Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontos - Pontosphæza - Pontremoli - Pontresina - Pont Sainte-Maxence - Pont Saint-Esprit - Ponts de Cé, Les - Pont sur Seine - Pontus Euxinus - Pontypool - Pontypridd - Pony - Ponza-Øer - Ponziani, Domenico Lorenzo - Pool
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa søgte at vinde Magten over Grækenland.
Men Romerne overvandt ham i fl. Krige, og
Pompejus inddrog den største Del af P. under
Romerriget, idet han forenede den med Prov.
Bithynien (65). Andre Dele af Landet overlodes
til uafhængige Smaafyrster, men efterhaanden
fik Romerne ogsaa Magt over dem; især under
Kejser Nero fandt der en større Inddragelse
Sted. P. blev, som overhovedet Lilleasien, i
Kejsertiden omtr. ganske helleniseret. (Litt.: E.
Meyer, »Geschichte des Königreichs P.«
(Leipzig 1879]).
H. H. R.
Pontosphæza [-svæ.-], se Flagellater
(Coccolithophoridæ), S. 208.
Pontremoli, By i Mellemitalien, Prov. Massa
e Carrara, ligger 38 km NNV. f. Carrara ved
Foden af Apenninerne i det strategisk vigtige
Pas La Cisa, der beherskes af Fort
Bonnette. (1911) 15150 Indb. P. har Domkirke,
Gymnasium og Seminarium, driver Frugt-,
Vin- og Silkeavl samt Handel med Kvæg og er
Sæde for en Biskop.
C. A.
Pontresina, Landsby og Luftkursted i Schweiz,
Kanton Graubünden, ligger i Oberengadin, 1803
m o. H. ved Foden af Piz Languard og ved
Vejen over Bernina-Passet og har c. 1000 Indb.
(H. P. S.). O. K.
Pont Sainte-Maxence [’på-sæ.t-ma’ksã.s],
By i det nordlige Frankrig, Dept Oise, en
Brostad ved Oise og Banen Paris—Erquelines, 2400
Indb. P. S. M. tilvirker Filthatte og
Kemikalier og driver Handel med Korn, Vin, Uld og
Læder. Kirke fra 16. Aarh. Byen er delvis
ødelagt i Verdenskrigen.
(M. Kr.). E. St.
Pont Saint-Esprit [’på-sæt-æ’spri], By i
det sydøstlige Frankrig, Dept Gard, en Brostad
ved højre Bred af Rhône og ved Banen
Lyon—Nîmes, NNV. f. Avignon, 4900 Indb. Over
Rhône fører en gl Stenbro, opført 1265—1309;
den har en Længde af 840 m. Byen har 2
Kirker, St Esprit (romansk) og St Saturnin (gotisk),
og et Kastel, som Ludvig XIII lod bygge mod
Protestanterne. Silkespinderier, Fabrikation af
Kalk og Landbrugsredskaber, Handel med
Korn, Olie og Vin.
(M. Kr.). E. St.
Ponts de Cé, Les [le-’på-’t-se], By i det
nordvestlige Frankrig. Dept (Maine-et-Loire, S.
f. Angers, 3500 Indb. P. de C. ligger paa 3
Øer, der omslynges af Loire og er forbundne
ved fl. Broer. Den er egl. en Forstad og
Flodhavn for Angers, med hvilken By den har
Jernbaneforbindelse. Byen har et Slot og fl. Kirker,
Garverier og Tilvirkning af Sejlvarer. 10. Aug.
1620 sluttedes her Fred mellem Ludvig XIII
og hans Moder Maria af Medici. 1793 blev
Tropper fra Vendée besejrede af Republikkens
Tropper ved P. de C.
(M. Kr.). E. St.
Pont sur Seine [’på-syr-’sæ.n] eller Pont
le Roi [pålø’rwa], Landsby i det nordlige
Frankrig, Dept Aube ved Banen Paris—Troyes,
NV. f. Troyes. P. s. S. havde tidligere et gl.
