Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polen (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
energisk paa i Overensstemmelse med
Czartoryski’s Program at faa de polske Landsdele
samlede til et Hele, et Storpolen, der,
konstitutionelt styret, skulde forenes med Rusland i
Personalunion. Preussen blev vundet for Sagen
mod russ. Løfter om Støtte for dets Krav paa
Sachsen; Østerrig, Frankrig og England satte
sig dog derimod. Spørgsmaalet, et af
Wien-Kongressens allervanskeligste, truede et Øjeblik
med at sprænge Kongressen, men over for de
tre Stormagters Sammenslutning maatte
Alexander give efter, og en Deling, undertiden
kaldet P.’s fjerde Deling, kom i Stand. Rusland
beholdt sine tidligere polske Besiddelser,
ogsaa Napoleon’s Gave Białystok; Østerrig beholdt
Galizien med Undtagelse af Kraków, der gjordes
til en selvstændig Republik, som dog stilledes
under Delingsmagternes Beskyttelse; Preussen
fik Posen og Vestpreussen med Thorn, og
Resten af Hertugdømmet Warszawa konstitueredes
som Kongeriget P. (Kongrespolen), hvis Krone
gaves til Tsar Alexander, og som tilsikredes en
Konstitution. Denne Konstitution, der ogsaa
oktrojeredes af Tsaren 1815, bygget paa et af
Adam Czartoryski gjort Udkast, kom de polske
Følelser langt i Møde og var i visse
Henseender ligefrem den mest frisindiede Forfatning i
Datidens Europa. Landet, uopløseligt forenet
med Rusland og styret af en Statholder, der
skulde være enten Polak ell. Medlem af
Kejserhuset, fik et af indfødte dannet
Raadskammer og en i to Kamre delt Rigsdag, eget
Pengevæsen og egen Armé, polsk Forvaltnings- og
Retssprog, Garantier for personlig og Religions-
og Trykkefrihed.
7) Polen mellem
Wien-Kongressen og Verdenskrigen. Et
Samarbejde paa konstitutionelt Grundlag mellem den
russ. Autokrat, der under Metternich’s
Indflydelse mere og mere blev grebet af Skræk for
revolutionære Tendenser, og Polakkerne, der
lige fra Beg. af følte sig skuffede over ikke at
have opnaaet fuld Uafhængighed, og som til
det yderste udnyttede de Muligheder for at føre
en national Politik, som Forfatningen frembød
— et saadant Samarbejde viste sig imidlertid
umuligt. Tsaren begyndte snart at nære
Mistanke, behændigt bestyrket af en typisk
russisk Bureaukrat, Nikolaj Novosiltsev, der blev
Tsarens Raadgiver i polske Forvaltningssager.
Allerede 1819 indførtes, i aabenbar Strid med
Forfatningen, fast Censur og foretoges
omfattende Indskrænkninger i den personlige Frihed.
Paa Rigsdagen 1820 kom det til aaben Konflikt.
Irriteret af de Klager over inkonstitutionelle
Foranstaltninger, som Rigsdagen fremførte, stod
Tsaren i Begreb med at suspendere hele den
polske Konstitution, men nøjedes med i de
nærmeste fem Aar at undlade at indkalde
Rigsdagen. Da den 1825 paa ny samledes, ophævedes
Rigsdagsforhandlingernes Offentlighed.
Spændingen mellem Tsaren og Polakkerne voksede
under den ny, mere maalbevidist reaktionære
Tsar Nikolaj I. Den polske Opposition slog mere
og mere ind paa ulovlige Veje. En Del
hemmelige Selskaber med P.’s Frigørelse paa deres
Program dannedes, særlig blev de af Major
Łukasiński oprettede Frimurerloger Arnesteder
for revolutionær Konspiration. Revolutionære
Tendenser spredte sig ogsaa til Arméen, hvor
der hist og her dannedes revolutionære
Sammenslutninger. Mod disse Tendenser greb
Tsaren og hans Broder, Storfyrst Konstantin, der
lige siden 1822 havde haft Magten i P.
nærmest under Tsaren, ind med en Strenghed,
der gav Misfornøjelsen øget Fart. De
polske Stemninger ophidsedes end yderligere
ved den Russificeringspolitik, der
begyndtes i Litauen, hvis Indlemmelse i
Kongeriget P. man siden 1815 uafladelig havde
tilstræbt, og paa hvilken man ogsaa mente
at have faaet Tsar Alexander’s Løfte. Tsar
Nikolaj irriteredes ogsaa over, at den Proces,
som var indledet mod en Del Polakker, der
havde staaet i Forbindelse med Dekabristerne,
endte med de skyldiges Frifindelse. De polske
Konspirationsplaner tog hurtig Fart, efter at
den russ.-tyrk. Krig var begyndt 1828. En
formelig Sammensværgelse dannedes af Løjtnant
Piotr Wysocki, og Meningen var at myrde Tsar
Nikolaj ved hans Kroning i P. 1829. Imidlertid
blev det først det flg. Aar, under Indtrykket af
den fr. Julirevolution og Bulgariens Rejsning og
Underretningen om, at polske Tropper skulde
ved Siden af russiske detacheres til Belgien, at
Oprøret udbrød. En Militærrevolte fandt Sted
i Warszawa, Storfyrst Konstantin’s Palads blev
overfaldet, og Storfyrsten nødtes til at forlade
Byen og Landet. Til Øverstbefalende for de
polske Tropper valgtes General Chlopioki, der af
Rigsdagen udnævntes til Diktator. Denne og
med ham et moderat Parti havde egl. ønsket
Underhandlinger med Rusland i det Øjemed at
opnaa en Forfatningsrevision, men et radikalt
Parti under Ledelse af Historikeren Lelevel fik
sat igennem, at den Romanov’ske Slægt
erklæredes afsat og en Nationalregering indsat (Jan.
1831). Russerne var blevne overrumplet af
Opstanden, men Polakkerne forsømte Lejligheden
til en resolut Offensiv; Russerne fik Tid til at
iværksætte deres Opmarsch og ved rundelige
Løfter m. H. t. Jordspørgsmaalet berøve
Rejsningen Bondeklassens Støtte. Da General
Diebitsch i Febr rykkede ind i Landet, led
Polakkerne Nederlag ved Grochów, Russerne
udnyttede imidlertid kun daarligt deres Sejr, og
den polske Armé, reorganiseret af General
Skrzynecki, opnaaede i de flg. Maaneder
adskillige Resultater, støttede af Koleraen, der
hærgede stærkt i den russ. Hær. I Maj vandt
imidlertid Russerne en betydelig Sejr ved
Ostrolęka; indre Splittelse svækkede
Polakkerne, Skrzynecki anklagedes for Uvirksomhed
og afsattes, den efter ham udnævnte
Dembiński afløstes næsten umiddelbart efter af
Małachowski, i Warszawa udbrød Uroligheder,
Nationalregeringen maatte vige for Diktatoren
Krukowiecki. Imens rykkede Russerne stadig frem
under Paskiewicz, indesluttede Warszawa, og
efter at Polakkerne havde afvist Forslaget om
Kapitulation mod alm. Amnesti, blev Byen
stormet og indtaget; de tilbageværende Tropper
blev trængt over den preuss. Grænse og
afvæbnede. Revolutionsregeringen opløstes, og
Oprøret var undertrykt. Den polske Konstitution
blev nu ophævet. Ved den »organiske Statut« af
1832 afskaffedes den polske Rigsdag og den
polske Hærorganisation, et vist Skin af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
