Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poresvampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan derfor kun finde Sted igennem Saar, der
er saa dybe, at de naar gennem Splinten til
Kerneveddet; her udvikles Myceliet opefter,
nedefter og udefter; under deres Vækst i
denne sidste Retning naar Hyferne efterhaanden
de levende Vedlag; Svampen er imidlertid
blevet ernæret saa kraftig, at den nu kan dræbe
de levende Celler; som Vidnesbyrd om
Kampen mellem Snylteren og Træets Celler ser
man hyppig paa Grænsen mellem det syge og
sunde Ved en brun Linie (se Fig. 2); først
naar Myceliet har dræbt de yderste Vedlag og
Barken, kan det udvikle Frugtlegemer; paa
dette Tidspunkt, ell. noget før, begynder Træet
at sygne, og til sidst dør det. De
Destruktionsfænomener, som P. frembringer i Veddet, er
ret karakteristiske for de enkelte Arter; fælles
for alle er det, at Ødelæggelsen gaar i
centrifugal Retning (»Kerneforraadnelse«, smlg.
Honningsvampen). Af de mange Arter
af P. maa følgende fremhæves:
Rodfordærveren (P. radiciperda
Hartig], P. annosus Fr., Heterobasidion annosum
Bref.: opr. henførtes den af Hartig til Slægten
Trametes, hvilket Navn hyppig bruges af
Praktikere) er en af de for danske Skovtræer
farligste Svampe og er for Tiden den, der
anretter den største Ødelæggelse paa Naaletræer.
Dens Udvikling er i fl. Henseender afvigende
fra andre P.’s; saaledes udvikles dens
Frugtlegemer i Reglen under Jorden, hos Rødgran
paa Undersiden, af Rødderne eller mellem
disses Grund (Fig. 3); hos Fyr og de fleste andre
Træer kommer de frem ved Foden af
Stammen lige i Jordskorpen ell. kun i ringe Dybde
under denne; Frugtlegemet er skorpe- eller
konsolformet, dets Underside er hvid ell.
gullig. Oversiden gulbrun, ujævn, med lys Rand.
Infektionen udgaar stedse fra Roden, idet
Svampen kommer ind gennem Saar i
Rodbarken; de indtrængende Hyfer stammer enten
fra spirende Sporer ell. fra syge Naborødder;
fra et enkelt angrebet Træ kan Sygdommen
brede sig til Nabotræerne: naar de angrebne
Træer dør, fremkommer derved Huller
(»Trametes-Huller«) i Bevoksningerne. Myceliet
breder sig i Rødderne, dræber dem og kan, især
hos Rødgran, vandre op i Stammen, hvor det
fremkalder et kegleformet frønnet Parti, der
kan stige til en Højde af 5—6 m; hos de fleste
andre Træarter standses dets Vækst i
Rodhalsen; i saa Tilfælde dannes (f. Eks. hos Bøg)
fra den endnu sunde Del af Stammen en Krans
af Adventivrødder, der søger at erstatte de
dræbte, i Reglen uden Resultat. Alt efter
Graden af den stedfundne Ødelæggelse antager
Veddet forsk. Farve og Beskaffenhed: først
opstaar graalig-violette Pletter, siden en rødbrun
Misfarvning, til sidst Henfald i en
frønnetblød Tilstand; i dette Stadium er Svampen i
Reglen ikke mere i Live, og man har det
Indtryk, at den videre Ødelæggelse fremkaldes af
Bakterier. Særlig karakteristisk er det andet
Angrehsstadium: Veddets Aarringe træder
tydeligt frem; dets Hovedmasse er rødbrunt
farvet, men i denne Grundfarve tegner sig større
ell. mindre, langstrakte sorte Pletter, som er
omgivne af en hvidlig Zone. De angrebne
Planter sygner hen og dør, unge Individer allerede
s. A., Angrebet har fundet Sted, ældre
Individer 3 ell. fl. Aar senere. Svampen gør Skade
dels ved at dræbe Planterne, dels ved at
ødelægge Veddet (hos Rødgran især), dels ved at
svække Rødderne, saa at Træerne lettere rives
om af Storm. Rodfordærveren er vidt udbredt
i Danmark og Norge; den angriber især
Naaletræer og bl. disse navnlig Rødgran, Skovfyr,
Weymouthsfyr, Bjergfyr o. a., medens
Ædelgran, Hvidgran og Lærk i Reglen gaar fri,
ell. dog angribes i langt ringere Grad.
Løvtræer angribes mindre hyppig, dog kendes
mange Tilfælde hos Bøg, Fuglekirsebærtræ.
Røn, Tjørn o. a., hvor disse Træer har været
dyrkede efter angrebet Naaleskov eller har
staaet i Nærheden af syge Graner, angrebne
Hegnspæle o. a. Angrebet begunstiges af en
for tæt Bevoksning, ved daarlige Læforhold
(idet der da let kommer Saar paa Rødderne)
og ved en for fugtig Jordbund. Det bekæmpes
ved en Regulering af disse Forhold; i
Plantager, hvor Sygdommen viser sig for første
Gang, kan den begrænses ved at isolere de først
angrebne Planter med en Ringgrøft, der
hindrer Svampen i at brede sig (de overskaarne
Rødder paa Grøftens Sider er tilbøjelige til at
blive beklædte med Frugtlegemer, der da maa
fjernes); er en Naaletræbevoksning stærkt
angrebet, tilraades en tidlig Afdrivning,
 |
| Fig. 2. Snit af en Bøgestamme, angreben af Fyrsvamp. a sundt Ved. Inden for den mørke Linie sygt Ved; ved b har Myceliet naaet Barken. |
 |
| Fig. 3. Rodfordærveren paa Grænsen af Stamme og Rødder af en Gran. Det hvide Frugtlegeme (a) har dannet sig oven paa et ældre (b). Af Veddet er kun det med c betegnet friskt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
