Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pinturicchio, Bernardino - Pinus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
knyttet til Rom (c. 1481—1502) og derefter Siena,
men med adskillige Afbrydelser (Fresker i
Orvieto’s Domkirke, de smukke Fresker [1501] i
Spello m. m.). I Rom hjalp han først Perugino
i det sixtinske Kapel (»Omskærelsen« og
»Daaben« er væsentlig af ham), men hans
Hovedbedrift her er Udsmykningen af Appartamento
Borgia (1492—95) i Vatikanet, en Suite
overdaadig udstyrede, i Guld lysende Sale, der
beboedes af Alexander VI (som gjorde P. til sin
Hofmaler), og som fra 1897, i god Restaurering,
er gjorte tilgængelige for Offentligheden.
Foruden at P. her ved sine Grottesker brød Vej
for en ny Dekorationsform, skabte han i store
Fresker — St. Katharina’s Disput, Antonius,
Elisabeth’s og Maria’s Møde, Susanna, Sebastian,
den knælende Pave Alexander etc. — en
farvestraalende, følsom, let og frejdig Kunst. Andre
vigtige Arbejder af P. i Rom er Freskerne i
Maria d. Popolo og Aracoeli paa Kapitolium. I
Siena malede han 1502—07 en Rk, særdeles
velbevarede, farveskønne og underholdende, lidt
vel haandværksmæssige Skildringer i novellistisk
Stil af Piccolomini’s (Pius II’s) Levned
(Biblioteket [Libreria] i Domkirken). Af P.’s
Staffelibilleder, der dog gennemgaaende staar tilbage
for Freskerne, skal blot nævnes: »Tronende
Madonna« (1498, Perugias Pinakotek), »Jomfruens
Kroning« (Vatikanet i Rom), »Madonna m.
Hellige« (Louvre), »Penelope« (Londons
National-Gall.), »Reliquarium med Hellige« og
»Madonna« (Berlins Museum); i Thorvaldsen’s Mus. en
»Madonna« af P.’s Skole. (Litt.:
Vermiglioli, P. [1837]; Schmarzow, »Rafael u.
P.« [1880]; Samme, »B. P. in Rom« [1882]; E.
Steinmann, »P.« [1899]; Boyer d’Agen,
P. Le peintre des Borgia [Paris 1901]; E. M.
Phillips, »P.« [London 1901]; Ricci, P.
[1903]; Ehrle & Stevenson, Gli
affrechi di P. nell’ appartemento Borgia [Rom 1897]).
A. Hk.
Pinus L. Foruden de under Fyr omtalte,
for nordisk Skovbrug vigtigste Arter nævnes
her saadanne Arter, som paa anden Maade
har Bet. P. Pinea L. (Pinie) er nærmest
beslægtet med Skovfyr. Den bliver et 20—30 m
højt Træ med en bred, skærmformet og fladt
hvælvet Krone og dybtgaaende Rødder.
Barken antager med Alderen et lgn. Udseende som
Skovfyrrens. I hvert Knippe findes 2
lysegrønne, ofte snoede Naale, der bliver 8—16 cm
lange og falder af i det 4. Aar. Pinien
blomstrer i April—Maj. Koglerne er ægformede ell.
næsten kugleformede, 10—15 cm lange og 7—10
cm brede: Skællene er kanelbrune og
glinsende. Først i det 3. Aar modnes Koglerne; de
rødbrune, men matfarvede Frø er 2 cm lange
og meget smalvingede; Kernen er stærkt
olieholdig og af Smag som Mandel. Pinien vokser
vildt i Middelhavslandene; den vestlige
Grænse er Madeira, mod Ø. gaar den til Kaukasus.
