Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 381 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polykromi - Polykromografi - Polykromsyre - Polylitionit - Polymasti - Polymastos - Polymati - Polymele - Polymeri - Polymerisation - Polymerisme - Polymestor - Polymeter, Lambrecht's - Polymignit - polymikt - Polymnia ell. Polyhymnia - Polymorfi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gør dog Hensynet til Materialet sig gældende.
Marmor, som N. f. Alperne sjældnere haves til
Raadighed, bemales som Regel kun lidt (Øjne,
Haar o. s. v.). Paa Elfenben anvendes Farve og
Forgyldning ligeledes sparsomt. Derimod
bemaler og forgylder man fuldstændigt (som Regel
dog ikke uden paa Bygninger) Kalksten,
Sandsten og Træ, som i de nordlige Lande var
Hovedmaterialet, og Hensynet til at bevare dem
mod Vejrliget har sikkert herved spillet nogen
Rolle. Det er Oliefarver, der anvendes ved
Træfigurer, som Regel oven paa en Grund af fin
Stuk. Selv højt ansete Kunstnere (van Eyck f.
Eks.) paatager sig saadant Arbejde. Paa Træ
anvendes Farve og Guld i stort Omfang endnu
i Renaissancetiden (Claus Berg’s Altertavle i
Odense), ja helt op i Baroktiden, men
forsvinder, efterhaanden som de Winckelmann’ske
Lærdomme faar Herredømme. Klassicistisk Skulptur
(Thorvaldsen) afskyede Farven. Ital.
Billedhuggerkunst har i langt ringere Grad end Kunsten
N. f. Alperne anvendt Farve, næsten aldrig paa
Marmor, men i nogen Grad paa Træ (Donatello’s
Buste af Niccolo d’Uzzano) og paa brændt
Ler (Familien della Robbia). Berømt er
ogsaa de farvede Brændtlers-Grupper af Guido
Mazzoni og hans samtidige i 16. Aarhundrede. I
Spanien var ikke blot malet og forgyldt
Træskulptur yderst alm., ogsaa i Renaissancens og
Barokkens Tider (Alonso Cano, Montañez), men
ogsaa Anvendelsen af virkelige Klæder og
Smykker.

Noget ind i 19. Aarh. kom Arkæologien
efterhaanden til Erkendelse af, at Oldtidens Kunst
ingenlunde havde stillet sig fjendtlig til Farven,
og til en Beg. overdrev man stærkt Betydningen
heraf og antog, at alt i Oldtiden havde været
overmalet uden Hensyn til det kostelige
Marmors eget Stof, og der rejste sig en hel
Bevægelse for at genoptage dette. Berlinerarkitekten
Schinkel var stærkt optaget deraf, og det var
under Paavirkning af ham, at Bindesbøll
anvendte Farve paa Thorvaldsen’s Mus.
Efterhaanden stilnede dog denne Bevægelse af. Farvet
Skulptur er i vore Dage Undtagelse.
P. J.

Polykromografi (gr.) er d. s. s.
Flerfarvetryk, men Betegnelsen P. er særlig knyttet til
de Forsøg, der er gjort paa at trykke flere
Farver i den samme Arbejdsgang, saaledes at
Farverne ikke alene (som i Congrevetryk) trykkes
ved Siden af hinanden, men ogsaa danner
andre Farver og Farvenuancer ved at trykkes
oven paa hinanden (se Farvetryk). Opgaven
er søgt løst ved stærkt ophedede Trykcylindre,
hvorved de enkelte Farver næsten øjeblikkelig
tørrer paa Papiret og derved gør det muligt at
trykke fl. Farver i ubrudte ell. fulde Flader
over hinanden, uden at Farvenuancerne bliver
skjoldede eller Farven »fedter«. Ejeren af Le
petit journal, Marinoni i Paris, konstruerede den
første af disse Presser for P., og den blev længe
brugt til Fremstillingen af Farvetrykkene i
Bladets Søndagsnummer. Kunstneriske Krav
opfylder Metoden dog ikke.
E. S-r.

