Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polynesiere - polynesiske Sprog - Polyneuritis - Polynomium - Polyodon - Polyp - Polypdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes at være deres ganske vist stærkt mongolsk
opblandede Slægtninge, saaledes er dette
utvivlsomt Tilfældet i sproglig Henseende. Sammen
med Melanesiere og Mikronesiere udgør P. en
oceanisk Gruppe inden for den store,
austronesiske Æt, hvortil ogsaa de malajiske Folk
hører. P.’s Sprog staar paa et ældre Trin end
disses, men er ogsaa undergaaet en Del
Forandringer ved Tab af Konsonanter. Der er
saaledes al Grund til at mene, at P. selv stammer
Vest fra, rimeligvis fra Molukkerne. Som
dristige Søfarere er de i deres Udligger- og
Dobbeltkanoer styret ud over Stillehavets
umaadelige Flade, og de regelmæssige Vind- og
Strømforhold har været bestemmende for
Vandringernes Retning. Over Ellice-Øerne har de let
kunnet naa Samoa og Tonga, hvorfra de har bredt
sig til Havaji i Nord, Paaske-Øen i Øst og Ny
Zeeland i Syd. Ogsaa visse Egne af Melanesien,
først og fremmest Fiji, bærer stærke Spor af
polynesisk Paavirkning. Kulturelt er P.
Stillehavets højest staaende Folk. Skønt opr. levende
i en Stenalder er de fremragende Agerbrugere,
der dyrker Kokospalmer, Brødfrugttræer og
Knoldplanter som Taro og Yams. Af Husdyr
holdes Svin, Hunde og Høns. Et lige saa højt
Trin som i Erhvervslivet indtager de i social og
religiøs Henseende. Imidlertid har
Menneskeæden, Barnemord og Usædelighed fra gl Tid
hørt til de polynesiske Skyggesider, og selv om
Kannibalismen nu er forsvunden, har de andre
Forhold navnlig efter Europæernes Komme,
hvilket var ensbetydende med
Kønssygdommenes Indførelse, bevirket en rivende Tilbagegang
i P.’s Tal. Se i øvrigt de forsk. Øer.
K. B.-S.
polynesiske Sprog kaldes alle de
Tungemaal, der tales i det egl. Polynesien, fra Ny
Zeeland og Tonga i Vest indtil Paaskeøen i Øst.
De mest kendte af disse er Maori,
Tahiti-Dialekten paa Selskabsøerne og Sprogene paa Samoa-,
Tonga-, Markesas- og Havaji-Øerne.
Reduplikation spiller en stor Rolle; grammatiske
Funktioner udtrykkes ved løse Partikler o. s. v. De
p. S. hører til den malaisk-polynesiske
Sprogstamme og kan siges at staa paa et mindre
udviklet Trin end dennes andre Grene. (Litt.:
Hale, A comparative Grammar of the
Polynesian Dialecis og Essay at a Lexicon on the Pol.
language [i Unit. St. Exploring Expedition,
VII]; Grey, Handbook of African, Australian
and Polynesian Philology [Kap 1859]; Fr.
Müller, »Grundriss d. Sprachwissenschaft«).
V. S.
Polyneuritis [-næ^u-], se
Nervebetændelse.
Polynomium (mat.) ell. flerleddet
Størrelse er en Sum; Addenderne kaldes P.’s
Led. Matematikken beskæftiger sig særlig med
P., der er hele og rationale m. H. t. visse
Bogstaver, ɔ: hvis Led er Produkter af Potenser
af disse Bogstaver med hele positive
Eksponenter og en af Bogstaverne uafhængig Koefficient.
Et Leds Grad m. H. t. disse Bogstaver er
Summen af Bogstavernes Eksponenter i Ledet; den
største af Ledenes Grader angiver P.’s Grad.
Er alle Ledene af samme Grad, kaldes P.
homogent. To P. multipliceres ved, at man
multiplicerer hvert Led i det ene med hvert
Led i det andet og adderer de saaledes
fremkomne Produkter. Potensopløftning foretages
ved en Udvidelse af Binomialformlen; Ledene i
Udviklingen af (a + b + c)n f. Eks. faar man
ved i [n]/[p][q][r]. ap bq cr er paa alle mulige
Maader at give p, q og r Værdier, som er hele
positive Tal efter 0, saaledes at p + q + r = n [0]
sættes = 1. Division, og Roduddragning af P.
udføres ved Metoder, der nærmest bestaar i at
indføre Kvotienten ell. Roden med ubekendte
Koefficienter og saa vælge disse saaledes, at den
sædvanlige Prøve ved Multiplikation og
Potensopløftning passer. Om P.’s Opløsning i Faktorer
se Ligninger. P.’s største fælles Faktor, ɔ:
fælles Faktor af højeste Grad, bestemmes paa
lgn. Maade som ved Tal; det samme gælder om
mindste fælles Multiplum.
Chr. C.
Polyodon, se Stør.
Polyp er i Medicinen Betegnelsen for en
stilket Svulst.
Polypdyr (Coelenterata) er en Dyrerække
tidligere sammenfattet med Pighudene under
Navn af Straaledyr; Straalernes Antal er hos
P. 4, 6 ell. et Fold heraf; den simpleste Form
er Polypformen, der i forsk. Uddannelse findes
hos alle Afdelinger, den bestaar af et kortere
ell. længere i den ene Ende lukket Rør dannet
af 2 Cellelag: Yder- og Inderlag adskilte ved et
oftest strakturløst, geléagtigt Mellemlag;
Bygningen minder med andre Ord om den
Udviklingsform (Gastrula), der mere ell. mindre
tydeligt kan paavises hos alle højere Dyreformer.
Yder- og Inderlag svarer da til Ekto- og
Entoderm, Aabningen til Urmunden. Polypformen
undergaar særlige Omdannelser hos Storgopler
og Koraldyr, simplest er den hos Smaagopler,
men selv hos disse udvikles f. Eks. Tentakler
om Mundaabningen. Af Polypformen afledes
Gopleformen, der typisk er fritsvømmende og
mangler hos Koraldyrene; den lukkede Ende
er her udviklet til en hvælvet Skive ell. en
Klokke, og Mellemlaget er især i Klokkens
Yderside et tykt, klart Gelélag, der kan være
bindevævsagtigt af indvandrede Celler; mens
Maverummet hos Polypformen er udelt ell.
højst delt i Lommer ved Skillevægge, er det
oftest hos Gopleformen delt i en Centralmave og
et System af Kanaler ud mod Klokkens Rand.
Yder- og Inderlagets Epithel kan være ret
forsk., men begge er oftest forsynede med
Fimrehaar. Yderlaget kan hos mange afsondre en
fast Kutikula. Fra Yder- og Inderlag kan
endvidere opstaa et Antal Celletyper, der
aabenbart er omdannede Epithelceller:
Epithehnuskelceller og Muskelceller, Nerveceller, Sanseceller,
slimafsondrende Kirtelceller og Nældeceller (se
nærmere under Gopler og
Nældekapsler). Celler af samme Art kan være samlede
paa bestemte Steder, uden at det dog i Reglen
kommer til Dannelse af egl. Organer, men højst
Fletværk af Nervevæv, Længde- og
Ringmuskulatur o. s. v., og mens alle højere Dyr udvikler
en særlig Mesoderm, hvorfra Legemets vigtigste
Væv stammer, er som nævnt alle de omtalte
Celler udviklede i Yder- og Inderlag. Fra
næsten alle andre Dyr afviger de desuden ved
Mangel af en særlig Krophule, Karsystem,
Urinorganer, Aandedrætsorganer o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
