Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Port Famine - Port Foulke - Port Glasgow - Port Hamilton - Porthan, Henrik Gabriel - Porthcurno - Porthesia - Port Hope - Port Hudson - Port Huron - Portici - Porticus - Portier - Portiere - Portion - Portionsfisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grundlagdes af Spanierne 1584, hvis 300 Medlemmer
omkom af Hunger paa let Par nær, der 1587
blev reddede af Cavendish. 1843—53 var her
en chilensisk Straffekoloni.
M. V.
Port Foulke [’på.ət-’fu£k], Polarforskeren
Hayes’ Vinterstation ved Smithsund 1860—61,
hvor han oplevede en paafaldende mild Vinter.
M. V.
Port Glasgow [’på.ət-’g£äzgou ell. -’g£äsgou|,
By i det sydlige Skotland, Renfrewshire, blev
grundlagt 1668 som Forhavn til Glasgow, 32 km
V. f. denne, ved venstre Bred af Clydes
Munding; siden Uddybningen af Clyde tabte den i
Betydning, dog er den i Vækst paany og talte
1919 21047 Indb. Byen har store Dokker og
de største Skibsbyggerier paa Clyde, desuden
Støberier og Maskinfabrikker.
(M. Kr.). G. G.
Port Hamilton [’på.ət-’hämitən], Havn paa
Nanhou-Øerne ved Koreas Sydkyst, toges 1883
i Besiddelse af England, men opgaves atter 1887
p. Gr. a. Kinas Protester.
M. V.
Porthan [pår’ta.n], Henrik Gabriel,
finsk Videnskabsmand og Folkeopdrager, f. 9.
Novbr 1739, d. 16. Marts 1804, var først
Universitetsbibliotekar, siden (1777) Prof.
eloquentiæ, hvorunder han inddrog lat. Sprog og Litt.,
»Lærdomshistorie« og Filosofi, ja Udlandets
samtidige Politik. Den Tid, hvor P. virkede i
Finland, benævnes med fuld Ret »den
porthanske Periode«. Hans store Indflydelse som
Lærer paa finsk akademisk Ungdom træder os
ganske vist nu kun i Møde igennem den endnu
levende Tradition og hans Elevers Memoirer;
selv efterlod han af trykt meget lidt. Men der
foreligger rigelige Vidnesbyrd om, hvorledes
hans Virksomhed ved Univ. gik ud paa at
samle alle Kræfter til fælles nationalt Arbejde; her
som overalt staar han som Typen paa den
Gruppe af Mænd fra 18. Aarh.’s Slutning, der
forbandt aldeles loyale Følelser over for
Sverige med et klart Blik for den finske
Folkeejendommelighed, som anede, at Forbindelsen
med Sverige havde varet sin længste Tid, og
beklagede det, men indsaa Nødvendigheden af
at opdyrke og indrette det finske Folk til ny
Forhold. Han misbilligede den politiske
Separatisme, som drev Sprengtporten til
Forræderi mod Sverige, men hans
Korrespondance med Mathias Calonius viser, hvor finsk han
alligevel tænkte.
Ganske i Traad hermed falder hans
Virksomhed uden for Univ. Han var Medstifter af
»Auroraforbundet« — det betegnende Navn paa
den gryende Finskheds første store
Sammenslutning — og redigerede dets »Tidningar« fra
1771—78 samt enkelte senere Aar, han stiftede
»Litteraturtidningen« 1803, han blev et af de
ivrigste Medlemmer af det ny
»Husholdningsselskab« og sad i dets »Kartoffeludvalg«, han
arbejdede i Strømrensningsdirektionen 1799,
han foretog en vidtløftig Rejse for at
undersøge Jordbundsforholdene af Hensyn til
Udskiftningen. Som Videnskabsmand viede han
hele sit Studium til Finlands Forhold, dets
Fortid, Sprog, Litteratur og Geografi. Han er
overalt Indlederen, som viser sine Elever og
Efterfølgere Vejen, i Folkepoesien, Mytologien,
leksikalsk, sproghistorisk (den første, som for
Alvor optog Spørgsmaalet om de finsk-ugriske
Sprogstammers Slægtskab), folkloristisk. Som
Historiker stiftede han Skole, der bestod et
halvt Aarh., og med Rette kaldes han »den
finske Historieforsknings Fader«: i Geografi var
han grundlæggende. Men hans Form gør ham
for en stor Del ulæselig uden for Fagkredse;
i sine videnskabelige Arbejder søgte han kun
ved Afh. om »det finske Folks Tilstand, da
Svenskevælden sikredes« (1788) og om
»Finland paa Christian II’s Tid« (1800) at forene
en læselig Form med det epokegørende
Indhold.
