Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantepatologi - Plantepind - Plantepresse - Planter, klatrende - Planteriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plantesygdomme. Plantesygdommenes Udbredelse og
betydelige økonomiske Bet. har i de senere Aar
fremkaldt en voksende Interesse for P., og der er
derfor fra det offentliges Side iværksat forsk.
Foranstaltninger til Studiet og Bekæmpelsen af
P.; Forholdene er dog meget forsk. i de forsk.
Lande. Bestræbelserne gaar især i flg.
Retninger:
Ved Læreanstalter for Plantedyrkere gives
der regelmæssig Undervisning i P.; for
Praktikere gives der Oplysninger gennem
Foredrag, Flyveblade, Plakater o. l., ligeledes gives
der Praktikerne Lejlighed til at faa
Vejledning i Behandlingen af spc. foreliggende
Tilfælde gennem Konsulent virksomhed. Paa
Forsøgs anstalter anstilles Undersøgelser over
Sygdomsaarsager og Bekæmpelsesmetoder. I fl.
Tilfælde griber det offentlige mere direkte ind
saaledes ved Forbud mod Dyrkning af
Berberisbuske o. l., ved Paabyden af Besprøjtning
af Vinstokken til visse Tider ell. Fjernelse af
Gnomonia-befængte Blade af Kirsebær, ved
Forbud mod Indførelse af Planter ell. Frugt fra
særlig hjemsøgte Egne ell. ved tvungen
Tilintetgørelse og Desinfektion af Kulturer, befængte
med Vinlus. I de fleste Kulturlande er der i de
sidste to Tiaar vedtaget »alm.
Plantesygdomslove«, der bemyndiger Jordbrugsautoriteterne
til at foretage egnede Indgreb over for
faretruende Sygdomme; i Danmark er en saadan
Beføjelse tillagt Landbrugsministeren ved Lov om
Bekæmpelse af smitsomme Plantesygdomme og
Skadedyr af 21. Decbr 1923.
VII. Plantepatologiens Historie.
P. er som selvstændig Videnskab af meget ny
Dato; de første Oversigter over Planters
Sygdomme forfattedes i 1830—40 af Unger,
Wiegmann og Meyen; P. stod dengang
ligesom Dyre- og Menneskepatologien under
Humoralpatologiens Herredømme, og man
opfattede alle patol. Fænomener som fremkaldte ved
sygelige Forandringer i Organismens Vædsker;
af ydre Aarsager tog man især Hensyn til
Ernæringsforholdene o. l., en Anskuelse, der især
hævdedes af Liebig og hans Skole.
Allerede siden Malpighi’s Tid var man
klar over, at mange Galler skyldtes Insekters
Stik, og i første Halvdel af 19. Aarh. studeredes
andre Insektangreb ivrig af Th. Hartig,
Ratzeburg o. a.; efterhaanden kom man
ind paa Studiet af Snyltesvampene, og ved
Tulasne’s, Kühn’s og de Bary’s Arbejder
lykkedes det omkr. 1860 at frigøre P. fra det gl.
Dogme om disse Organismers Fremkomst ved
Generatio spontanea. Hermed var Grundlaget
for den moderne Patologi lagt, og Forskningen
har i den flg. Tid udviklet sig med rivende Fart
under Førelse af Mænd som R. Hartig,
Sorauer, Frank, Brefeld, Millardet,
Prillieux, Erwin Smith o. m. a. Der
er samlet et kolossalt Materiale af
Enkeltiagttagelser, som man i nyere Tid har begyndt
at bearbejde efter mere almene Synspunkter
(Marshall, Ward o. a.). Store Epidemier
hos Kartofler, Vinranken, Frugttræer o. a. har
henledt Opmærksomheden paa den praktiske
Side af P., og særlig i de forenede Stater,
Frankrig og Tyskland er der i den Henseende
udfoldet et energisk Arbejde. Her i Norden har
P. fundet fl. Dyrkere, der har frembragt
Arbejder af betydelig Værdi, saaledes Schøler,
Ørsted, Eriksson, Brunchorst, J. L.
