Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremmede han ogsaa dette Øjemed ved paa
Kejserindens Vegne at kræve fulde borgerlige
Rettigheder for Dissidenterne, og da Kongen
satte sig derimod, samle saavel
Græsk-Katolikker som Protestanter, forstærkede med en Del
andre oppositionelle Elementer, til en
Enhedsaktion. Saaledes dannedes under russ. Ledelse
Konføderationen i Radom 1767, til hvilken
Kongen blev tvungen til at slutte sig. Paa den flg.
Konføderationsrigsdag i Warszawa s. A.
gennemførtes, efter at Fyrst Repnin uden videre
havde ladet Rigsdagens oppositionelle
Elementer, bl. a. Biskop Sołtyk af Kraków, fængsle og
deportere til Rusland, Dissidenternes
Ligestillethed og fastsloges de polske
»Kardinalrettigheder«’s Uangribelighed — kun m. H. t.
økonomisk Lovgivning blev liberum veto afskaffet.
Som Svar paa denne fuldstændige Kapitulation
for Rusland og for at hævde Rigets krænkede
Suverænitet og værge den kat. Kirke dannedes
nu under Ledelse af Biskop Adam Krasiński den
mod Rusland og den eftergivende Konge
rettede Konføderation i Bar. Paa Begæring af
Repnin anmodede da det polske Senat Rusland
om Hjælp mod de Konfødererede og russ. og
polske Tropper trængte disse tilbage til Moldau.
Til Hjælp for dem optraadte paa Frankrigs
Tilskyndelse Tyrkiet, der 1768 erklærede Rusland
Krig. Rusland var imidlertid sejrrigt ogsaa over
for Tyrkerne, og Østerrig begyndte at frygte en
russ. Annektion af Donaufyrstendømmerne.
Frederik II fremsatte da Forslaget om i Stedet at
tilfredsstille den russ. Erobringslyst paa P.’s
Bekostning; Forhandlinger paabegyndtes
mellem Preussen, Rusland og Østerrig, og efter at
Østerrig havde aabnet Aktionen ved for egen
Del at besætte Komitatet Zips, og Frederik
II havde ladet foretage militære Afspærringer
i det østlige P. (mod Kreaturpesten!), traf i
Foraaret 1772 Rusland og Preussen, til hvilke kort
efter ogsaa Østerrig sluttede sig, definitiv
Overenskomst om udstrakt Anneksion af polsk
Omraade. Ved denne P.’s saakaldte første Deling
fik Rusland Grænselandene indtil Dyna og
Dnjepr, Preussen Vestpreussen undt. Danzig og
Thorn tillige med Landet N. f. Netze, Østerrig
det nuv. Galizien tillige med Zips. Russernes
Andel udgjorde 96000 km2, Østerrigs 81000 og
Preussens 37000, altsaa ialt 214000 km2 af
Landets 740000; Indbyggertallet reduceredes fra 12
til 8 Mill. Delingen godkendtes af en
Konføderation (nogen fuldstændig Sejm kom ikke i
Stand), som ogsaa paa Erobrernes Ordre
udarbejdede nye Forfatninger for det lemlæstede
Land. Alle de gl. Kardinalrettigheder
(deriblandt først og fremmest liberum veto)
stadfæstedes; en Nyhed var, at den udøvende Magt
overdroges et staaende Raad (rada
nieustająca), der bestod af 18 Senatorer og 18 af
Sejmen valgte Adelsmænd. Kongen var Raadets
Præsident og havde ved Afstemninger to
Stemmer.