Polykromsyre, se Kromsyre og
Polykromater.

Polylitionit, se Glimmer.

Polymasti, se Polyteli.

Polymastos, med mange Bryster, Tilnavn
til den efesiske Artemis.
H. A. K.

Polymati (gr.), Kundskab om mange Ting,
udstrakt Lærdom, Polyhistori (se
Polyhistor).

Polymele, Peleus’ Datter, var gift med
Menoitios og Moder til Patroklos.
H. A. K.

Polymeri. Mange kem. Forbindelser, særlig
Kulstofforbindelser, som har samme procentiske
Sammensætning, har desuagtet forsk.
Egenskaber. Hvor dette Forhold er betinget ved en
Forskel i Molecultallets Størrelse, saaledes at de
paagældende Forbindelsers Molecultal staar i et
simpelt Talforhold til hinanden, kalder man
Forbindelserne for polymere. Saaledes er
alle Kulbrinter af Ætylenrækken (Olefinerne)
polymere, f. Eks. C₂H₄, Ætylen; C₃H₆, Propylen;
C₄H₈, Butylen; ligeledes er Formaldehyd, CH₂O;
Eddikesyre, C₂H₄O₂; Mælkesyre, C₃H₆O₃, og
Druesukker, C₆H₁₂O₆, polymere Forbindelser.
(Se ogsaa Isomeri).
(O. C.). R. K.

Polymerisation kaldes en kemisk Proces,
hvorved fl. ens Molekyler indgaar Forbindelse
med hinanden, saaledes at der dannes et nyt
Stof, der har samme procentiske
Sammensætning som det første, men altsaa har en større
Molekylvægt (se Polymeri). Vand har
saaledes i Dampform Molekylet H₂O, medens det
i flydende Tilstand for største Parten har
polymeriseret sig til H₄O₂. Kulbrinten Acetylen
C₂H₂ polymeriserer sig ved Ophedning til
Benzol C₆H₆. Formaldehyd HCHO kan polymerisere
sig til Trioxymetylen (HCOH)₃ og til
Paraformaldehyd (HCHO)_n, hvis Molekylvægt ikke
kendes; begge disse Stoffer giver ved Ophedning
igen Formaldehyd. Lgn. Forhold kendes ved
Acetaldehyd. Cyansyre HOCN polymeriserer sig
til Cyanursyre H₃O₃C₃N₃ o. s. v. Ogsaa hos
Grundstofferne kendes saadanne Forhold, der
kan opfattes som P. Svovlets Molekyle er
saaledes ved c. 450° i Dampform S₂, ved lavere
Temp. omdannes det til S₈. Man kender Stoffer,
der har den Egenskab at polymerisere sig ved
Lysets Indvirkning, Fotopolymerisation;
saaledes vil f. Eks. Antracen C₁₄H₁₀ ved Lysets
Paavirkning polymeriseres til Diantracen
C₂₈H₂₀, der igen i Mørke gaar over til Antracen.
M. M-r.

Polymerisme, en Misdannelse, hvorved der
er et Overtal af Lemmer
S. B.

Polymestor, Konge paa det trakiske
Chersonesos, se Polydoros.
H. A. K.

Polymeter, Lambrecht’s, bestaar af et
Termometer og et Hygrometer, anbragt paa en
fælles Plade. Idet der altsaa kan aflæses
samtidige Værdier for Luftens Temperatur og
Fugtighed, er der angivet visse Regler for
Vejrudsigten ved forsk. Kombinationer af disse
Aflæsninger. P. finder ingen videnskabelig
Anvendelse, men nyder maaske en vis Anseelse bl.
Lægfolk.
H.-P.

Polymignit, se Euxenit.

polymikt, se polygen.

Polymnia ell. Polyhymnia, en af Muserne,
særlig Beskytterinde for Hymnedigtningen.

Polymorfi (gr.). Adskillige Stoffer kan under
forsk. Krystallisationsbetingelser krystallisere i
forsk. Former, som ikke kan afledes af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>