Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poe, Edgar Allan - Poel - Poel, Egbert Lievensz van der - Poelaert, Joseph - Poelenburgh, Cornelis van - Poem - Poephaga - Poerio, Alessandro - Poerio, Carlo - Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der har haft Bet. for den amerikanske
Litteratur ved deres skarpe Domme, der dog ikke
altid var upartiske, og ved at forsøge at befri
den amer. Litteratur for dens Afhængighed af
den engelske. — Ingen amer. Forf. har faaet
saa megen Indflydelse i Europa som P., særlig
i Frankrig, hvor Baudelaire indførte ham, og
hvor han har paavirket en Rk. unge Digtere.
Ogsaa i Norden har hans Indflydelse været at
spore, om end svagere. En Del af hans
Fortællinger er oversatte paa Dansk af Robert Watt
1868, af Jacob Hansen 1912; paa Norsk i
»Cammermeyer’s Novelle- og Romanbibliotek« (1897).
Et Udvalg af hans Digte er oversat af Otto
Rung 1918. Der findes en Mængde Udgaver af
P.’s Værker: Works ed by Ch. F. Richardson
(1902), 10 Vol.; senere Udg. 1914, ed by
Steadman and Woodberry. En Udgave i 4 Vol. ed by
Ingram, Edinburgh 1875, ny Udg. London 1899.
(Litt.: J. A. Harrison, Life and Letters of
E. A. P. [1903]; G. E. Woodberry, The Life
of E. A. P., 2 Bd [1909]; Ola Hansson,
»Tolkere og Seere« [Kria 1893]. Se desuden Afh.
af Johs. Jørgensen og Niels Møller
[»Tilskueren« 1893 og 1895]).
(T. L.). I. O.
Poel [pø.l], Ø i Østersøen, hørende til den tyske
Fristat Mecklenburg-Schwerin, 8 km N. f.
Wismar, har et Areal af 37 km2 med c. 2000 Indb.
Ved Bunden af en dyb Bugt ligger Hovedbyen
Kirchdorf.
(Joh. F.). O. K.
Poel [pu.£], Egbert Lievensz van
der, holl. Maler fra Delft (1621—64), virkede til c.
1663 i Delft, derefter i Amsterdam, malede
Ildebrandsbilleder (et saadant i Nivaagaards
Samling), Landskaber og Smaabilleder fra holl.
Bøndergaarde. Fl. Billeder i Amsterdams Rijksmus.
A. Hk.
Poelaert [’pu.£a.rt], Joseph, belg. Arkitekt,
f. i 1816 i Bryssel, d. smst. 3. Novbr 1879, har
opført en Række monumentale Bygninger, bl.
a. Théatre de la Monnaie, Katharina-Kirken,
den ny Kirke i Laeken, og sit Hovedværk,
Justitspaladset i Bryssel, begyndt 1866, fuldført
1883, et af den nyere Tids mægtigste
Bygværker. P. vilde her omforme oldassyriske Motiver
i moderne Aand; i Enkelthederne udnyttede
han dog klassiske og barokke Motiver.
C. A. J.
Poelenburgh [’pu.£ə(n)børk]
(Poelenborgh), Cornelis van, holl. Maler, f. i
Utrecht 1586, d. smst. 1667, var Elev af
Abraham Bloemaert, rejste længere Tid i Italien,
hvor Elsheimer fik afgørende Indflydelse paas
hans Kunst, og hvor han naaede Anseelse (en
Snes Ungdomsværker i Pal. Pitti i Firenze); 1627
vendte han tilbage til Utrecht; en Tid virkede
han i London, Fra Elsheimer har P. det bedste
i sin Kunst: Landskaberne, der særlig i hans
senere Billeder kan eje en egen Skønhed i
deres klare og dybe Farveholdning og i deres
varme, gyldne Lys. Ret ubetydeligt virker i
Reglen disse Landskabers Staffage af Figurer i
deres porcelænsagtige og glatte Karakterløshed;
til denne Figur staffage valgte P. Motiver fra
Bibelen og fra Mytologien; særlig hyppig
forekommende er Scener med Diana og hendes Nymfer,
Nymfer og Satyrer, badende Kvinder o. l.