Det Chok, som den første Deling gav den
polske Nationalfølelse, fremkaldte nu omsider
en national Renaissance. Der fulgte nogle Aar,
prægede af indre Stabilisering og forceret
Samfundsarbejde. En Række Foranstaltninger
til Landets materielle Udvikling blev trufne,
Handelen fremmedes, Kanaler anlagdes o.
s. v. Et særlig godt Arbejde for
Folkeoplysningen gjordes af den saakaldte
Edukationskomité, der til sit Arbejde disponerede
over Indtægterne af den ophævede
Jesuiterordens inddragne Ejendomme; Universitetet
reformeredes, Elementar- og Folkeskoler
oprettedes, Lærebøger udgaves o. s. v. Den nyvakte
patriotiske Virksomhedstrang ansporedes af en
hurtigt fremvoksende økonomisk og politisk
Litteratur, der hævdede Nødvendigheden af det
polske Samfunds radikale Reformering. Et
saadant Reformarbejde var det ogsaa, som den
saakaldte store Rigsdag (sejm wielki) 1788—92
satte i Gang. Paa Rigsdagen dominerede de
saakaldte »Patrioter«, et Parti, der bl. sine
Medlemmer talte en Rk. fremragende og
fædrelandsk sindede Mænd. Ignacy Potocki, Adam
Czartoryski, den politiske Forf. Hugo Kołłątaj,
den Retslærde Staszyc o. a. Trods sej Modstand
fra det russiskvenlige saakaldte Hetmanpartis
Side skred Patrioterne, begunstigede af, at
Rusland i Øjeblikket var fuldt optaget af den ny
tyrk. Krig, 1787—92 til at gennemføre en
Omdannelse af hele den polske Statsskik. Først
afskaffedes det staaende Raad, ny betydelige
Skatter udskreves, Ogsaa Adelen gjordes
skattepligtig, og til Hærens Rekrutering indførtes
Tvangsudskrivning. Senere vedtog man, 3. Maj
1791, en helt ny Forfatning; Tronen gjordes
arvelig, Kongen skulde omgives af fem Ministre,
som han skulde vælge for to Aar inden for
Senatet, men som kun var berettigede til at raade
ham, og som var ansvarlige over for Rigsdagen,
liberum veto afskaffedes, og Flertalsvedtagelser
indførtes i Rigsdagen, dog fastsattes suspensivt
Senatsveto og kvalificeret Majoritet i en Del
vigtigere Anliggender. Konstitutionen havde kun
kunnet vedtages ved, at man havde overrumplet
Hetmanpartiet. Dette, en lille Haandfuld
Personer under Ledelse af tre Magnater, Seweryn
Rzewuski, Szczęsny Potocki og Hetman Branicki
dannede til den gl. Forfatnings Værn
Konføderationen i Targowicza 1792 og henvendte sig til
Katharina, der nu efter Freden med Tyrkiet,
havde faaet fri Hænder; hun sendte ogsaa en Armé
paa 60000 Mand ind i Landet. Patrioterne
havde haabet paa Preussens Hjælp, med hvilket
Land P., inden den ny Forfatning vedtoges,
havde indgaaet Forsvarsforbund. Preussens Konge
vægrede sig imidlertid ved at opfylde sine
Forbundspligter; ladt uden Hjælp blev den polske
Armé under Tadeusz Kościuszko og Józef
Poniatowski, trods sej Modstand mod de
overmægtige Russere trængt tilbage.
Kongen og tillige en Del af Patrioterne gav tabt
og sluttede sig til Konføderationen,
hvorefter man opgav at forsvare sig mod Russerne.
I Frygt for alt for stærk russ. Magtudvidelse
besatte Preussen da store polske
Landomraader, og Rusland og Preussen traf derpaa
Aftale om P.’s anden Deling, som Rigsdagen i
Grodno 1793 blev tvunget til at godkende.
Rusland fik ved denne Omraaderne Ø. f. en Linie
Dünaburg—Kamenez, et Omraade paa over
258000 km2, Preussen fik Dobrzyn, Kujavien og
en betydelig Del af Storpolen med Thorn og
Danzig, ialt 60000 km2. Samtidig blev Rigsdagen
tvunget til at ophæve de nys gennemførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
