Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiken - Politikerne - Politikonstabel - Politikorps - Politikreds - Politikølle - Politimester - Politi- og Kommercekollegium - Politiopsigt - Politiraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fornemste danske Venstreblad var
imidlertid ikke købt uden megen Forfølgelse og Had
fra Modstandernes Side. Til P.’s raske
Fremvækst bidrog fremfor alt det ubestridelige
Talent, hvormed Bladet var skrevet. Forrest gik
her selve Redaktøren, Viggo Hørup, hvis
politiske »Ledere« var et Non plus ultra af
Journalistik, og næsten lige begærlig læstes af
Tilhængere og Modstandere. Den litterære Side af P.
forestod Edv. Brandes, bistaaet af en Kreds af
dygtige Medarbejdere, med en Indsigt og
Kyndighed, der langtfra var alm. i Dagspressen,
men ogsaa med en Del Partiskhed, der ofte
vakte adskillig Uvilje. P.’s Stilling befæstedes
for hver Dag, navnlig efter at den første
Ungdoms Fanatisme var vegen for en sikker
Fornemmelse af egen Position, og ved Overgangen
til det ny Aarh. besad P. en lgn. Indflydelse hos
det københavnske Bourgeoisie som i 1860’erne
og 1870’erne »Dagbladet«. P. redigeredes, efter
at Hørup var bleven Minister og efter dennes
Død indtil Udgangen af 1903, af Dr. Edv.
Brandes. Derefter overtoges Redaktionen af Bladets
Medarbejder Henrik Cavling. Under
dennes Redaktion har P. til Dels skiftet Karakter:
dets politiske Stilling er bleven saa temmelig
uforandret, men dets tidligere toneangivende
»Ledere« er for en stor Del blevne fortrængte
af et broget Nyhedsstof, mange Telegrammer,
Billedstof m. m., til Dels med Forbillede fra
eng. og amer. Pennyblade. Bladets Format og
Omfang har ogsaa skiftet samtidig med dets
Industrialisering.
J. Cl.
Politikerne (les politiques) kaldtes i
Frankrig under Hugenotkrigene et Parti af
maadeholdne Katolikker, der kort før Karl IX’s Død
(1574) dannedes med det Formaal for Øje at
virke for Forsonlighed indadtil mellem
Religionspartierne og en kraftig spanskfjendtlig
Politik udadtil. Partiet, der fik sit Navn deraf,
at det satte Statens Velfærd over de religiøse
Interesser, godkendte de Anskuelser, der en
halv Snes Aar tidligere var fremsatte af den
daværende Kansler L’Hôpital, og talte bl. sine
Førere Kongens yngste Broder Hertug Frants
af Alençon (senere Anjou) og Brødrene Frants
og Henrik af Montmorency. Efter Henrik III’s
Tronbestigelse stod Partiet oftest de Reformerte
nærmest og fremtvang Kongens Stadfæstelse
af en ny Religionsfred med betydelige
Indrømmelser til Hugenotterne (1576): men en varig
indre Fredstilstand var de ikke i Stand til at
gennemføre. Først 1593 trængte deres
Anskuelser igennem, idet Flertallet af de fr.
Katolikker anerkendte Henrik af Navarra som
Frankrigs Konge, hvorefter Borgerkrigen ophørte.
(C. F.). C. A. T.
Politikonstabel (Constabularius, Teltbroder,
Kasernefælle) er i Norge og Sverige
Betegnelsen for den laveste Grad inden for Politiet. I
Norge haves to højere Grader inden for det
underordnede Personale, nemlig
Overkonstabler og Politibetjente, i Sverige
een, nemlig Overkonstabler.