Den ynder særlig sollyse Voksesteder; hyppig
findes Pinien, der er af stor malerisk
Virkning, plantet i Haver. Dens Frø (Piniolen,
Pignolen) gaar i Handelen; Kernen er
spiselig. P. halepensis Mill. (Aleppo-Fyr) og
P. pinaster Sol., P. maritima Poir.
(Kyst-Fyr), har, som foreg., begge 2 Naale i
Knippet; de vokser i Middelhavslandene, den første
især mod Ø., den anden især i de vestlige
Egne; de er meget vanskelig at skelne fra
hinanden. Kystfyrren, der har haft en overordentlig
stor Bet. for Tilplantningen af de vestfranske
Heder, er forsøgt indført i Danmark, men har
ikke vist sig haardfør. Til samme Gruppe
hører endvidere de i de senere Aar fra
Nordamerika indførte P. Banksiana Lamb., der er
nøjsom og hurtigt voksende, men næppe videre
værdifuld, P. contorta Loudon og P. Murrayana
Ballour, hvilke sidste maaske faar større
Værdi som Skov- og Parktræer. — Til samme
Afdeling som Weymouthsfyrren (med 5 Naale i
Knippet) hører P. Cembra L. (Cembra-Fyr,
Zirbel-Fyr), der kan blive over 20 m høj.
Naalene er 5—8 cm lange, mørkegrønne og
meget stive. Koglerne er ægformede, 5—8 cm
lange; i Beg. er de blaalig-violette, senere lyst
kanelbrune. Frøene er 1 cm lange, uden
Vinger; ligesom af Piniens Frø er Kernen spiselig.
De gaar særlig i Tyrol i Handelen om
Efteraaret og kaldes Zirbelnødder eller
Pinioler. Zirbelfyrren er en særdeles
karakteristisk Alpeplamte, den gaar i de tyske Alper
fra omtr. 1500 m o. H. op til en Højde af
omtr. 2500 m, men danner der intet
sammenhængende Skovbælte; for øvrigt findes den i
Karpaterne og er maaske identisk med den i
Ural og det nordlige Sibirien forekommende
»Zirbelfyr«. Med Alderen forandres dens Ydre
stærkt, idet Topgrenen dør bort, og
Sidegrene af 2. Orden vokser stærkt til. Veddet,
hvori Aarringene er meget utydelige, anvendes
til fint udskaaret Arbejde, Resonansbunde,
Nyttegenstande i Husholdningen etc. P.
Lambertiana Dougl. (Sukker-Fyr), der danner
Skove i det vestlige Nordamerika og bliver et
mægtigt Træ, har ogsaa 5 Naale i Knippet;
Kogleskællene har et meget utydeligt Skjold,
Koglerne bliver indtil 40 cm lange. Træets
Harpiks, hvis Smag er sukkeragtig, spises ligesom
Frøene. P. excelsa Wall. (Himalaya-Fyr,
Taare-Fyr) ligner meget P. strobus, men
dens Naale er meget længere, indtil 2 dm;
større Kogler. Den bliver i sit Hjemland
(Himalaya, Afghanistan) 30—50 m høj, er
haardfør i Danmark og meget smuk. Var. peuke
Gris. har kortere Naale. P. monticola Dougl.
(Vestamerikansk Weymouthsfyr)
ligner den alm. Weymouthsfyr, men de unge
Skud er brunt behaarede, og dens Naale er
mere stive; ogsaa Koglerne er væsentlig
forskellige. — P. rigida Mill. (østlige Nordamerika)
har, ligesom de to flg. Arter, 3 Naale i Knippet,
stive og mørkegrønne, 6—12 cm lange; de unge
Grene med gul, glat Bark. P. Jeffreyi Murr.
(Kalifornien) har 10—20 cm lange, blaagrønne
Naale; de unge Grene er blaagrønne med
hvidlig Dug; P. ponderosa Dougl. har 12—25 cm
lange, mørkegrønne Naale; de unge Grene er
mørkt graabrune. Alle 3 Arter synes i
Danmark haardføre og velegnede som Parktræer.
A. M.
P. er for Have og Park af mindre Bet. end
Abies og Picea, men kan dog p. Gr. a.
ejendommelig Vækst ell. Farve anvendes enkeltvis
ell. mellem andre Naaletræer. Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
