Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overflade, der mest dækkes af frodige Marker med
Hvede, Majs og Sukkerroer, gør et meget
ensformigt Indtryk, p. Gr. a. Manglen paa Træer
og paa Bebyggelse. Særlig den sydøstlige Del
er frugtbar, og til Trods for, at der kun er een
større By, nemlig Tamopol (31000 Indb.), er
Befolkningstætheden over 100 pr km2.
Volhynien fortsætter Podolien mod N. og
danner Overgangen mellem dette Plateau og
Polesiens sumpede Egne. Atter her finder man
Kridtunderlag med Løssdække, som mod N.
gaar over i en Sandzone. Længst mod N.
skærer Pripets Bifloder sig gennem
Randmorænerne, der stammer fra Isens største Udbredning,
medens de længere mod S. maa gennembryde
en Kridtvold; i Gennembrudsdalen har
Russerne anlagt Fæstninger ved Kowno og Luck.
Medens P.’s sydlige Omraade saaledes
omfatter ret forsk. Dele, er Omraadet mellem disse
højere sydlige Egne og det nordlige Bakkeland
af en betydelig mere ensartet Karakter. Her
ligger P.’s store Lavland, der omfatter hele
Mellem-P., og som danner en Fortsættelse af
det nordtyske Lavland. Paa lgn. Maade som
dette er Lavlandet her i høj Grad bestemt af
Istidens Gletschere. Som Regel er Jordbunden
frugtbart Moræneler, der gennemskæres af
store sumpede ell. sandede Dale, der her kaldes
Pradoliny, men som i Tyskland fortsættes
under Navn af »Urstromtäler«, og som dannedes
under Istiden, ved at Floderne blev tvungne til
at søge mod V. langs Isranden, der spærrede
Vejen mod N. Nutidens Floder følger delvis
disse Dale, af hvilke de mest betydelige gaar
fra Warszawa forbi Torun og mod V. til
Eberswalde, samt en anden, der fra Warszawa gaar
til Berlin, og som paa en Strækning følges af
Warta og Oder.
Særlig længst mod V., i Landskabet
Stor-P., der for største Delen omfatter Vojvodiet
Poznan, spiller disse Urstrømdale en stor
Rolle; Notec (tysk Netze), Warta, Obrz og Prosna
følger saaledes delvis dem. Stor-P.’s Højde er
gennemgaaende ringe (det højeste Punkt er 154
m o. H.), men alligevel er Terrainet temmelig
kuperet med Rester af Randmoræner. Landet er
frugtbart; særlig har Morænelersegnene gennem
Aarh. været dyrket af polske Bønder, medens
tyske Kolonister indvandrede i de undertiden
sumpede Dale, som nu delvis er udtørrede.
Agerbruget staar højere end andre Steder i P.
og gør, at Stor-P. nu er P.’s Kornkammer,
ligesom det før var Preussens; Hvede, Rug,
Kartofler og Sukkerroer dyrkes i stor
Udstrækning og har bevirket Opkomsten af talrige
Fabrikker til Bearbejdelse af
Landbrugsprodukterne, saaledes Møller, Brændevinsfabrikker,
Sukkerfabrikker og Bryggerier. Hertil kommer
desuden en meget betydelig Kvægavl, særlig af
Hornkvæg, Svin og Heste. Derimod mangler
nytltige Mineraler, og Industrien er ikke meget
udviklet. I den nordøstlige Del af Stor-P., i
Landskabet Kujavien, mellem Weichsel og
Notecs nedre Løb, optager Skovene store
Arealer af den frugtbare Jordbund, og talrige
Søer, hvoraf den største er Goplo-Søen, giver
dette Landskab et særegent Præg.
Den store centrale Del af det polske Lavland
indtages af Landskabet Mazovien, som mod
N. hæver sig til den baltiske Højderyg og mod
S. til den fl. Gange omtalte Randmoræne fra
Kaliz over Kowel til Pulawy. Landet er særlig
udformet af Weichsel; store Arealer af de
ofte sumpede Strækninger dækkes af Skove, men
en stor Del er omdannet til Agerland. Hveden,
der er dominerende mod V., maa her vige
tilbage for Rugen, P.’s mest betydelige Kornsort.
Ø. f. Weichsel hæver Landet sig atter i det
relativt høje Landskab, der sædvanlig
benævnes Podlasien, og som ligger mellem to
Dalstrøg, hvoraf det nordlige optages af Narew
og Njemen, medens det sydlige gaar fra Pulawy
ved Weichsel til Pinsk. Særlig mod Ø. har
Landskabet bevaret en stor Del af sin opr.
Natur; her findes der store Skove, hvoraf
den mest kendte er Bialowiez-Skoven (se under
»Dyreverdenen«). Podlasien, der paa Grund af
den bedre Afvanding er mindre fugtigt end det
sumpede Lavland mod Ø. — Polesien —, er
udmærket egnet til Kvægavl. Polesien
strækker sig som et mægtigt Sumpareal N. f.
Volhynien fra Bug og ud over Grænsen mod
Hviderusland til Dnjepr. De
uigennemtrængelige Lag i Jorden, den ofte med Tørvemose
dækkede Jordbund har i Forbindelse med
Floden Prypec’s (Pripet) ringe Fald (24 m fra
Pinsk til dens Udmunding i Dnjepr) skabt disse
umaadelige Sumpstrækninger, der ofte
benævnes Pinsk-, men mere alm. Pripet- eller
Rokitno-Sumpene. Særlig naar alle
Prypec’s Bifloder om Foraaret tøer op og medfører
en meget forøget Vandmængde, opstaar der
Oversvømmelse i et fl. km bredt Bælte omkr.
hver Flod. Landets Sundhedstilstand er derfor
meget daarlig og var tidligere, før Kanaliseringen
skabte en bedre Afvanding, endnu værre. 1875
begyndte Russerne paa store Afvandingsarbejder
og var 1898 naaet dertil, at der var bygget 6000
km Kanaler, hvorved 32000 km2 eller over en
Trediedel af Omraadet var omdannet til Enge
ell. endog til dyrkbar Jord. De store Fyrre- og
Naaleskove danner dog endnu den væsentligste
Del af Befolkningens Erhverv, ligesom det er
dem, der har givet Omraadet Navn (lesj =
Skov). — Som den sidste Del af P. staar endnu
tilbage at omtale det Omraade, der hører til
den baltiske Højderyg. Isen har her haft en
længere Stilstandsperiode og har afsat
Aflejringer, hvis Mægtighed paa sine Steder naar
150 m. Paa det hele har Vanderosionen virket
med meget stor Kraft og skabt et Landskab,
der bestaar af eet Kaos af Bakker, hvorimellem
ligger talrige Søer. En første Underafdeling af
dette Omraade danner den polske Korridor, der
nu væsentlig omfatter Vojvodiet Pomorze,
og som danner P.’s eneste Adgang til Havet.
Selve Kysten er m. H. t. naturlige Havne af
en ret daarlig Beskaffenhed. Kysten ud mod
Østersøen er en lav Klitkyst, der ved Rozewic
bøjer af mod S. og hvor Kyststrømmen har
frembragt den lange, smalle Flyvesandsodde,
Halvøen Hela, der paa det smalleste Sted
kun er 400 m bred, og som beskytter
Puck-Bugten (Putzig-Bugten). Selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
