Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Sprog) - Polen (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tschekkisk delvis bar bevaret de urslaviske Vokalers
Kvantitetsforskel). Polsk har ligesom
Oldsproget Nasalvokaler, et Træk, som Polsk
har ene af alle de slaviske Sprog (visse
Tendenser til deres begyndende Forsvinden kan
spores; det uddøde Polabiske havde ogsaa
denne Ejendommelighed), f. Eks. dąb, Tschekkisk
dub. Urslavisk indlydende or og ol før
Konsonant gaar over til ro, lo (medens de i
Tschekkisk reflekteres med ra, la; Sorbisk
stemmer her overens med Polsk), f. Eks. gród,
men Tschekkisk hrad (Russisk gorod). De
ursproglige sonantiske Likvider (r, l i
stavelsedannende Funktion) er gaaet over til
Kombination af Vokal og r ell. l, dette medens de i
Tschekkisk er blevne bevarede, f. Eks. kark,
Tschekkisk krk, wilk, Tschekkisk vlk, g
bevares, medens det i Tschekkisk overgaar til
h, f. Eks. głos, Tschekkisk hlas. Foran
palatal Vokal overgaar t og d til palataliseret
č og dž: ciało, dzień. Foran haard
Dental overgaar urspr. e-Lyd (ę og ē) til o og a
(med forangaaende palataliseret Konsonant):
biorę [men bierzesz]), wiara. Ligesom
Russisk har Polsk bevaret de specifikt slaviske,
»tykke« ł og y-Lyde.
Deklinationen staar i visse Henseender paa et
ældre Standpunkt end andre slaviske Sprog.
I Konjugationen har i Polsk, ligesom i de øvrige
vestslaviske (og sydslaviske) Sprog den opr. kun
for et Faatal urslaviske Verber karakteristiske
Endelse m i første Person Singularis stærkt
spredt sig ad analogisk Vej: czytam etc. I
Preterium er Hjælpeverbet være smeltet
sammen med l-Participiet, saa at dette Tempus
bøjes baade i Person og Genus: Mask.
czytałem, łeš, ł, Fem. czytałam, łaš, ła etc.
Præfiksdannelsens Bet. for Udtryk af forsk.
Nuancer af Verbets Aktionsart er meget stor.
Polsk trykkes og skrives med lat. Bogstaver
(af det lat. Alfabet savnes q og x, ligesaa v
(altid w). I polsk Ortografi betegner sz den
franske ch-Lyd, z og rz den franske j-Lyd,
cz den engelske ch-Lyd, c betyder ts, z det
franske z, ch den tyske ch-Lyd, ł det slaviske
gutturale ł (overgaar ofte rent af til
konsonantisk u, eng. w), y den russiske y-Lyd, ó betyder
u. Muljering udtrykkes dels med i efter
Konsonanten, dels med ’ over Konsonanten;
Nasalering betegnes ved ˛ under Vokalerne: ą, ę
(udtales som fr. on, in).
Fra det p. St’s tidligste Tid findes ingen
andre Mindesmærker end enkelte Gloser i lat.
Dokumenter, senere følger lige fra 14. Aarh.
nogle Bibeltekster, Prædikener, Edsformularer
i jur. Dokumenter o. a. De sparsomme Rester
af ældre polske Tekster, af hvilke dog stadig
ny bringes for Dagen, er samlede af Nehring,
»Altpolnische Sprachdenkmäler« (1887) og
senere af Łoś, »Przegląd językowych zabytków
staropolskich« 1915 [ny Udg. 1922]). Den
betydningsfulde »Florianske Psalter« fra 14. Aarh.
er udg. af Nehring 1883, Middelalderlige
Prædikener af Brückner 1891 og Diels 1921.
I hele Middelalderen og langt frem i den
nyere Tid var Latinen Polens officielle Sprog,
Litteraturens, Administrationens og
Myndighedernes Sprog, dens Indflydelse paa Polsk er
derfor blevet stor, ytrende sig ved Forekomsten
dels af talrige poloniserede lat. Ord, dels af
lat. paavirkede syntaktiske Vendinger. Da den
tschk. kulturelle Indflydelse i hele
Middelalderen var stærk i Polen, tog det polske Sprog
Indtryk ogsaa af Tschekkisk; takket være den
omfatt. tyske Indvandring i Polen i
Middelalderen blev Polsk da ogsaa stærkt opblandet
med tyske Ingredienser, en Indflydelse, som
strakte sig ud til selve Folkesproget, medens
den latinske og tschekkiske Indflydelse mere
gjorde sig gældende m. H. t. det litterære
Sprog. Den litauiske Indflydelse paa Polsk blev
derimod, trods de mange Aars Forening med
dette Land, saa godt som lig Nul. I Slutn. af
18. Aarh., da den franske Indflydelse
dominerede Polens kulturelle Liv, tog ogsaa
Sproget Indtryk af Fransk; i senere Tider har,
takket være den russ. Undervisning, Russisk
øvet stærk Indflydelse, særlig paa det
videnskabelige Sprog.
Den største polske Ordbog, endnu langtfra
forældet, er S. B. Linde’s 6 Bd store »Słownik
języka polskiego« (1807—14, ny Udg. 1854—60);
fra 1900 udkommer »Słownik języka polskiego«
af Karłowicz, Kryński og Niedźwiedzki,
et brugbart polsk-tysk Leksikon er
Booch-Arkossy’s (1884—85), en polsk-fransk og
fransk-polsk Ordbog er udg. af Janusz 1908; en
polsk Dialektordbog er J. Karłowicz,
»Słownik gwar polskich« 1900—11. En udførlig
Grammatik er Soerensen, »Polnische
Grammatik in system. Darstellung« (1900), nyere
Kryński, »Grammatyka języka polskiego«
(5. Udg. 1910); en moderne deskriptiv polsk
Grammatik er Meillet et
Willman-Grabowska, Grammaire de la langue polonaise
(Paris 1921). En populær Fremstilling af
Sprogets Historie giver Brückner, »Dzieje
języka polskiego« (1906); et mangesidigt
Standardværk, behandlende Sprogets Historie,
Udtale og Former, Syntaks og Dialekter,
forfattet af en Række af Landets mest
fremragende Sprogforskere, udgør »Język polski i
jego historya«, 2 Bd 1915, indgaaende i
Kraków-Akademiets store »Encyklopedya polska«;
en bredt anlagt videnskabelig hist. polsk
Grammatik er begyndt at udg. af Jan Łoś,
»Gramatyka polska«, I (1922). Siden 1885 udgives i
Warszawa »Prace filotogiczne«, hovedsagelig
helliget til polsk Filologi; vigtige Bidrag hertil
findes i Kraków-Akademiets Publikationer,
særlig i »Materyale i prace« (1903 ff.) og i
Kraków-Tidsskriftet »Rocznik slawistyczny« (fra
1912). Af Prof. Łoś, Nitsch og Roszwadowski
udgives Tidsskriftet »Język, polski«; siden 1921
udkommer i Posen »Slavia occidentalis«, udg. af
det vestslaviske Institut ved Posens Univ.
A. K.
Litteratur.
1. Middelalderen. Den polske
Litteratur daterer sin Begyndelse først fra et
ret sent Tidspunkt, og dens virkelige
Opblomstren lod længe vente paa sig. De
vestslaviske Stammer, af hvilke det polske Folk fremgik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
