Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plejehjem - Plejl - Plejlstang - Plejocyklisk - Plejofylli - Plejotaksi - Plektron - plenar - Plener, Ignaz v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bidrager hertil Amter, Land- og Bykommuner,
private Personer samt for Kbhvn’s Vedk.
Kriminal- og Politiretten. (Litt.: Alf. Kaae, »Hjem
for Børn« [Kbhvn 1900]; Aarsberetningerne for
de danske Plejehjemsforeninger).
I Norge betegnes med P. dels de private
Børnehjem, hvori forsømte ell. vanartede Børn
anbringes paa Kommunens Bekostning, efter at
de ved Beslutning af et kommunalt Værgeraad
(s. d.) er tagne fra Forældrene (L. 6. Juni 1896),
dels saadanne Familier, hos hvilke Børn (for
den overvejende Del uægte fødte) udsættes for
privat Betaling af Forældre ell. andre til
Forplejning under Helseraadets Tilsyn; Lov om
Tilsyn med Plejebørn m. v. af 29. Apr. 1905 og
Lov om Forsorg for Børn af 10. April 1915 giver
Bestemmelser om Tilsynet med de i saadanne
Hjem anbragte Børn, og baade den, der
udsætter, og den, der modtager Plejebørn, har Pligt
til at afgive Melding til Raadet; desuden staar
de af Værgeraad og Fattigvæsen anbragte Børn
under disse Institutioners særlige Tilsyn. I Kria
var 1923 af sidstnævnte Børn c. 1600 udsatte i
Pleje. Medens Interessen i private Kredse for
Anbringelse af hjemløse Børn i Børnehjem (s.
d.) har været meget levende, har den været
lidet fremtrædende i Retning af at skaffe dem
Ophold i gode P. Nævnes bør dog Erik
Børresen’s Stiftelse i Drammen, for hvis Regning der
har været udsat adskillige Børn hvert Aar til
Opfostring.
F. B.
Plejl, et Haandredskab til Sædens
Aftærskning. P. bestaar af to Hoveddele, Slaglen
(norsk Slagvol) og Plejlskaftet
(Haandstokken, Handelen, norsk Handvol). Disse to
Dele er forbundne ved Hilden, et Slags
Hængsel af Læder, som er saaledes indrettet, at
Slaglen ved Brugen frit kan svinge op og ned, uden
at dog Tærskemandens Herredømme over
Svingningens Retning derved mistes. Slaglen maa
være af sejt og stærkt Træ, der tillige er noget
elastisk; dens Længde er 100—110 cm, dens
Tværsnit er rektangulært med let afskaarne
Kanter, Bredden og Tykkelsen tager jævnt til
fra oven, hvor den ved Hilden er forbunden
med Skaftet, og til den nederste Ende, hvor den
omtr. er 5 cm bred og 3 cm tyk. Plejlskaftet,
der ligeledes er af Træ, er lidt længere end
Slaglen, cylindrisk og ganske lige, det maa være
stift og stærkt. Dets Diameter er omtr. 2 1/2 cm.
