Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plattysk - Platurus - Platycercidæ - Platycerium - Platycrinus - Platygonus - Platyhelminthes - Platynit - Platyrrhini - Platysma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Theophilus«, Heltedigtet »Koninc Ermenrikes dot«,
Lære- og Stridsdigtet »De dudesche Slomer«,
en Omplantning af de æsopiske Fabler,
Laurenberg’s »Schertsgedichte«, den nedertyske
Uglspil og det navnkundige Fabeldigt »Reinke de
Vos« (omdigtet fra Nederlandsk), er det især
i Prosaen, det nedertyske Sprog har faaet sin
største Udvikling, hvilket falder sammen med
Hansaforbundets største Magtudvikling. Der
nedskreves Byretter og Lovbøger, som:
»Sachsenspiegel« (den ældste nedertyske Lovbog) og
en Mængde Lands- og Bykrøniker (nogle til
Dels rimede), som Lübecks, Hamburgs og
Magdeburgs (i »Chroniken der niederdeutschen
Städte«); den ældste plattyske Bibel blev trykt
i Lübeck 1494, den yngste i Lüneburg 1622. Det
middelnedertyske Sprogs Omraade var
adskilligt større end det nuv. P.’s, idet det ogsaa
omfattede Nederlandene (Middelnederlandsk), men
disse til Dels med Frisisk blandede Sprog har
siden 1600, især ved litterær Paavirkning,
udviklet sig til selvstændige Sprog (Hollandsk og
Flamsk). Om den store Indflydelse, som P. i
Hansestædernes Blomstringstid og længe derefter
har haft paa det danske Sprogs Udvikling,
henvises til Danmark, Afsn. »Sprog«. I Løbet
af 16. Aarh. blev P. efterhaanden trængt
tilbage af det dengang moderne højtyske
Kancellisprog, og fra c. 1600 maa det sidstnævnte
regnes for det sejrende som Stats- og
Regeringssprog; som Kirkesprog holdt P. sig noget
længere; endnu i Slutn. af 16. Aarh.
stredes man om, hvorvidt det ene ell. det andet
burde vælges til Prædikesprog, men
efterhaanden blev det Mode at ansætte Højtysk talende
Prædikanter, som Menighederne da maatte
forstaa saa godt, de kunde; i Flensborg
prædikedes allerede 1600 paa Højtysk, og det oven i
Købet af en Holstener; den sidste Præst, som
prædikede P., var Johan Biester i Hamburg
(1628—64). Som Kirkesprog holdt P. sig længst
i Hollænderbyen paa Amager.
I den paafølgende 200-aarige
Tilbagegangsperiode gøres der saa godt som intet for P.;
ingen Ordbog ell. Grammatik ser Lyset før
efter 1750, ingen litterære ell. videnskabelige
Forsøg gøres paa at hævde P.’s offentlige
Stilling; det bliver udadtil fuldstændig overfløjet
af det Højtyske og til sidst regnet for et ringere,
et simplere Sprog, saaledes at »platt« faar en
ny, nedsættende Mening; men det vedbliver at
leve med fuld Styrke Mand og Mand imellem
og i Hjemmene; det bliver ligesom en
Livssag for P. talende Landsfolk ikke at lade det
gl. Hjertesprog bukke under for det »lavede«
ny, næsten som et fremmed Sprog følte
Højtysk. Først efter 1750, kraftigere efter 1800,
vaagner en Stræben for at genføde P. Der
samles Ordbøger for alle dets Dialekter; der
skrives litteraturhistoriske, grammatiske og
sproglige Afhandlinger, der opstaar den ene
Forfatter efter den anden, ganske vist ikke
mange fremragende, men dog nok til at hævde
det for dette Sprog særegne lunt-satiriske
Element, nok til at puste Liv i Sproget. Iblandt de
mange kan særlig fremhæves Bärmann,
Bornemann, Brinkmann, Cl. Groth, Fritz Reuter og
W. Schröder. Sproget underkastes nu
videnskabelig Undersøgelse og Røgt, og man samler
flittig alt Sprogstof, baade gl. og nyt. Der hæver
sig endog Stemmer for igen at jævnstille P.
