Hyrdernes Tilbedelse o. fl.), i Dresden
(Hellig Familie), ved mytol. Billeder i Berlin
(Venus, Mars og Amor) og i London (Prokris’
Død), endelig ved Portrætter i London, Haag
(Francesco Giamberti og Giuliano da Sangallo)
samt i Chantilly: Portrættet af Giuliano de’
Medici’s Elskede Simonetta Vespucci. (Litt.: F.
Knapp, P. di C. [Halle a. S. 1899]).
(A. R.). A. Hk.
Pierre [piæ.r] (fr.), Peter.
Pierre, Jean [sjaŋ’pjæ.r], se
Kofoed-Hansen, H. P.
Pierrefonds [piær’få], By i det nordlige
Frankrig, Dep. Oise, ved den sydøstlige Udkant
af Compiègne-Skoven og ved en lille Sø, 1800
Indb. Den er Station paa Nordbanen, har en
gammel Kirke, Jern- og Svovlkalciumkilder
(12°), en moderne Badeanstalt. I P. lod Ludvig
af Orléans 1390 opføre et befæstet Slot med 8
Taarne og et Kapel. Det blev 1862 restaureret
af Viollet le Duc, der har udg. en meget læst
Bog om Slottet (Description du château de P.)
Delvis ødelagt under Verdenskrigen.
(M. Kr.). E. St
Pierret [piæ’ræ], Paul, fr. Ægyptolog, f.
25. Juni 1836 i Rambouillet, d. i Versailles 10. Jan.
1916, gennemgik Lyceet i Versailles og blev
Sekretær paa Orléans-Banens Kontor, hvor han
benyttede al sin Fritid til at studere Hieroglyfskriften.
1867 blev han Assistent ved den ægyptiske
Samling i Louvre, 1871 Hjælpekonservator og 1873
Konservator for denne Afdeling. Han har udg.
en Del af de ægyptiske Indskrifter i Louvre med
Fortolkning i Recueil d’inscriptions inédites du
Musée égyptien du Louvre (1874—78, Bd II og
VIII af de ham med andre udgivne Études
Égyptologiques). P. har udg. en fransk
Oversættelse af »de dødes Bog«: Le livre des Morts
des anciens Égyptiens (1882) og en Tolkning af
nogle af Indskrifterne i Lepsius’ »Denkmäler«
(Explication des monuments de l’Égypte
[i’885]). P. udgav 1875: Vocabulaire
hiéroglyphique og Dictionnaire d’Archéologie
égyptienne; 1877: Catalogue de la Salle Historique
de la Galerie égyptienne du Louvre; 1879:
Essai sur la Mythologie égyptienne; 1881: Le
Panthéon égyptien m. fl.
V. S.
Pierrette [piæ’ræt] (fr.), kvindelig
Maskefigur svarende til Pierrot. Typen er en nyere
Opfindelse og skylder vistnok Karnevalsballerne
sin Tilblivelse.
E. G.
Pierrot [dansk ’pjæro, fr. piæ’ro] (fr.),
Maskefigur fra den italienske Improvisationskomedie
(commedia dell’ arte). Den stammer fra den
italienske Tjenerfigur Pedrolino i 16. Aar.’s
Maskekomedie, den, som Selskahet i Gelosi bragte
til Paris; Anvendelsen af det franske Bondenavn
P. (af Pierre) skyldes den italienske Skuespiller
Giaratone, der glimrede i denne Rolle ved
Théâtre des Italiens i Paris i 17. Aarh.’s Slutning.
(Tidligere havde Molière i sin »Don Juan« givet
en komisk Bondeskikkelse dette Navn). P.’s
Dragt er løstsiddende og ganske hvid, med blød
og bred Hat, og Ansigtet er hvidmalet; hans
typiske Egenskaber er Enfold og Klodsethed, dog
ikke uden en vis Ondskabsfuldhed. Den nyere
fr. Kunstpantomime har modificeret Typen og
gjort P. mere elegant, følsom, med noget af den
porcelænsfiguragtige Rokokoynde fra 18. Aarh.’s
bildende Kunst; derimod har den i Danmark
eksisterende Levning af det gl. ital. stumme
Skuespil (se Pantomime) bevaret den opr.
Pierrotskikkelse, der har fundet yndede
Fremstillere i Casorti, A. Price og Volkersen.
E. G.
Pierson [pi.rson], Allard, nederlandsk
Æstetiker og Kunsthistoriker (1831—96),
uddannede sig først som Teolog og var Præst for flere
evangeliske Menigheder; men 1865 blev han
kaldet til Universitetslærer i Heidelberg, boede
senere nogen Tid i Utrecht som Privatmand, men
blev ved Oprettelsen af Amsterdam’s kommunale
Univ. ansat ved dette som Lærer i levende
Sprog, Litteratur og Kunsthistorie. Han har
skrevet en Mængde Skrifter af temmelig forsk.
Art, dels filosoferende æstetiske, dels
Kunstnermonografier, derimellem ogsaa Skrifter om teol.
Emner. Af hans Værker nævner vi to Skrifter
om Calvin og Skriftet »Geestelijke Voorouders«
(»aandelige Forfædre«), der i 2 Bd behandler
Israel og Hellas.
(A. I.). V. K.
Pierson [piær’så], Blanche Adeline,
fr. Skuespillerinde, f. 23. Maj 1842 paa Øen
Bourbon, Datter af en Skuespiller, begyndte sin
Løbebane i Provinserne og debuterede 1856 paa
Ambigu i Paris, hvorfra hun via andre
Privatscener 1884 arbejdede sig frem til »Théâtre
Français«. Her blev P. ved sin sikre og
omfattende, men ikke geniale Evne en meget anvendt
Skuespillerinde, der i sine yngre Dage bl. a.
udførte Mrs. Clarkson i »Den Fremmede«,
Titelrollen i »Eventyrersken« og i sine sidste Aar
Hertuginden i »Hvor man keder sig« og Fruen
i »Forretning er Forretning«.
R. N.
Pierson [’pi.əsən] (Pearson), Henry
Hugo, engelsk-tysk Musiker (1816—73), havde
alt som med. Student udg. et Hæfte Sange og
kom 1839 til Tyskland for at studere Musik;
han var derefter i nogle Aar Musikprof. i
Edinburgh, men vendte atter tilbage til Tyskland,
hvor han under et Ophold i Wien, Hamburg og
Leipzig ganske gik over i det tyske Musikliv.
P.’s Kompositioner omfatter dels Operaer og
anden scenisk Musik (saaledes Musik til 2. Del af
»Faust«, Sørgemarch til »Hamlet«), dels
Oratorier, mindre Kor og Sange. Nogle af P.’s tidl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
