Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 370 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polonæse - Polotsk - Pols, Meinardus Siderius - Polska - Polske Legion - Polske Tronfølgekrig - Polskpas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Allegro og Andante, og Rytmen kan betegnes
saaledes: , altsaa omtr. som
Boleroen. Om P.’s Oprindelse er de lærde meget
uenige. Uagtet Navnet sigter direkte mod
Polen, vil man dog hævde, at det for P.
ejendommelige ingenlunde findes i den gl. polske
nationale Musik; og da P. første Gang nævnes i
Mattheson’s »Vollkommener Kapellmeister«
(Hamburg), søger man dens Oprindelse ved de tyske
Hoffer, maaske nærmest hos August den Stærke
af Sachsen, der saa skal have ført den med sig,
da han 1697 blev Konge af Polen; derfra har
den saa udbredt sig videre. P. har spillet en
betydelig Rolle i Instrumentalmusikken og i
Operaen. Allerede Bach skrev P., ogsaa Händel,
Mozart, Beethoven, Schubert og Weber dyrkede
denne Kompositionsform, men først og fremmest
Chopin, der hævede P. til et Karakterstykke af
højeste Rang og fyldte den opr. Danseform med
et dybt poetisk og sjælfuldt Indhold. (Litt.:
Böhme, »Geschichte des Tanzes in
Deutschland« [Leipzig 1886]).
S. L.

Polotsk [pa’£åtsk], Polozk, By i det
vestlige Storrusland, Guv. Vitebsk, ligger nær ved
Düna. (1910) 31111 Indb., hvoraf over Halvdelen
er Jøder. P. har fl. Kirker og Synagoger, et gl.
Slot, et Mindesmærke for 1812 samt en
Kadetskole og er Sæde for en gr.-kat. Biskop. P.
driver nogen Fabrikvirksomhed samt Handel med
Korn, Hør og Skind. Byen kom 1772 til Rusland
og var 1777—96 Hovedstad i et Guv. P. I 2.
Halvdel af 18. Aarh. var P. Midtpunkt for de
fra Vesteuropa fordrevne Jesuitter, og 1812
ødelagdes Byen af Franskmændene.
(H. P. S.). N. H. J.

Pols [på£s], Meinardus Siderius, holl
Retslærd, f. 28. Oktober 1831 i Haag, d. i
Utrecht 28. Decbr 1897, 1854 Dr. jur. med Afh.
»De openbaarheid des eigendoms en der
zakelijke regten«, Advokat og Auditør, sammen med
A. A. de Pinto og H. P. van Karnebeck Medlem
af den milit. Stranelovskommission, 1870 af
Straffelovskommissionen, 1874 milit.
Advokatfiskal i Utrecht, 1879 Prof. smst. Foruden et
Standardværk »Toelichting op het Crimineel
Wetboek voor het Krijgsvolk te Lande« (1867, 2.
Udg. 1876) udgav P. en Kommentar til den
borgerlige Straffelov »De Wetboeken van
Strafvordering en Strafrecht« (1886), en »Leiddraad
bij de voorlezingen over Strafrecht en
Strafvordering« (I, 1890), »Het bestaan, de
ontwikkeling en de tegenwoordige toestand van het
Nederlandsche Strafrecht« (1879), og sammen med
H. van der Hoeven, G. A. van Hamel og J.
Domela Nieuwenhuis »Het Wetboek van Strafrecht.
Rechtspraak en nederlandsche Litteratuur«. Med
de nævnte Mænd stiftede han 1886 »Tijdschrift
voor Strafrecht«. I dette og andre Tidsskrifter
— »Themis«, »De Gids« o. a. — skrev han en
Mængde læseværdige Afh. Med de moderne
sociologiske Strømninger i Strafferetsvidenskaben
kunde P. ikke forsone sig, jfr. hans
Rektoratstale fra 1894 »Redevoering over de nieuwe
richtingen in het Strafrecht«, men var i øvrigt ingen
forbenet Konservativ ell. Reaktionær. Af de
internationale Fængselskongresser var han et
skattet Medlem. P.’s fremherskende historiske
Interesser og Temperament gav sig litterært
Udslag i talrige Bidrag saavel til Hollands
Retshistorie som Landets alm. Historie — »Graaf
Jan I van Holland«, udg. 1898 af S. Müller Fz.,
o. a. —; sammen med J. A. Fruin udgav han
»Het rechtsboek van den Briel« (1880), alene
»Westfriesche Stadrechten« (I—II, 1885 og 1888)
og fuldførte C. C. N. Krom’s »Stadrechten van
Nijmegen« (II, 1894). (Litt.: A. A. de Pinto
i »Jaarboek van de Koninklijke Akademie van
Wetenschappen, 1898« S. 63—109; D. Simons
i »Themis« [1898, Nr 1], S. 1—9).
Fz. D.

