Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polarisation, Lysets - Polarisation, elektrisk - Polarisationsapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Reglen bestaar Kompensatoren (Babinet’s
Kompensator) af 2 Kiler, en fast og en
forskydelig med den skarpe Kant modsat Vej og
givende Faseforskel af modsat Fortegn; derved
undgaas Prismevirkningen. En fuldkomnere
Konstruktion (Babinet-Soleil Kompensatoren)
giver samme Faseforskel over hele Synsfeltet.
Den simpleste Kompensator er Senarmonts ell.
1/4-Bølgepladen, et Glimmerblad, hvis Tykkelse
er afpasset saaledes, at det giver en
Faseforske paa 1/4 for Lys af den benyttede Farve.
Drejes dette, indtil dets
Hovedsvingningsretninger er parallelle med Ellipsens Akser, laves
det elliptisk polariserede Lys om til lineært
polariseret; Glimmerbladets Stilling giver da
Ellipsens Aksers Retning, og den
Analysatorstilling, som giver Mørke, bestemmer Aksernes
Forhold, hvorved Ellipsen igen er kendt.
Stilles en saadan 1/4-Bølgeplade over for
indfaldende lineært polariseret Lys, saaledes at de
2 Svingninger inde i Pladen bliver lige stærke,
træder der ud af den cirkulært
polariseret Lys; det vil, naar det undersøges med
Analysatornicolen, tage sig ud som upolariseret
Lys, idet dets Styrke slet ikke ændres ved
Nicolens Drejning, saa at det tilsyneladende er
blevet depolariseret. Men det kendes let fra
upolariseret Lys, f. Eks. ved at tilføje endnu en
1/4-Bølgeplade, idet det saa igen bliver lineært
polariseret. Cirkulært polariseret Lys faas
foruden i specielle Tilfælde fra Krystaller, ogsaa
fra f. Eks. Fresnel’s
Parallelepipedum (s. d.). Elliptisk polariseret Lys
optræder ogsaa, naar lineært polariseret Lys kastes
fuldstændig tilbage fra et gennemsigtigt Legeme
ell. kastes tilbage fra Metaller (se Spejling).
Vi har hidtil forudsat, at de dobbeltbrydende
Plader i Polarisationsapparatet undersøgtes i
nogenlunde parallelt Lys. Bruger man
konvergent Lys, saa at Pladen passeres af Straaler i
forsk. Retninger, fremkommer der en stor
Mangfoldighed af overmaade smukke
Fænomener, der sammenfattes under Navnet
kromatisk Polarisation, og som man kan
benytte til Bestemmelse af Pladens
Krystalsystem og dens Beliggenhed i Forhold til
Krystallens Akse o. s. v., men som ikke kan
omtales nærmere her.
Polarisationsplanens Drejning skyldes, at det
indfaldende lineært polariserede Lys inde i det
drejende Stof spaltes i 2 cirkulært polariserede
Straaler med modsat Rotationsretning, og disse
forplanter sig med lidt forsk. Hastighed; naar
de træder ud af Stoffet og igen sammensættes
til lineært polariseret Lys, faar dette derfor en
anden Svingningsretning. Denne Forklaring
skyldes Fresnel, der godtgjorde dens Rigtighed
ved at paavise den overordentlig lille Forskel
i Forplantningshastighed.
Af andre Anvendelser af polariseret Lys kan
nævnes, at man i Fotometri paa forsk.
Maade benytter, at man let kan svække en
polariseret Straale paa kendt lovmæssig
Maade. Om den P., der optræder ved Lysets
Spredning, og som bl. a. bevirker, at Himmellyset
er delvis polariseret, se Lysets
Diffusion. Til Paavisning af en ringe Grad af
delvis P. har man et særligt Apparat, Savart’s
Polariskop, en Kvartsplade, skaaret paa
en bestemt Maade ud af Krystallen, i
Forbindelse med en Analysator. Selvom blot 1 % af
det indfaldende Lys er polariseret, giver det sig
til Kende ved Striber i Synsfeltet, der tillige
bestemmer Retningen af det iblandede
polariserede Lys’ Svingninger.
Det er klart, at P.-Fænomenerne ikke er
indskrænkede til Lys, men maa træffes lige saa
godt ved alle elektromagnetiske Svingninger,
saaledes ved Røntgenstraaler (s. d.);
de forsk. Maader, hvorpaa egl. elektriske
Svingninger fremstilles, giver i Reglen direkte
polariserede Svingninger. (Litt.: De større
optiske Lærebøger [se f. Eks. under
Interferens]; endvidere Chwolson, »Lehrbuch
der Physik«, 2. Bd [Braunschweig 1904]; for
Polarisationsplanens Drejning: Landolt, »Das
optische Drehungsvermogen organischer
Substanzen« [Braunschweig 1898]; for Krystaloptik
f. Eks. Pockels, »Lehrbuch der
Kristalloptik« [Leipzig 1906]).
H. M. H.
Polarisation, elektrisk, se
elektrolytisk P.
Polarisationsapparater. Under
Polarisation er omtalt Grundtypen for alle P., en
Polarisalor og en Analysator, mellem hvilke
kan anbringes det, som skal undersøges.
Endvidere er beskrevet det ældste P., Nørrenberg’s
Apparat, fra hvilket altsaa alle nyere
Konstruktioner (kan afledes. De falder i 2
Hovedtyper efter deres vigtigste Anvendelser, nemlig
Polarimetre (Polaristrobometre),
væsentlig til Undersøgelse af Polarisationsplanens
Drejning og altsaa til Arbejde i parallelt Lys,
og Polarisationsmikroskoper til
Kiystalundersøgelser (Bestemmelse af, til
hvilket Krystalsystem et givet Stykke af en
Krystal hører, og hvorledes det er orienteret i
Forhold til Krystallens Akser), der maa
foretages i konvergent Lys.
Et Polarimeter er vist skematisk i Fig. 1.
P er Polarisatoren, gennem hvilken der fra
venstre sendes
ensfarvet Lys, i
Reglen fra en
Natriumsflamme; A
er Analysatoren,
der er anbragt
drejelig og
saaledes, at dens
Drejning kan
aflæses paa den inddelte Kreds K. Man
begynder med at stille A paa Mørke; derefter
anbringes det Stof, der drejer
Polarisationsplanen, mellem P og A, og man drejer A, indtil
der igen er Mørke, hvorved Drejningens
Størrelse og Fortegn er bestemt. I Reglen er det
Opløsninger, man undersøger; de anbringes i
Røret R, et Glasrør af en bestemt Længde (10
à 20 cm), der er lukket for Enderne med
planparallelle Glasplader. Undertiden bestemmes
Drejningen i Opløsningen ikke ved at dreje
Nicolen A, men ved at ophæve den ved en lige
saa stor modsat Drejning, der tilvejebringes
ved en Kvartskilekompensator, en Plade, af
f. Eks. venstredrejende Kvarts og 2 tynde
ens Kiler af højredrejende Kvarts med den
 |
| Fig. 1. Polarimeter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
