Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plasmolyse - Plasmopara - Plassey - Plassmann, Joseph Eduard Clemens - Plaster (Lægemiddel) - Plaster (Skive af talget Lærred) - Plasticitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
voldsom Indvirkning af Saltopløsningen, kan den
atter gaa tilbage, naar Cellerne bringes i rent
Vand. Studiet af P. har haft stor Bet. til
Belysning af en Rk. Spørgsmaal vedrørende
Stofoptagelse, Vækst og Bevægelse hos Planterne.
B. J.
Plasmopara Schröter, Slægt af
Peronosporaceæ, afviger fra Peronospora ved at have
træf ormet forgrenede Konidiebærere, og ved at
Konidierne enten udvikler Sværmsporer (som
hos Phytopthora) ell. udstøder deres
Protoplasma, som derefter omgiver sig med Væg og
danner Spirehyfen. Hertil hører bl. a.
Vinstokskimmelen ell. Vinrankens »falske Meldug«, P.
Viticola (Berk. et Curt.), der 1878 indvandrede
til Europa fra Amerika; siden da har den bredt
sig til alle vindyrkende Lande i den gl Verden,
og den findes selv i nordlige Lande, hvor
Vinranken kun dyrkes i Væksthuse. Den gør
overordentlig Skade derved, at de angrebne Blade,
unge Grene, Ranker og Bær tørrer ind og
falder af; Sygdommen bekæmpes ved Indsamling
og Brænding af de visne Blade (med
Ægsporerne) ell. bedre ved Besprøjtning med
Bordeaux-Vædske; denne Sygdom har givet Anledning til
Opfindelsen af det sidstnævnte Middel
(Millardet). Af andre Arter fremkalder P. nivea
(Unger) en farlig Sygdom hos de dyrkede
Skærmplanter. (Litt.: Prillieux, Maladies des
plantes agricoles. I, S. 97 ff.; Rostrup,
»Plantepatologi«, S. 108 ff.; Höstarmann &
Noack, »Lehrbuch der pilzparasitären
Krankheiten«).
(F. K. R.). C. F.
Plassey [’p£äsi], Navn paa den Lokalitet i
Bengalen, hvor Clive 1757 vandt den Sejr, der
grundlagde det britiske Herredømme i Indien.
P. laa paa venstre Bred af Bhaigirathi 160 km
N. f. Kalkutta, men selve Slagmarken er
fuldstændig forsvunden som Følge af Flodens
Erosion.
M. V.
Plassmann, Joseph Eduard Clemens,
tysk Astronom, f. 21. Juni 1859 i Arnsberg,
Westfalen, ansattes 1881 ved Gymnasiet i
Münster, blev 1899 Lektor og 1913 Prof. i Astronomi
ved Univ. smst. Siden 1906 er P. Redaktør af
»Mittheil. der Vereinigung von Freunde der
Astronomie« (fra 1920 benævnt »Die
Himmelwelt«) og fra 1909 af »Jahrbuch der
Naturwissenschaften«. P. har fornemmelig beskæftiget sig
med: Studiet af variable Stjerner og Meteorer og
har herom skrevet talrige Afh. i Fagtidsskrifter.
Han har udgivet »Himmelskunde« (1898, 3. Opl.
1913), »Untersuchungen über die Lichtwechsel
des Granatsterns μ Cephei« (1904) samt
»Hevelius. Handbuch für Freunde der Astronomie
und Kosmische Physik« (1922). P. har sammen
med Pohle, Kreichgauer og Waagen udgivet:
»Himmel und Erde. Unser Wissen v. der
Sternwelt u. d. Erdball«, 2 Bd 1908—09,
Volksausgabe 1915.
J. Fr. S.
Plaster (Emplástrum), Lægemiddel til
udvortes Brug, er enten en Blyforbindelse af
Fedtsyrer (se Blyplaster) ell. en Blanding af
Harpiks, Fedt, Voks, Olie o. l., ofte tillige med
Tilsætning af andre Lægemidler. P. er ved alm.