med Højtysk, men Udsigterne maa siges, især
efter Genoprettelsen af det tyske Riges Enhed,
at være ganske haabløse. I Sønderjylland bliver
P. af Nationaltyskerne dyrket med Iver som
Kampmiddel mod Danskheden, da det har
bedre Forudsætninger end Højtysk for at kunne
udbrede sig paa nordisk Grund. Til Oplysning
om det plattyske Sprogs Kamp imod det
overmægtige Højtyske kan især henvises til:
Lübben, »Das Plattdeutsche in seiner jetzigen
Stellung zum Hochdeutschen« (1846), Cl. Groth’s
»Briefe über hochdeutsch und plattdeutsch«
(1858), Socin, »Der Kampf des niederdeutschen
Dialekts gegen die hochdeutsche Schriftsprache«
(1888). Siden 1875 virker »Verein für niederd.
Sprachforschung« ved sin »Jahrbuch« og sit
»Korrespondenzblatt« samt ved Udgivelsen af
ældre og yngre plattyske Bøger og Skrifter med
stor Kraft for dette Sprogs videnskabelige
Udbytning og litterære Vækst.
Af Hjælpemidler til det plattyske Sprogs
Studium kan fremhæves: 1) Litteratur- og
Sproghistorie: Kinderling, »Geschichte der
niederdeutschen oder sogenannten plattdeutschen
Sprache« (1800); W. Seelmann, »Die
plattdeutsohe Litteratur des 19. Jahrh.’s« (i
»Niederdeutsches Jahrb.«, XXII, S. 49);
Jellinghaus, »Zur Einteilung der niederd.
Mundarten« (1848; samt »Niederd. Jahrb.« II 1); O.
Glöde, »Die Stellung des niederdeutschen
Dialekts zur hochdeutschen Schriftsprache«
(Festskrift f. Hildebrand 1894); Allen, Ȇber
Sprache und Volkstümlichkeiten im Herzogtum
Schleswig oder Südjütland« (1848); Tuxen,
»Det plattyske Folkesprog i Angel« (1857);
Lyngby, »Plattysk i Slesvig« (»Nord. Tidsskr.
for Filol.«, ny R., IV). 2) Ordbøger:
Schmeller, »Heliand« med Glossar og Gram.
(1830—40); M. Heyne, »Heliand« med Glossar (1866);
Schiller og Lübben, »Mittelniederd.
Wörterbuch« (6 Bd, 1875—81); H. Berghaus,
»Sprachschatz der Sassen« (2 Bd, 1880—83;
ufuldendt); (Tiling) »Versuch eines
bremisch-niedersächsischen Wörterbuchs« (6 Bd,
1767—71; Suppl. 1869); 3) af Grammatikker
kan især fremhæves A. Gallée, »Altsächsische
Grammatik« (1891); Nerger, »Grammatik des
mecklenburgischen Dialekts« (1869) og
Jellinghaus, »Westfälische Grammatik« (1885).
(C. A. N.). G. S-e.
Platurus, se Giftsnoge.
Platycercidæ, en Familie af Papegøjer,
Fladhajede P.
Platycerium, se Acrostichum.
Platycrinus, se Sølillier.
Platygonus, se Navlesvin.
Platyhelminthes, se Fladorme.
Platynit, et Mineral af Sammensætning
PbSBi2Se3, der er fundet i Form af
romboedriske, grafitlignende Blade indesluttede i Kvarts
i Falun.
O. B. B.
Platyrrhini [-ri.-], se Vestaber.
Platysma, Halsens Hudmuskel, er
en bred, men flad og tynd Muskelplade, der,
fra Egnen om Mundvigen og Underkæben neden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