Jensen, P. Nielsen, E. Rostrup o. fl.
(Litt.: M. Ward, Disease in Plants [1901];
Frank, »Die Krankheiten der Pflanzen« [2.
Opl. 1895—96]; Sorauer,
»Pflanzenkrankheiten« [4. Opl. 1921—23]; R. Hartig, »Lehrbuch
d. Pflanzenkrankheiten« [3. Opl. 1900]; Tubeuf,
»Pflanzenkrankheiten, durch kryptogame
Parasiten verursacht« [1895]; Prillieux, Maladies
des plantes agricoles [1897]; E. Rostrup,
»P.« [1902]; Duggar, Fungus Diseases of
Plants [1909]; Stevens and Hall, Diseases
of Economic Plants [1910]; Erwin Smith,
Bacterial Diseases of Plants [1920] o. m. a. amer.
Sammenstillinger. Af Tidsskrifter og
Litteraturoversigter maa nævnes: »Zeitschrift für
Pflanzenkrankheiten«, udg. af Sorauer [siden 1890]
og Hollrung, »Jahresbericht über die
Neuerungen und Leistungen auf dem Gebiete des
Pflanzenschutzes« [siden 1898]. Hollrung’s.
Oversigt udkommer nu ikke mere, men
Biologische Reichsanstalt i Berlin har i Fortsættelse af
denne paabegyndt Udgivelsen af en
»Bibliographie der Pflanzenschutzliteratur«. Af andre
moderne Bibliografier maa særlig fremhæves: H. et
P. Sydow, Thesaurus literaturæ mycologicæ
et lichenologicæ, der indeholder Titlerne paa
samtlige Afh. over Svampe og Laver, der
overhovedet har kunnet opspores af Forfatterne.
Vigtige og interessante Afh. af plantepatol.
Indhold findes bl. a. i flg. Tidsskrifter:
Phytopathology, Journal of Agricultural Research,
»Centralblatt für Bakteriologie, Parasitenkunde und
Infektionskrankheiten«, »Mykologisches
Centralblatt« [indgaaet], Journal of applied Mycology
o. fl. a.).
(F. K. R.). C. F.
Plantepind kaldes det Redskab, med hvilket
man borer Hul i forud bearbejdet Jord for deri
at prikle smaa Planter, træagtige ell urteagtige,
som hidtil har staaet i Frøbed; P. er oftest af
Træ, kegleformet ell. med een plan, lodret
Flade, gaaende ud i eet med det skraatstillede
Haandtag.
C. V. P.
Plantepresse (bot.), et Redskab til Tørring
af Planter (se Herbarium). Den simpleste
Form for en P. er to Brætstykker, hvorimellem
de til Presningen anvendte Papirark lægges, og
som belastes med en tung Vægt, en Sten o. l. I
Handelen gaar P., der bestaar af to
Jernrammer, inden for hvilke der er udspændt et Net
af tykke Staaltraade; langs Kanten af den ene
Ramme findes paa visse Punkter
fremspringende Tænder, hvortil Kæder fra tilsvarende
Punkter paa den anden Ramme spændes saa stærkt,
som Antallet af de i Papiret opbevarede Planter
ell. Planternes Beskaffenhed kræver det.
A. M.
Planter, klatrende, se Lianer.
Planteriget (régnum vegetabile) er det ene
af de to store, levende Naturriger. Medens man
tidligere, da man ved »Planter« væsentlig ell.
udelukkende tænkte paa Urter, Buske og Træer
og heller ikke kendte disses Livsytringer
saaledes som nu, da fysiol. og biol. Studier udgør
selvstændige og overordentlig betydningsfulde
Afsnit af Botanikken ell. Læren om Planterne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
