Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polykleitos - Polykleitos den yngre - Polykras - Polykrates
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navnet Doryforos (Spydbæreren), og bevaret
gennem fl. senere Marmorkopier, af hvilke den
bedst bevarede blev fundet 1797 i Palæstra’en i
Pompeji (jfr Afb.); den bedste Kopi er en
Torso i Berlin, Den kraftigt byggede
Idrætsmand er i Færd med langsomt at gaa bort,
sagtens efter Sejr i Spydkamp. Legemet hviler
paa højre Fod og støttes kun svagt af venstre.
I den løftede venstre Haand bærer han Spydet,
som hviler mod Skulderen; det rolige Blik er
rettet lidt til
højre Side. Det
er en Mand af
stor legemlig
Kraft, men
Blikket og den
fribaarne Holdning
fjerner ham langt
fra den romerske
Gladiator. Dog
var der i
Figuren efter attisk
Smag for megen
Realitet, men for
lidt Aand og
Idealitet. Men
paa den anden
Side rykker den
tilsyneladende
saa simple og
kunstløse og i
Virkeligheden
komplicerede og
fint tænkte
Stilling med dens
hvilende
Harmoni Kunstværket
langt bort fra
den ældre Tids
stive, kantede
Figurer og
danner derved
Epoke i gr. Kunst.
For Oldtiden blev
Doryforos det doriske Ideal af en ung Mand,
opøvet ved Idræt og fuldt ud duelig til
Krigens Tjeneste. Særlig med Hensyn til
Legemets Størrelsesforhold blev P.’s Figur
et Mønster (Kanon) for Fremstillingen af den
unge Mand. Endogsaa paa Kopier har foretagne
Maalinger af Dimensionerne kunnet omsættes i
paafaldende præcise Tal. P. havde ogsaa,
berettes der, forfattet en Lærebog, der ligeledes
gik under Navnet Kanon, og hvortil Statuen
blev Illustration. Flere ell. færre af de for
Doryforos ejendommelige Træk genfindes
derfor ogsaa i en Række Figurer, samt Relieffer
og Statuer (saaledes ogsaa i en Bronzestatue i
Antiksamlingen, afb. Hermes, S. 329).
Næsten lige saa berømt var Diadumenos, den
unge, just legemlig helt udviklede Mand, der
efter Væddekampen binder Sejrsbindet om sin
Pande. Iflg. Plinius blev den (dog vistnok
senere) betalt med 600000 Drachmer. Ogsaa
denne Statue, der ligesom Doryforos blev
banebrydende for argivisk Kunst, er kun bevaret
gennem rom. Kopier, af hvilke de bedste
findes i British Museum. — Af en Sejrsstatue for
Kyniskos er i Olympia Fodstykket bevaret.
Ogsaa andre Fodstykker i Olympia bærer P.’s
Navn, men maa vistnok henføres til den yngre
Kunstner af s. N. Ogsaa med ligefremme
Portrætbilleder havde P. beskæftiget sig. Endvidere
nævnes Fremstillinger af unge, »argiviske
Kvinder i Hera’s Tempeltjeneste, med Kurve paa
Hovederne, og en Gruppe af to terningspillende
Børn, af Titus ført til Rom, samt Statuer af
Zeus, Herakles og Hermes.
Tempelbilledet af Guld og Elfenben, til Hera’s
Helligdom i Argos, var udført til det ny
Tempel, som byggedes i St f. det ældre, der brændte
422. Strabo erklærer, at dette Billede i
kunstnerisk Virkning endog overtraf Feidias’, men
at disse havde mægtigere Forhold. Hera var
fremstillet siddende paa en Trone, med et
Granatæble, Symbolet paa ægteskabelig
Frugtbarhed, i den ene Haand, i den anden et højt
Scepter, paa hvis Top der sad en Gøg (i
dennes Skikkelse havde Zeus først vist sig for
hende). Det var paa een Gang Himmeldronningen
og Zeus’ skønne Brud. Om Panden bar hun et
ciseleret Diadem med Hora’er og Kariter.
Mulig gengiver den saakaldte Hera Farnese i
Neapel visse af Tempelbilledets
Ejendommeligheder.
Det fortælles, at P. ved Fremstillingen af en
Amazone til Artemis’ Tempel i Efesos i
Væddestrid med tre andre Kunstnere blev Sejrherre
endogsaa over selve Feidias. Nogle
Amazonefremstillinger, af hvilke den bedste (af en
Saaret) findes i Berlin, anses i Alm. for at være
afledte af P.’s Figur. De viser en ung Kvinde,
klædt i kort, opkiltret Dragt, hæftet over den
ene Skulder og kun dækkende lidet af Brystet;
hun læner sig til en Pille, støttet paa venstre
Haand, medens den højre er hævet og rører
Baghovedet. — Tillige nævnes P. som Arkitekt
og Ciselør, ligesom det hedder, at han
udviklede Støbekunsten. (Litt.: Collignon,
Sculpture grecque, I, S. 485; Pierre Paris,
Polyclète [Paris 1895]; Furtwängler,
Masterpieces [Lond. 1895], S. 221 ff.; Chr.
Blinkenberg, »P.« [i Kunstmuseets Aarsskrift,
1918]. Specielt om Erkendelsen af Kopierne af
Doryforos: Friederichs, »Der Doryphoros
des P.« [Berlin 1865]; om P.’s Forhold til
»Frontaliteten«: Jul. Lange,
»Menneskeskikkelsen«, I, S 403 ff.).
H. A. K.
 |
| Doryforos. Kopi i Napoli. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
