Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 150 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pikener - pikere - Pikermifaunaen - Pikes Peak - Piket - Pikfald - pikhugget - Pikkelhering - Pikkenik - Pikkeronne - Pikkert - Pikkolo - Pikol - Pikoliner - Pikramin - Pikrater - Pikrinsyre - Pikrit - Pikritporfyrit - Pikrocyaminsyre - Pikrofarmakolit - Pikrokarmin - Pikrokrener - Pikrolit - Pikromerit - Pikrosmin - Pikrotoxin - Piktaver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— samt Dolken. P. udgjorde paa hine Tider
Hærens Kerne.
C. H.

pikere (fr.), støde, fornærme.

Pikermifaunaen er en meget rig
Pattedyrfauna, hvis Levninger man især har fundet i
de pliocæne Aflejringer ved Pikermi i
Grækenland. Til P. hører Hippotherium,
Helladotherium, Giraffer, Næsehorn, Tapirer, Dinotherier,
Mastodonter, Antiloper og Hjorte, Rovdyr
(Machairodus ell. Sabelkatten), Aber og mange
andre uddøde Pattedyr.
J. P. R.

Pikes Peak [’pa^iks-’pi.k], Bjergtop (4312
m o. H.) i den østlige Kæde (Front Range) af
Rocky Mountains i Staten Colorado i U. S. A.
Paa P. ligger et meteor. Observatorium.
G. Ht.

Piket (fr.) er i Alm. en i Beredskab staaende
Troppeafdeling. Benævnelsen anvendtes
tidligere hos os i Forposttjenesten for de sluttede
Styrker, der opstilledes bag Feltvagterne;
disse Styrker kaldes nu Forpostkompagnier
(-eskadroner), se Forposter.
(B. P. B.). E. C.

Pikfald, se Pik.

pikhugget, se Pikkert.

Pikkelhering, se Pickelhering.

Pikkenik, d. s. s. picknick.

Pikkeronne, en Trækølle, forsynet med en
Hulning i Kanten og en Fure tværs for denne;
den benyttes i Skibe til Overspinding
(Klædning) med Garn af Tove, paa hvilke der gaar
meget Slid. P. kaldes ogsaa Klædekølle.
C. B-h.

Pikkert (se Fig.) er en Hammer,
der bruges til Behugning af Granit. En
pikhugget Flade har større
Fordybninger end en krushugget (se
Krushammer), og udsat for
Slid holder den sig derfor i længere
Tid ru.
E. Su.

Pikkert.

Pikkolo, se Piccolo.

Pikol (Pikul, eng. pecul), østasiatisk
Vægt à 100 Catties: Hongkong, Macao,
Sulu-Øerne, Saravak, Straits
Settlements og til Dels Østsumatra = 60,479,
nederlandsk Ostindien = 61,521 (= 2/3
malajisk P. paa Sumatra), Pinang =
64,713 kg.
(N. J. B.). H. J. N.

Pikoliner, d. s. s. Picoliner.

Pikramin, se Amarin.

Pikrater, se Pikrinsyre.

Pikrinsyre er 1. 3. 5. 6 —
Trinitrofenol. Det er det ældst kendte
kunstig fremstillede organiske Farvestof og blev
allerede fremstillet 1771 af Woulfe ved
Behandling af Indigo med Salpetersyre. Ligeledes
kan det faas ved Indvinding af Salpetersyre paa
mange andre organiske Stoffer, f. Eks. paa Anilin,
Harpikser, Silke, Læder, Uld o. fl. P. fremstilles
ved Nitrering af Fenol, idet man opløser Fenol
(Karbolsyre) i samme Mængde koncentreret
Svovlsyre og derpaa hælder Opløsningen
(Fenolsulfonsyre) ned i 3 Dele Salpetersyre
(Vægtfylde 1,4) og opvarmer 1—2 Timer paa
Vandbad; udskilles derved Dinitrofenol i olieagtig
Tilstand, da afdamper man 2/3 af
Salpetersyren, tilsætter forsigtig rygende Salpetersyre
og opvarmer atter, indtil de Krystalblade, som
udskiller sig ved Tilsætning af Vand, igen kan
omkrystalliseres af kogende Vand uden at
efterlade nogen olieagtig Rest. P. krystalliserer
af vandig Opløsning i gule, glinsende Blade, der
smelter ved 122,5° og forpuffer ved hurtig
Ophedning, Den er ved 15° opløselig i 86 Dele
Vand; Opløsningen smager bittert. I Alkohol
er P. letopløselig; i Benzol opløses den
nogenlunde let. Dens Opløsninger farver Silke og
Uld ægte gult; selv meget fortyndede
Pikrinsyreopløsninger farves røde ved Indvirkning af
Kaliumcyanid, idet der dannes Kaliumsaltet af
Pikrocyaminsyre (Isopurpursyre),
C₈H₅N₅O₆.