Ved Brugen fattes Plejlskaftet med begge
Hænder, og gennem dette og Hilden sættes Slaglen i
Sving fra neden bagud op forbi Siden af
Brugeren og over dennes Hoved, her bevæger den sig
altsaa fremad og senere nedad, saa den med
Kraft kan ende paa den paa Gulvet udbredte
Sæd, der skal tærskes. Slagets Kraft forøges
ved, at Tærskemanden under Nedsvinget med
den forreste Haand lægger forøget Vægt paa
Skaftet. Der hører en Del Øvelse til at bruge
en P. paa den rette Maade, saa at Slaget baade
med Fynd rammer, hvor det skal, og der dog
ikke ødsles med Kraften. Naar to skal tærske
sammen, maa Arbejdet ske i Takt, saaledes at
de skiftevis rammer omtr. paa samme St. af
den paa Gulvet udbredte Sæd; dog maa
Slagretningerne krydse hinanden, hvorved
Virkningen forøges, ligesom det ogsaa derved lettest
undgaas, at de rammer hinanden ell. hinandens
Redskaber. Tærsker flere sammen, maa
alligevel helst to og to følges ad som ovenfor nævnt,
men det hele bør ske i samlet Takt. Selv om
der derfor er mange, hører man kun fra Loen
disse taktfaste, noget dumpe Slag, blot noget
stærkere, jo flere der arbejder. I ældre Tid,
inden Tærskemaskinerne kom i Brug, hvor det
altsaa var langt hyppigere, at mange tærskede
sammen, ledsagedes ikke saa sjælden
Plejltærskningen af en Violin ell. et andet
Instrument, som saa naturligvis spilledes i Takt med
Tærskningen. Plejltærskning anvendes dels i de
smaa Brug, hvor Avlen er saa lille, at det ikke
betaler sig at have Tærskemaskine, og dels
ogsaa i de større Brug, naar man har særlig
Anledning til at skaane Straaet, som f. Eks. naar
det skal bruges til Langhalm, da maskintærsket
Halm som Regel er meget mere brækket og
uredt end den plejlt ær skede.
(H. D.-P.). A. C-n.
Plejlstang, se Dampmaskine.
Plejocyklisk (bot.) er en urteagtig Plante,
der, ligesom en- og toaarige Urter, afslutter
Livet med Blomstring og Frøsætning, og hvis
eneste Formeringsorgan er Frøet; men medens
toaarige Urter som Regel afslutter Tilværelsen i
Løbet af to Vækstperioder, udstrækker den p.
Urt det over mere end to, og der kan gaa et
ubestemt Antal Aar, inden dens Udvikling er helt
tilendebragt En Del Skærmplanter og
Kurveblomstrede (Burre, Bladhoved o. fl.) nævnes som
Eksempler derpaa; de er dog vist tvivlsomme
og kan som oftest være under normale Forhold
toaarige, men under særlig ugunstige Forhold
p. (ell. polycykliske). Betegnelsen er ∞.
A. M.
Plejofylli (gr.) er i Plantepatologien
Betegnelse for en Misdannelse, der bestaar i et
forøget Antal Smaablade i et sammensat Blad;
P. findes f. Eks. hos Papilionaceer (»Firkløver«),
Fragaria o. a.
(F. K. R.). C. F.
Plejotaksi (gr.) kaldes i Plantepatologien
det Forhold, at Antallet af Kredse af en bestemt
Art Blade forøges ud over det normale;
saaledes bidrager P. af Kronbladene til mange
Tilfælde af »fyldte« Blomster. P. af de
skælformede Højblade hos Hindbær, Nellike o. a.
betinger i Forbindelse med Undertrykkelse af
Blomsterne et ejendommeligt rakle- ell. akslignende
Udseende af Blomsterstandens Grene
(»Aks-Nellike«).
(F. K. R.). C. F.
Plektron (gr.), et Redskab (af Træ, Horn,
Elfenben o. l.) til at slaa Citherens Strenge med.
H. H. R.
plenar (nylat.), fuldtallig. Bruges mest i
Sammensætninger, f. Eks.
Plenarforsamling, se Plenum.
H. H. R.
Plener, Ignaz v., østerr. Finansmand, f.
21. Maj 1810, d. 17. Febr 1908, indtraadte 1836 i
Statstjenesten og blev 1857 Landsdirektør for
Finansforvaltningen i Galizien samt 1859
Geheimeraad. 1860 optoges han i det forstærkede
Rigsraad og overtog foreløbig Finansernes
Styrelse; blev Decbr 1860 Finansminister under
Schmerling indtil Juli 1865 og Decbr 1867
Handelsminister indtil Apr. 1870. Desuden var han
siden 1861 Medlem af den bøhmiske Landdag
og valgt af den til det østerr. Underhus, indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