A. Gl.
Politikorps bruges som Betegnelse for større,
til en Enhed sammensluttede Politiafdelinger;
saaledes indbefatter en Bys (Kbhvn’s, Aarhus’
etc.) P. hele den til Raadighed staaende, under
Politidirektørens ell. Politimesterens Befaling
fungerende Politistyrke. I snævrere Forstand
bruges Betegnelsen ogsaa for de enkelte
Politiafdelinger inden for en enkelt By:
Ordenspolitiet, Opdagelsespolitiet, Statspolitiet; en
Politistations samlede Mandskab kaldes saaledes
for vedk. Afdelings ell. Politikreds’ P. I ældre
Tider, hvor ogsaa Byens Borgere i
paakommende Tilfælde som Led i Borgervæbningen
kunde indkaldes til at forrette Polititjeneste,
sondredes mellem det faste P. og det borgerlige
P., men dette er nu uden praktisk Bet.
A. Gl.
Politikreds, se Politi.
Politikølle (norsk), d. s. s. Politistav.
Politimester, se Politi.
Politi- og Kommercekollegium kaldtes et
1708—31 bestaaende Regeringskollegium, der
var fremkommet ved Forening af det 1704
oprettede Kommercekollegium (s. d.) og de
tilforordnede ved Politiet, hvilke havde eksisteret
siden 1683. Iflg. Frdn. 22. Oktbr 1701 dannede
disse tilforordnede Politiretten for Kbhvn, og
P.- o. K. var saaledes ikke blot
Forvaltningsorgan, men ogsaa Domstol, hvad i øvrigt
foruden i Politisager ogsaa gjaldt i Handels- og
Søsager. Ved Frdn. 5. Jan. 1731 ophævedes
Kollegiet, og en stor Del af dets Forretninger,
deriblandt dets dømmende Myndighed, overgik
til Kbhvn’s Magistrat og en af Stadens 32
Mænd, hvilke, medens Kollegiet bestod, havde
været repræsenterede i det. Ogsaa i denne
forandrede Skikkelse kaldtes Domstolen
undertiden for P.- o. K.
P. J. J.
Politiopsigt er hjemlet i de fleste europ.
Stater som en Tillægsstraf for visse grovere
Forbrydelser og bestaar i, at den Paagældende
for et Tidsrum af nogle Aar dømmes til efter
Straffens Udstaaelse at staa under Politiets
Tilsyn. Politiet kan da forbyde ham at tage
Ophold visse bestemte Steder, kan til enhver Tid
foretage Husundersøgelser hos ham, udvise ham
af Riget, hvis han er Udlænding, m. m.
Overtrædelse af de givne Paalæg medfører
Fængselsstraf. Erfaringsmæssig er P. i denne
Skikkelse mere til Hinder for, at den Løsladte
finder lovligt Erhverv, end en Beskyttelse for
Samfundet. I dansk Ret kan Polititilhold hjemle
Politiet Indgreb i Personens Frihed, der til en
vis Grad er beslægtede med de af P. følgende,
men i øvrigt er P. kun hjemlet over for
Personer, der betinget løslades fra Tugthuset, før
den fulde Straf er udstaaet, med Tilhold bl. a.
om nøjagtig at følge de Paalæg, som Politiet
maatte foreskrive ham, idet Politiet for at
overvaage de givne Paalægs Efterlevelse her
kan finde sig foranlediget til at underkaste den
Paagældende P. I de sidste 20—30 Aar er dog
dette Tilsyn gaaet mere og mere over til
Fængselsselskaberne, særlig Fængselshjælpen.
Efterkommer den Paagældende ikke de ham i
Medfør af Tilsynet givne Paalæg, kan han paa ny
indsættes i Straffeanstalten til Udstaaelse af den
resterende Del af den domsbestemte Straffetid.
A. Gl.
I Norge kendes ikke P. uden for Tilfælde af
Løsladelse paa Prøve.
K. Ø.
Politiraad. Ifølge Politiloven af 30. Juni
1919 skal der i hver Politikreds, hvor det er
muligt, og hvor det ønskes, oprettes et
Politiraad for det kommunale Politi. I Kbhvn bestaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