De pikrinsure Salte kaldes Pikrater og
er som oftest tungtopløselige i Vand. De
eksploderer heftig ved Stød og ved Ophedning,
og benyttes i Sprængteknikken.
Ammoniumsaltet er letopløseligt i Vand,
Natriumsaltet er ved alm. Temp. opløseligt i 12
Dele Vand, hvorimod Kaliumsaltet ved
15° kræver c. 230 Dele Vand. P. forener sig
med aromatiske Forbindelser til vel
krystalliserede Forbindelser. Se i øvrigt Melinit.
(O. C.). R. K.

Pikrit, se Peridotit.

Pikritporfyrit er porfyrisk Pikrit.

Pikrocyaminsyre, se Pikrinsyre.

Pikrofarmakolit, et hvidt Mineral, som
bestaar af Kalciumfosfat (Ca₃ As₂ O₈. 6H₂O.) med
noget Magnium, findes ved Riechelsdorf og
Freiberg i Tyskland.
(N. V. U.). O. B. B.

Pikrokarmin kaldes i den mikroskopiske
Teknik et af Pikrinsyre og Kairmin dannet, i
Vand ell. fortyndet Ammoniak opløst
Farvestof, der især anvendes til Cellekernefarvning.
K. A. B.

Pikrokrener, Bittervande, se
Mineralvande.

Pikrolit, en mørkegrøn ell. brun
Serpentinvarietet fra Taberg i Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.

Pikromerit, et monoklint Mineral, bestaaende
af opløselige Sulfater (MgSO₄ . K₂SO₄ . 6H₂O.), er
fundet som hvide Skorper paa Vesuv-Lava efter
Udbrudet 1855 og som Overtræk paa Kainit ved
Stassfurth o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Pikrosmin, et vandholdigt Magniumsilikat
af ufuldstændig bekendt Sammensætning,
traadet-kompakt Beskaffenhed og grøn Farve. I
fugtig Tilstand har Mineralet en bitter Lerlugt,
det findes bl a. i Jerngruberne ved Engelsberg
i Böhmen.
(N. V. U.). O. B. B.

Pikrotoxin, et Bitterstof, som findes i
Kernerne af Frugten af Menispernum cocculus, en
Slyngplante, som hører hjemme i Ostindien og
paa Sunda-Øerne; det har Sammensætningen
C₃₀H₃₄O₁₃ og spaltes under forsk. Forhold
overordentlig let i Pikrotin, C₁₅H₁₈O₇, og
Pikrotoxinin, C₁₅H₁₆O₆. P. krystalliserer
vandfrit i stjerneformet grupperede Naale, som
smelter ved 190—200°; det smager bittert og
er meget giftigt, I koldt Vand, Benzol og Æter
er det meget tungtopløseligt, hvorimod det i
rigelig Mængde opløses i varmt Vand og i
Alkohol; Opløsningerne er venstredrejende. P.
farves orangerødt ved Indvirkning af
koncentreret Svovlsyre.
(O. C.). R. K.

Piktaver, gl keltisk Stamme i Frankrig;
Navnet, som fortsættes i Landskabsnavnet
Poitou (oldn. Peituland) og Bynavnet Poitiers, er i
Slægt med Picter (s. d.).
G. S-e.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>