Polska [’pålska], en sv. Folkedans i 3/4 Takt,
ogsaa kaldet »bondpolska«, »ringdans« ell.
»slångdans«; den udføres forsk. paa de forsk. Steder,
og en stor Del P. har da ogsaa Navn efter det
Herred ell. Sogn, i hvilket den danses. Nogle af
dem har opr. været Sangmelodier, til andre er
der senere digtet Viser. En af de mest bekendte
er »Neckens polska« (»Djupt i hafvet«), som den
fr. Komponist Ambroise Thomas har indlagt i
sin Opera »Hamlet«.
S. L.

Polske Legion er fælles Navn for
forskellige, hovedsagelig af Polakker sammensatte
Korps, der ved fl. Lejligheder er optraadte i
de europ. Krige. Mest kendt af disse Korps er
den p. L. under Dombrowski, der under
Napoleonskrigene kæmpede paa fr. Side. Legionen
udmærkede sig navnlig i Norditalien, senere i
Felttogene 1806, 1809, 1812 ved Beresina og
1813 ved Leipzig. (Litt.: Chodzko, Histoire
des légions pol. en Italie [Paris 1829]).

Under Krim-Krigen dannede den eng.
Regering en p. L. af de i England og Frankrig
værende Polakker, forstærket med polske
Flygtninge og Desertører.

1870 indtraadte i Garibaldi’s Korps en p. L.
under Kommando af Jaroslaw Dombrowski, og
under Verdenskrigen dannedes under Haller,
Pilsudski o. fl. af Friskarer nogle p. L., der i
de første Aar af Krigen kæmpede sammen med
Østerrigerne mod Rusland.
(B. P. B.). E. C.

Polske Tronfølgekrig (1733—38) kaldtes
den Krig, der af Frankrig, Spanien og
Sardinien førtes mod Rusland, Preussen og Østerrig
for at støtte Stanislaw Leszczynski’s, Ludvig
XV’s Svigerfaders Valg som polsk Konge.
Krigen førtes svagt, mest i Tyskland, Italien og
ved den polske Østersøkyst. Endte med
Frankrigs og Leszczynski’s Nederlag og August III’s
Tronbestigelse i Polen (se i øvrigt Polen,
»Historie«).
(A. M. B.). E. C.

Polskpas, Kortspil, oftest mellem 4 Personer
og med 24 Kort, 6 i hver Farve fra Es til 9,
begge inklusive. Knægtene er al Tid de højeste
Trumfer i Rækkefølgen: Kløver, Spader,
Hjerter, Ruder; de øvrige Kort følger i sædvanlig
Rækkefølge med Esset først. Før Spillet
fastsættes Størrelsen af Spillernes Indsats i
»Koppen« ell. »Pouillen«, hvorom der spilles, samt
af Godtgørelsen for 4 ell. 3 »Matadorer« (alle 4
ell. de 3 højeste Knægte paa een Haand). Der
gives til venstre, 5 Kort til hver i 2 Kast, først
2, derefter 3 Kort. De 4 tiloversblevne Kort er
»Talon«, hvoraf det øverste vendes som Trumf.
Kortgiveren, der har Forhaanden, kan optage
den oplagte Trumf mod i Stedet at lægge et
af sine egne Kort og forpligte sig til at spille i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>