Temperatur en temmelig fast Masse, men bliver
ved svag Varme blødt, sejt og klæbrigt;
udstrøget paa Lærred ell. Skind klæber P. mere
ell. mindre fast til Huden. Af de mange i
Farmacien benyttede P. nævnes: Begplaster
(Emplastrum Picis), bestaar af Kolofonium, gult
Voks, Beg, 8 Dele af hver, Faaretalg 1 Del;
Blyplaster (s. d.), Gudshaandsplaster (s. d.),
Gummiplaster (s. d.), Hæfteplaster (s. d.),
Kvægsølvplaster (s. d.), Køngsplaster (s. d.);
Spanskflueplaster (Emplastrum Cantharidis), 4
Dele gult Voks, 1 Del alm. Terpentin, 2 Dele
pulveriseret Spanskflue, 1 Del Olivenolie; et
andet, langsomt trækkende Spanskflueplaster
(Emplastrum Cantharidis cum Euphorbio)
bestaar af 12 Dele Mastiks, 3 Dele gult Voks, 16
Dele alm. Terpentin, 3 Dele Euforbium, 6 Dele
Spanskflue; Sæbeplaster (Emplastrum
saponatum), 77 Dele Blyplaster, 12 Dele gult Voks, 9
Dele med Sæbe, Kamfer og Olivenolie, 1 Del af
hver.
(A. B.). E. K.
Plaster, Skive af talget Lærred, som ved
ældre Forladerifler og riflede Pistoler lagdes
under Kuglen, før den dreves ned med
Kølleslag paa en Ladepind ell. med Ladestokken
alene. P.’s Opgave var dels at forcere Kuglen,
dels at forhindre Bly af sætning i Riffelgangene.
(F. W.). C. Q.
Plasticitet kalder man den Egenskab hos
en Masse, at den er tilstrækkelig fast til at
bevare en given Form uden at flyde ud under
Tyngdekraftens Indvirkning, og at den desuden
er i Stand til at undergaa store blivende
Formforandringer uden at briste. P.’s
Fuldkommenhed kunde man definere som Forholdet mellem
den blivende og den totale Formforandring, P.’s
Størrelse som Forholdet mellem den blivende
Formforandring og den Kraft, der fremkalder
den; som Regel vokser de to Værdier samtidig,
men de forandrer sig begge med Kraftens
Størrelse. P. betinges af, at Massens indre
Friktion er mindre end Kohæsionen, saaledes at
Smaadelene kan forskydes i Forhold til
hverandre uden at adskilles. Den Spænding, der
kræves til at overvinde den indre Friktion og
frembringe Forskydningerne, kaldes hos
Metallerne Flydespændingen ell. Flydegrænsen;
under denne er Formforandringerne hovedsageligt
elastiske, over denne hovedsageligt plastiske. P.
hos glødende Metaller er som Regel større og
mere fuldkommen end hos kolde Metaller,
herpaa beror Smedning. De uplastiske, skøre
Stoffer, der tilsyneladende ingen Flydegrænse har,
har i Virkeligheden en saadan, kun ligger den
højere end Brudspændingen; hvis man hindrer
et Brud ved samtidig at presse Legemet fra alle
Sider, viser P. sig, og et saa skørt Stof som
Marmor kan under disse Forhold præges.
P. spiller en stor Rolle i Teknikken ved
Formning af Genstande, idet man ved Tryk,
Opvarmning, Vandtilsætning m. m. bibringer Stoffet P.
og efter Formningen berøver det P. ved
Ophævelse af Trykket, ved Afkøling, Udtørring,
Opvarmning m. m.
De Stoffer, der i daglig Tale kaldes plastiske,
er saadanne, hvis P. baade er meget
fuldkommen og meget stor, saaledes at de kan formes
med et ringe Tryk. Et af de vigtigste er vaadt
Ler, hvis P. er en Følge af Lerpartiklernes
Finhed; disse har Form af Lameller, der er under
1/1000 mm i Tykkelse; andre Stoffer af
tilsvarende Bygning, f. Eks. det fine Glimmer, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