Den første Billedstøtte af P. (Sergel’s fra
1816) ødelagdes ved Åbo Univ.’s Brand; nu
staar hans Monument, rejst ved
Nationalsubskription og afsløret 1864, foran Domkirken i
Åbo.
(Iv. B.). Eva M.
Porthcurno [på.əþ’cu.rnou], Hule omgivet
af et vildt Klippeparti paa Sydsiden af
Cornwall, 13 km SV. f. Penzance. Fra P. udgaar
undersøiske Telegrafkabler til Azorerne,
Madeira, Gibraltar, Lissabon og Vigo.
G. G.
Porthesia [-’te’-], se Spindere.
Port Hope [’på.ət-’houp], By i Dominion of
Canada, Prov. Ontario, paa den nordlige Bred
af Ontario-Søen, driver Handel med Korn og
Tømmer og er et yndet Sommeropholdssted.
(1911) 5092 Indh.
G. Ht.
Port Hudson [’på-ət-’hadsən], Landsby i
U. S. A., Louisiana, ligger 141 km VNV. f.
New Orleans. Erobringen af den befæstede P.
H. 9. Juli 1863 gjorde Nordstaterne til Herrer
over Mississippi.
G. Ht.
Port Huron [’på.ət-’hju.rən], By i U. S. A.,
Michigan, ligger 3 km S. f. Lake Huron ved
Sammenløbet af Black River og St Clair River.
(1920) 25944 Indb. P. H. driver
Maskinfabrikation og Handel med Korn, men er særlig
vigtig som Knudepunkt for Jernbanetrafikken
og Flodskibsfarten. En Tunnel under St Clair
River forbinder P. med Sarnia i Kanada.
G. Ht.
Portici [’pårtit∫i], By i det sydlige Italien,
Prov. Napoli, ligger 6 km SØ. f. Neapel ved
Neapel-Bugten og Foden af Vesuv, (1911) 17000
Indb. S. f. Byen ligger det 1738 af Carl III
byggede pragtfulde Palads, i hvis Park findes
en Landbrugsskole, samt talrige Villaer. P.
fortsættes mod SØ. af Byen Resina, og under
disse to Byer har man fundet det gl.
Herkulanum. I P. drives Silkeavl og Baandfabrikation
samt betydeligt Fiskeri.
C. A.
Porticus (lat.), Søjlehal; Forhal foran
Indgangen til en Bygning, overdækket og med
Taget hvilende paa Søjler.
C. B-r.
Portier [pår’tie] (fr.), Portner, Dørvogter ved
Hoteller o. l.
Portiere [pårti’æ.rə, fr. -’tiæ.r] (fr.),
Dørforhæng; Portnerske.
Portion (lat.), afmaalt Del (særlig af
Spisevarer).
Portionsfisk kaldes Fisk, navnlig
damopdrættede Ørreder og Suder, der har en Vægt
af 1/10—1/6 kg. Fisk i denne Størrelse er særlig
egnede til Restaurationsbrug, idet hver Fisk
udgør en passende Portion. Fremstilling af
Portionsfisk er Hovedformaalet for vort
Ørreddambrug.
C. V. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