Slot, der en Tid tilhørte Lætitia Bonaparte; men
det blev ødelagt af Russerne 1814. Byen har
et nyt Slot, der tilhørte den forhenværende
Præsident Casimir Perier. I Nærheden er der
to Stalaktithuler, og S. f. Byen findes Ruiner af
det af Abailard grundlagte Abbedi Paraclet.
(M. Kr). E. St.
Pontus Euxinus, det latinske Navn for det
sorte Hav (gr. Pontos Euxeinos). Det betyder
egl. det »gæstmilde Hav«, og Navnet skyldes en
Eufemisme, da det i Virkeligheden netop var
særlig frygtet for sin Usikkerhed.
H. H. R.
Pontypool [’påntipu.£], eng. By N. f.
Bristol-Kanalen, i Monmouthshire, 25 km N. f. Cardiff,
var tidligere bekendt for sine lakerede Arbejder.
I Omegnen findes Kulgruber og store
Jernværker. P. staar ved Kanal i Forbindelse med
Newport og har (1921) 6881 Indb.
G. G.
Pontypridd [’påntiprid], By i det sydlige
Wales, Glamorganshire, kaldes af Englænderne
Newbridge, ved Sammenløbet af de to
Floddale Rhondda og Taff, c. 22 km NV. f. Cardiff,
er en Bjergværksby, hvor Livet er baseret paa
Kul- og Jerngruberne, Støberierne og
Fabrikationen af Kemikalier. P., der ligger ved
Glamorganshire Kanal, har (1921) 47184 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Pony [dansk alm. ’påni, eng. ’pouni], se
Heste, S. 393.
Ponza-Øer [’pontsa-], Isole Ponzie,
Pontinske Øer, Øgruppe i det
Tyrrhenske Hav, ligger SV. f. Gaëta og bestaar af en
større vestlig Gruppe, der hører til Prov.
Caserta, og en mindre østlig, der hører til Neapel.
Terrænet, der overalt bestaar af Basalt,
dækket af Lava og Aske, egner sig kun lidet til
Opdyrkning. Til den vestlige Gruppe hører
Zannone, lat. Sinonia, der paa sit højeste
Punkt (184 m) bærer Ruiner af et Kloster,
Palmarola. lat. Palmaria, der er bekendt
for sin Vildhed og 262 m høj, samt den største
Ø Ponza, lat. Pontia (730 ha), der i Monte
Guarda naar 283 m, og hvis Havn driver en
Del Handel og Skibsfart. Medens de to
førstnævnte er uden faste Beboere, havde den
sidste (1911) 4900 Indb. Den østlige Gruppe
bestaar af Ventotene, lat. Pandataria (132
ha), der er 139 m høj og uden Trævegetation,
samt Santo Stefano (32 ha). Begge Øerne
har gl. Kratere. P., der af Romerne kaldtes
Pontiæ insulæ, beboedes opr. af Volskerne
indtil 313 f. Kr., da de besattes af en lat. Koloni.
Under Kejsertiden benyttedes Pontia og
Pandataria som Forvisningssteder. Nutildags
benyttes Santo Stefano som
Forbryderkoloni.
(H. P. S.). C. A.
Ponziani [pon’tsiani], Domenico Lorenzo,
Skakspiller fra Modena (1719—96). Hans Værk
om Skakspil nød høj Anseelse, udkom i flere
Udgaver og oversattes paa fremmede Sprog.
Pool [pu.£], den amer. Betegnelse for et
Interessefællesskab mellem to ell. fl.
Virksomheder, som bl. a. gaar ud paa Fordeling af
Udbyttet (tysk Gewinnverteiligungskartell). Talrige
Eksempler herpaa forekommer saavel i Amerika
som i Tyskland. I 1914 afsluttedes saaledes en
Overenskomst mellem 6 Traadvalseværker og 35
Forædlingsbedrifter, i H. t. hvilken
Traadvalseværkerne skulde levere deres Produkter til en
nærmere fastsat Pris til Forædlingsbedrifterne,
der paa samme Maade overlod de færdige
Fabrikater til et fælles Salgskontor (Deutscher
Drahtverband G. m. b. H., Düsseldorf).
Overskuddet skulde fordeles efter faste Regler
mellem Valseværkerne og Forædlingsbedrifterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
