Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pompeji
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langstrakt Plads, med de omgivende Søjlehaller
152X48 m stor. Det tjente til Brug for
Folkeforsamlingerne og Festligheder, f. Eks.
Gladiatorlege, og navnlig for det daglige Torveliv,
der senere mest henlagdes til de omgivende
Haller. Det var tillige alm. Spadsereplads.
Vognfærdsel over Torvet var forbudt. Paa de
tre Sider laa Søjlehaller, mod N. et Tempel
for Juppiter, og uden om det laa udelukkende
offentlige Bygninger. Paa selve Torvet er der
talrige Fodstykker til Figurer, hl. a. ogsaa
Rytterstatuer, forsk. større og mindre Tribuner til
Brug ved Valg o. l. Ved Forums sydvestlige
Hjørne laa en Basilika, P.’s mest storslaaede
Bygningsværk, c. 68X28 m. med indvendige
Søjler paa ikke mindre end 10 m; den var
bygget i førromersk Tid. Der var Retslokale, i den
ene Ende med et ophøjet Tribunal for
Dommerne; mulig anvendtes Bygningen ogsaa i
Handelens Tjeneste, f. Eks. som Børs. Nordligere,
langs med Forum, laa Apollo’s Tempel,
bygget i førromersk Tid, men næsten helt
genopbygget efter Jordskælvet Aar 63. Det havde
Søjler paa alle Sider og var omgivet af en
Gaard (jfr Fig. 1). Foruden Apollo æredes her
ogsaa Venus, Artemis og Bacchus.
Juppiter-Templet, for Nordenden af Forum (Tempio di
Giove), det største i P., var førromersk. Det laa
paa en 3 m høj, 37 m lang, 17 m bred
Underbygning, op ad hvilken der for Enden førte
Trapper, og det havde en dyb Forhal med 8
korinthiske Søjler i Fronten, 8 1/2 m høje. Bag
Templet laa en Badeanstalt. Mod Ø. f. Forum
laa Macellum, Torvehal for Viktualier,
derefter Curia, formentlig bl. a.
Forsamlingslokale for Byraadet, mulig Tempel for Byens
Larer, og henimod Torvets Sydøsthjørne
Eumachia’s Bygning, en Torvehal for
Klædevarer.
Forum triangulare var ligesom det store Torv
omgivet af Søjlehaller. Det var væsentlig en
Festplads, knyttet til de umiddelbart ved Siden
af liggende Teatre. Her ligger Resterne af det
gamle gr. Tempel (Tempio d’Ercole), fra c. 600
f. Kr., bygget paa gr. Vis, med Søjleomgang.
Mulig dyrkedes her Minerva, Apollo, Artemis
og Leto. Mod N. laa Palæstra’en (Curia
Isiaca), hvori 1797 fandtes en Kopi af
Polykleitos’ Doryforos, et Tempel for Isis (T. d’Iside)
og et Tempel for Juppiter, Juno og Minerva.
Ø. f. Torvet ligger de to Teatre, det store
(T. scoperto), der ikke havde Tag, og det
mindre (T. coperto), der var overdækket. De
rummede henfa. 5000 og 1500 Tilskuere. (Nærmere
se Teater). Bag det store Teaters
Scenebygning laa den store Gladiatorkaserne,
med Øvelsesplads i Midten.
Nordligere laa Stabianertermerne, de bedst
bevarede i P., med Afdelinger baade for Mænd
og Kvinder. I Midten var en Palæstra for
gymnastiske Øvelser. Amfiteatret laa helt mod
SØ., op til Bymuren. Uden for flere af Portene
laa nogle Villaer, samt Rækker af
Gravanlæg; den egl. Gravgade udgaar fra
Herculaneum-Porten.
Privathuse er i P. fremdragne i stort
Antal. Bevaret er som Regel kun den nedre
Del, medens Taget og det øverste af Væggene
mangler. Skønt Husene er meget forsk. i
Anlæg, Værelsernes Antal og Udstyrelse o. s. v.,
er der dog visse Hovedtræk, som i de mere
anselige stedse kommer igen. De fleste har kun
haft et enkelt Stokværk; af Huse med mere end
to Stokværk var der faa ell. slet ingen. Mest
ligner Pansa’s Hus det fra Vitruvius kendte
Normalskema for et rom. Hus. De har deres
Centrum indadtil, og de fleste faar Lys
indvendig fra, ikke fra Gaden. Ud til denne ligger
vel ofte Værelser, men disse benyttedes, især
i de større Gader, for det meste som Butiks-
og Forretningslokaler, der ikke stod i
Forbindelse med selve Privathuset, og var udlejede.
Et Par Smaarum bag dem hørte stundom med.
Til selve Huset kom man derfor i Reglen
gennem en Korridor, som førte lige ind til det
gamle, rom. Hovedrum, Atrium. Gadedøren
kunde være anbragt helt ude i Gadelinien eller
være trukket et Stykke ind i Gangen, hvorved
der dannedes en Forstue. I Siden af Gangen
kunde der ogsaa være et Portnerrum. I Atrium
var den midterste Del ikke overdækket og gav
Adgang for Lys og Luft. Taget skraanede fra
Siderne lidt nedad mod Midten, og under
Aab-ningen var anlagt et fladt Bækken til at
opsamle Regnvandet (Impluvium). I Midten
maatte Taget oftest støttes af 4 ell. fl. Søjler. Omkr.
Atrium ligger de øvrige Rum, Sove- og
Spiseværelser. Forraadskamre o. s. v. Bag Atrium,
lige for Indgangsdøren, er ofte et særlig smukt
udstyret Værelse, Tablinum. der med næsten
hele Væggens Bredde aabner sig ud mod
Atrium, og ligesaa mod et nyt aabent Rum,
Peristylen, der opr. ikke hørte med til det rom.
Hus, men føjedes dertil ved Efterligning af de
hellenistisk-græske. Peristylen har ligesom
Atrium Lysaabning i Midten, men Rummet i Midten
er meget større; paa een ell. oftest fl. Sider er
det omgivet af Søjleomgange; det aabne, ikke
overdækkede Parti er behandlet som
Haveanlæg. Af de mindre Rum er Spiseværelserne
(Triclinier) lettest kendelige, med de tre lange
Sofaer ell. Løjbænke, paa hvilke man laa til
Bords. Soveværelserne har ofte en Niche til
Sengen, ell. dennes Plads er angivet i Gulvets
Mosaik. Disse og de øvrige Sideværelser er
gennemgaaende smaa og mørke. Kun i
forholdsvis faa Huse findes et Badeværelse. I særlig
store Huse kan der være 2 Atrier ell. (sjældent)
2 Peristyler.
Gulvene var af meget forsk. Udstyrelse.
I de ringeste var de af Stuk og nu ofte helt
forstyrrede. I andre Huse kan de være
dannede af Stumper af brændte Sten, oftere med
indlagte sorte og hvide Stene, det hele fæstnet
i Stuk og omhyggelig glattet. Endelig findes i
rigere Huse ofte Mosaikgulve af sorte og hvide
Sten i ornamentale Mønstre, og der er fundet
et Antal virkelige Mosaikbilleder, dannede af
en Mængde smaa, forsk. farvede Stenstifter.
Berømtest er den store Fremstilling af Slaget
ved Issos, »Alexander-Slaget«, fra Casa del
Fauno. Mindre Mosaikker, som kun dækker en
Del af Gulvet, findes oftest midt i Værelset.
Væggene er klædte med Stuk og malede.
Billederne hidrører fra meget forsk. Tid; mellem
de ældste og yngste antages en Tidsforskel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