Emner, der ikke mindst bidrog til deres Kunstners
store Popularitet. P., hvis talrige Værker findes
i saa godt som alle Samlinger, er rigest
repræsenteret i Dresden, München, Paris og
Petrograd. I Kunstmus. i Kbhvn: »En
Gudeforsamling«, i den Moltkeske Samling: »Olympia«.
(A. R.). A. Hk.
Poem (gr.-lat.), et Digt.
Poephaga [-fa-] (gr.: Græsædere) anvendtes
som Betegnelse for den Gruppe af Pungdyrene,
der er omtalt under Kænguru. Som Slægtsnavn
Poephagus har det været anvendt for at betegne
Jakoksen som en egen Slægt i Modsætning
til andre Okser.
(M. Ml.). R. Hg.
Poerio [po’erio], Alessandro, ital.
Digter, nedenn.’s Broder, f. 1802 i Neapel, d. 3.
Novbr 1848 i Venedig. Som hele sin adelige
Slægt var han glødende Patriot og deltog
allerede som Yngling (1820) i den neapolitanske
Frihedsbevægelse og Opstand; efter dens
Underkuelse maatte han begive sig til Frankrig og
Tyskland, gjorde der Goethe’s personlige
Bekendtskab og kom endelig 1835 tilbage til
Neapel, hvor han levede som Sagfører indtil 1848;
da gik han, skønt syg, med i Krigen mod
Østerrigerne som frivillig, deltog i Venedigs Forsvar
og fik sit Banesaar i en Træfning ved Mestre.
P.’s lyriske Digte, der svulmer af stærk og
oprigtig Fædrelandskærlighed, men undertiden er
noget uklare og ubearbejdede, hvad Formen
angaar, havde i sin Tid mange Beundrere bl. hans
Landsmænd. Særlig kan fremhæves: Filippo
Strozzi, Solitudine, Il Risorgimento, Roma, A
Gaspara Stampa og Ai martiri della causa
italiana. Hans Liriche udkom 1843 og 1847; bedst
Udg., med Tillæg Poesie edite e postume
(Firenze 1852), ved D’Ayala med Biografi. (Litt.:
P. Ardito, A. P. e le sue poesie [Neapel 1878];
V. Imbriani, A. P. a Venezia [smst. 1884].
(E. G.). E. M-r.
Poerio [po’erio], Carlo, foreg.’s Broder,
ital. Friheds-Martyr, f. 1803 i Neapel, d. 28. Apr.
1867. Han tog allerede 1820 Del i
Revolutionsforsøget i Syditalien og fulgte derefter Faderen,
som var Sagfører, i Fangenskab til Østerrig
1821—23; bosatte sig i Firenze, men blev udvist
herfra 1830 og maatte gaa til Frankrig. 1832 vendte
han hjem, blev Sagfører i Neapel og virkede for
de nationale og frisindede Tankers Udbredelse;
blev derfor gentagne Gange (sidst 1847) kastet i
Fængsel. Efter det politiske Omslag 1848 blev
han i Februar Politidirektør og kort efter
Undervisningsminister, dog kun indtil Bruddet med
Kongen 15. Maj, og efter Reaktionens Sejr blev
han 1849 for Højforræderi dømt til 24 Aars
Galejstraf. Han afslog Tilbud om Benaadning og
skulde 1858 tillige med en Mængde andre
politiske Fanger sendes bort til Sydamerika. Efter
Fangernes Opfordring gik Skibet dog til
England, og han rejste herfra til Turin, hvor han
1860 blev Medlem af Deputeretkammeret og
ivrig virkede for Syditaliens Tilknytning. Efter
Fuldbyrdelsen heraf blev han 1861
Næstformand i Kammeret. Som en af Martyrerne for
Italiens Frihed jordedes han med stor
Højtidelighed paa Statens Bekostning.
E. E.
Poesi (af gr. poiesis, og dette igen af poiein,
gøre, skabe) betyder opr. Frembringelse af
enhver Art, men allerede i Oldtiden anvendtes
Ordet fortrinsvis paa den digteriske
Frembringelse, Digtekunsten. Se Digtekunst og
Mertrik, samt Epos, Drama og Lyrik.
Cl. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
