Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 318 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Næringsveje)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

før Krigen kun 33 % dyrket. Landbruget i
Kongres-P. staar gennemgaaende lavt, selv om
enkelte Godser hæver sig over de øvrige ved
en mere moderne Behandling af Jorden.
Aarsagen til Landbrugets daarlige Stilling maa for
en stor Del søges i de meget daarlige Kaar,
hvorunder de polske Bønder har levet. Indtil
13 Aarh. var Bonden lige saa anset som
Adelsmanden, men i 15. Aarh. begyndte hans
Stilling at blive daarlig; 1496 kom en Lov, der
forbød alle, som ikke var adelige, at besidde Jord,
og snart efter indførtes Livegenskab, ligesom
Adelsmanden fik Hals- og Haandsret over
Bønderne; denne Lov ophævedes 1791, lige før P.’s
Deling, og 1807 ophævedes Livegenskabet.
Efterhaanden bedredes Bondens Stilling atter, og
1864 fik han Ejendomsret over sin egen Jord.
Denne udgjorde dog ikke sammenhængende
Omraader, men bestod af forsk. smalle,
adskilte Stykker, og først 1910 og ved
Landbrugsreformen 1911 skaffedes retsligt Grundlag for
en Sammenlægning af Bøndernes
Grundstykker. Uheldigt for Landbrugets Fremme var
endvidere den meget sene Udvikling af
Landbrugsskoler. Ganske vist aabnedes der allerede
1816 en saadan i Marymont ved Warszawa,
men den lukkedes 1864. En kejserlig
Landbrugsskole, som 1866 aabnedes i Pulawy, fik ikke
den store Bet., den kunde have haft, da
Undervisningen efter nogen Tid gik bort fra at
behandle P.’s specielle Forhold, for at tilpasse
sig til hele Riget.

Før Krigen optoges 55 % af Jorden af
Smaaejendomme. Efter Krigen har Forholdene
medført Nødvendigheden af en omfattende
Agerbrugsreform, der vedtoges 15. Juli 1920.
Formaalet med denne Reform er at oprette solide
Bondeejendomme; Jorden dertil faas fra
Statsdomænerne og fra helt ell. delvis
eksproprierede private Storgodser. Som Maksimum for
Jordejendommene er fastsat 60 ha for
Ejendomme i Industriegne, 400 ha for Godser i
Vojvodierne Poznan, Podolien, Volhynien o. a.
Grænseegne og 180 ha i det øvrige P.

1923 var det samlede Jordareal i P. 37661300
ha. Arealets Benyttelse ses af nedenstaaende
Tabel:

	1000 ha	pCt. af hele Arealet
Dyrket Jord	18307,8	48,6
Enge	3838,0	10,2
Græsgange	2528,6	6,7
Skov	9062,1	24,1
Udyrket ell. beboet	3924,8	10,4

P.’s Hovedkornsort er Rug, som dyrkes
overalt, men i særlig Grad i det midterste P. omkr.
Weichsel. Mod V. og mod SØ. spiller Hvede en
større Rolle.

1923 var Forholdet mellem de med forsk.
Kulturplanter tilsaaede Arealer og Udbyttet
deraf følgende:

	Tilsaaet Areal 1000 ha	Udbytte Mill. t
Hvede	1017	1353,6
Rug	4645	5966,4
Byg	1200	1655,5
Havre	2515	3523,4
Majs	76	70,5
Kartofler	2279	26494,3
Sukkerroer	136	2574,6

Kvægavlen er den Gren af Landbruget,
der har lidt mest under Krigen. Rekvisitionerne
til de gennemvandrende Tropper og
Tvangsleverancer til de store Byer i P. tyndede stærkt
ud i Kvægbestanden, noget, der i Kongres-P.
føltes saa meget haardere, som dette Landskab
ikke kunde forsyne sig selv med Kød før
Krigen, men var henvist til at støtte sig til
Import af russ. Kvæg. Antallet af Husdyr er nu
atter omtr. oppe paa Førkrigstidens, men
Bestandens Kvalitet er gaaet tilbage, og
Produktionen af Mejeriprodukter og Kød er blevet
mindre. 1. Oktbr 1921 var der i P. 3,2 Mill.
Heste, 7,9 Mill. Stkr Hornkvæg, 2,2 Mill. Faar
og 5,2 Mill. Svin. Før Krigen havde P. 4,3 Mill.
Faar, men Antallet gik stadig tilbage, og kun i
Karpaterne og i Pomorze lever den gamle
polske Faarerace. Først i Slutn. af forrige Aarh.
begyndte man en rationel Hornkvægavl. P.
udførte før Krigen en meget stor Del
Slagteriprodukter, og hertil kom den betydelige
Eksport af Æg og Gæs.

Bjergværksdrift. P.’s Rigdom paa
Mineraler er meget betydelig. Særlig i den
sydvestlige Del af Landet i Vojvodiet Slask findes
et Omraade, der er bl. de ypperste
Bjergværksomraader i Europa, og som har en
Befolkningstæthed, der kan maale sig med Belgiens.
Kulomraaderne omfatter nu 3870 km²; Kulforraadet
indtil 1000 m’s Dybde regner man udgør 63,9
Milliard t, saaledes at P. bliver Europas tredie
vigtigste Kulland. I tidligere russ. P. laa nogle
Kullejer omkr. Sydvestgrænsen omkr.
Dombrowa, men den egl. Bet. fik Kulomraadet, da
det store tyske Omraade, største Delen af
Øvre-Schlesien, blev polsk 1921. 1922, det første Aar,
P. udnyttede de ny Omraader, bragte derfor en
vældig Stigning i Kulproduktionen. 1921 var
udvundet 7572000 t, men 1922 var Produktionen
steget til 34830000 t og havde da kun naaet
83,1 % af Størrelsen fra før Krigen.

	1922		1913
Krakow-Distriktet	1985000	t	1070000	t
Dombrowa-Distriktet	7054000	-	6819000	-
Øvre-Schlesien	25791000	-	31937000	-
	34830000	t	40726000	t

1923 var Produktionen 36,5 Mill. t. Af Kullene
brugtes 1922 12 % til Minerne, 52,6 % til
Landets eget Forbrug, medens 34,3 %
eksporteredes. Af de 12 Mill. t, der eksporteredes, gik 8,2
Mill. t til Tyskland og 2,9 Mill. t til Østerrig.
Aarsagen til den store Eksport til Tyskland
ligger i Versailles-Traktatens Bestemmelse om,
at Tyskerne kan købe Kul i alle Egne af det
afstaaede Omraade af Øvre-Schlesien paa
samme Betingelser som Polakkerne. Sammen med
Kullene forekommer ofte Jern; Produktionen
er utilstrækkelig. 1913 udvandtes ved
Jernminerne i Dombrowa-Distriktet 311000 t og fra de
22 Miner i den nu polske Del af Øvre-Schlesien
138000 t; 1920 udvandtes i P. 119381 t
Jernmalm, 1921: 240489 t og 1922: 350760 t. Større
Bet. har Zink- og Bly omraaderne i den
nordlige Del af Schlesien. 1920 udvandtes 61706
t Zinkmalm og 1922: 170687 t. Som Biprodukt
udvindes Cadmium. En meget stor Rolle for P.
spiller de næsten uudtømmelige Lag af Salt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>