Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantegeografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det gammeloceaniske i den sydlige
Halvkugles tempererede Zone. Dertil føjer han
tre Blandingselementer: 1) det
arktisk-alpine, under Istiden opstaaet ved Blanding af
den arktiske Flora og de tempererede
Bjergfloraer, 2) svarende dertil det
antarktiskandine paa den sydlige Halvkugle og
endelig 3) det xerofile, opstaaet ved Blanding af
de øvrige Elementers xerofile Bestanddele. Et
Lands Flora vil da bestaa af eet ell. flere af
disse Floraelementer. Efter det af de fire
Hovedelementer, der er overvejende i Floraerne,
inddeler han Jorden i fire Florariger med
samme Navne som Floraelementerne. Florarigerne
inddeler han atter i Floraomraader og
Provinser. Det arktotertiære Rige omfatter den
nordlige Halvkugles arktiske og koldttempererede
Egne samt de subtropiske Egne med
Undtagelse af Sydkina. Det palæotropiske Rige omfatter
Sydkina samt de tropiske Dele af den gl.
Verden, det neotropiske de tropiske Dele af den ny
Verden samt det subtropiske Sydamerika. Det
gammeloceaniske Rige omfatter den sydlige
Halvkugles antarktiske og koldttempererede
Egne samt det subtropiske Afrika og Australien.
Den senere af Drude foreslaaede Inddeling i 15
Florariger savner ligesom Kirchhoff’s Inddeling
i 13 Florariger det videnskabelige Grundlag, som
udmærker Engler’s System.
Den økologiske P. skildrer ikke Floraen,
men Vegetationen i dens Afhængighed af Klima
og Jordbund. Dens Enere er Livsformerne
(Vegetationsformer), de Formforhold hos
Ernæringsorganerne, der er fælles for Planter af
det forskelligste Slægtskab, naar de er
tilpassede til samme Livsvilkaar. Planter af
beslægtede Livsformer slutter sig sammen med
underordnede Bestanddele, der atter er afhængige
af dem (f. Eks. Skovtræer og Skovbund), til
Plantesamfund (Vegetationsformationer),
der som samlede Helheder stiller bestemte
Fordringer til Klima og Jordbund. Plantearternes
og Plantesamfundenes Livsfordringer er ikke
de samme. Lyng som Hedeplante stiller f. Eks.
andre Fordringer til Klimaet end Lyng som
Skovbundsplante. At fremstille
Plantesamfundenes Udbredelse og Livsvilkaar er Opgaven for
den økologiske P. Den danner i egentligste
Forstand Bindeleddet mellem Botanik og
Geografi. I Undersøgelsen af Livsformerne tager
den sit Stof fra Botanikken, særlig fra
Planternes Anatomi og Fysiologi, i Forstaaelsen af
Jordbundens Indvirkning paa Plantevæksten
(topografiske eller edafiske
Faktorer) bygger den paa Jordbundslæren,
medens den med Hensyn til Klimaets Betydning
(geografiske eller klimatiske
Faktorer) bygger paa Klimatologi og Fænologi.
Den økologiske P. er et uundværligt Led af
Geografien og findes antydet hos de ældre Forf.
Allerede Humboldt opstillede de fem
Vegetationszoner, den tropiske, den
subtropisk-stedsegrønne, de løvfældende Træers, Naaletræernes,
og den polare, der endnu er Grundlaget for
Inddelingen. Grisebach forsøgte i sit klassiske Værk,
»Die Vegetation der Erde«, at give en
klimatisk Begrundelse for Vegetationen, men
Klimatologien var dengang (1872) endnu i sin første
Barndom og kunde kun give ubetydelige Bidrag.
Senere har Warming givet Faget en ny
videnskabelig Grundvold ved at klassificere
Plantesamfundene, særlig de koldttempererede og
arktiske Egnes, og beskrive deres Livsformer og
Livsvilkaar. Schimper har indlagt sig
Fortjeneste af de tropiske og subtropiske Samfunds
Forstaaelse, og endelig har Köppen lagt Grunden
til Plantezonernes klimatologiske Begrundelse.
Köppen angiver tillige meget træffende P.’s
Stilling inden for Geografien:
Det er Geografiens Endemaal at opstille
Biochorer, Omraader med ens Livsvilkaar for
Planter, Dyr og Mennesker. Disse har deres
Grundvold i Klimatologien, idet Klimaet er den
væsentligste Faktor til at skabe Ligheder og
Uligheder mellem de større Landomraader.
Hovedinddelingerne er flg.:
Den tropiske Zone omfatter de Egne
af Jorden, hvor den koldeste Maaned har en
Middeltemp. af over 16°, og hvor i det mindste
1 à 2 Maaneder er rige paa Regn. Den falder
i fl. Underafdelinger. Hvor Regnen er rigelig i
alle Aarets Maaneder, hersker stedsegrøn
Plantevækst. 1) I Egne med stor aarlig Regnmængde
(mere end 150—180 cm aarlig) er Regnskov det
overvejende Plantesamfund, medens
stedsegrønne Krat er henviste til tør og sandet Bund.
Dette Omraade omfatter største Delen af de
ækvatoriale Egne samt Bjergenes
Østskraaninger. Ved Grænsen af det tropiske Bælte kan
Regnskov dog forekomme i Egne med udpræget
Tørtid, da Vinteren der ikke er saa hed og
Fordampningen derfor mindre. 2) Visse Egne, f.
Eks. Dekans Østkyst, Vestindien, har en meget
lang Regntid, men ringere Regnmængde. Den
herskende Plantevækst er her stedsegrønne Krat
og Savanner. 3) Egne med stor Regnmængde og
lang Tørtid, f. Eks. Vestskraaningerne af For-
og Bagindien, Abessinien, har løvfældende
Højskov (Monsunskov). 4) Den største Del af den
tropiske Zone har lang Tørtid og Regnmængder
lavere end 150—180 cm. Her er den overvejende
Vegetation løvfældende Savanne, løvfældende
Torneskov og Tornekrat. Den tropiske Zones
Nytteplanter er mangfoldige. Skovene leverer
Kautsjuk og Tømmer. Agerbruget er
Plantagedrift ell. hos de indfødte Hakkedrift. I Egne
med Tørtid kan det ved kunstig Vanding drives
hele Aaret. De vigtigste Kornsorter er Ris og
forsk. Hirsearter, desuden dyrkes mangfoldige
Rodfrugter, Frugttræer, Kakao, Tobak, Sukker
samt i de køligere Egne de fra den subtropiske
Zone indførte Kaffe og Te.
Steppezonen omfatter de regnfattige
Egne. Paa Vestkysterne naar den ud til Havet paa
Grænsen mellem den tropiske og den
subtropiske Zone. I Kontinenternes Indre strækker den
sig til saa høje Breddegrader, at den adskiller
saavel den subtropiske som den løvfældende
tempererede Zone i en østlig og en vestlig
Halvdel. Kun ved Steppezonens Grænser er
Agerbrug muligt uden kunstig Vanding. 1) Ved
Grænserne mod den tropiske Zone er Krat- og
Succulent-Stepper den sædvanlige Plantevækst. 2)
Ved den subtropiske Zones Grænser er
Kratstepper ligeledes hyppige, men i de bedre Egne
kommer Græssteppen til. 3) Grænsen mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
