Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Litteratur) - Portugal (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Studien zur Gesch. d. spanischen u. portug.
Litt.« [Berlin 1859] og C. M. de
Vasconcellos’ og Th. Braga’s Art. om port. Litt. i
Gröber’s »Grundriss der rom. Philologie«
[Strasbourg 1897]. Bl. en Række Antologier skal
nævnes: Almeida-Garrett, Parnasso
lusitano [6 Bd, Paris 1826—34]; Th. Braga,
Antologia portugueza [Lissabon 1876] og Parnasso
portuguez moderno [Lissabon 1877]).
Chr. H.
Historie.
I. Fra den ældste Tid indtil 1147.
Det nuv. P. beboedes i den ældste Tid af
iberiske og keltiske Stammer, som førte en lang
og fortvivlet Kamp med Romerne og endelig
blev overvundne (138 f. Kr.), hvorpaa Landet
blev gjort til en rom. Prov. (Lusitanien). Paa
Folkevandringens Tid indvandrede først Alaner
og Svever, senere Vestgoter, som beholdt
Landet indtil 711, da de maatte bukke under for
Araberne.
De Kristne erobrede efterhaanden under
mange Kampe Landet tilbage. I 11. Aarh.
udvidede Ferdinand af Kastilien (1037—66) sit
Lands Grænser til Mondego, medens den
sydlige Del, Algarve, endnu stod under arabisk
Herredømme. Alfons VI af Kastilien og Leon
(1072—1109) kæmpede i Begyndelsen uheldig
mod Almoravidernes Dynasti, da Grev Henrik af
Burgund kom ham til Hjælp og til Løn herfor
fik Alfons’ Datter Therese til Ægte og desuden
Landet mellem Minho og Mondego til Len
under Navnet Portucalia (af Portus Cale, det
senere Porto). Grev Henrik udvidede yderligere
sine Besiddelser ved Erobringer fra Araberne
og gjorde sig snart uafhængig af Kastilien. Hans
Søn, Alfons I Henriques (1112—85), var den
første, som lod sig kalde Konge af P. efter
den glimrende Sejr over Araberne ved Ourique
(1139). Sin første Forfatning fik Landet af
Rigsdagen Cortes de Lamego 1143, og 1147 flyttedes
Residensen fra Coimbra til Lissabon, efter at
ogsaa denne By var taget fra Araberne.
II. Fra 1147 til 1385. De flg. Konger
arbejdede paa at befæste det ny Riges Stilling
saavel indadtil som udadtil. Sancho I
(1185—1211) gjorde sig fortjent til sit Tilnavn
»Bondevennen« ved sin Iver for at ophjælpe
Landbruget. Han bidrog ogsaa til Byernes Opkomst ved
at give dem Privilegier og befolke dem med
kristne Nybyggere. Hans Reformer fortsattes af
Alfons II (1211—23), som indviklede sig i
Stridigheder med Gejstligheden, der yderligere
tilspidsedes under Sancho II (1223—45). Skønt
Sancho gjorde store Indrømmelser, blev han
dog afsat af Paven og flygtede til Toledo, hvor
han døde 1248. Hans Broder Alfons III
(1248—79), der kaldte sig »Konge af P. og Algarve«,
gav P. i det væsentlige de Grænser, som det
endnu har. Da han vilde gøre sig uafhængig af
Kirken, blev han lyst i Band. Forholdet til
Gejstligheden blev endnu mere spændt under
hans Søn Diniz (Dionysius) (1279—1325), der for
at opnaa Forlig maatte skænke Kirken store
Besiddelser. Under ham oprettedes et Univ. i
Lissabon, der senere flyttedes til Coimbra. I sine
sidste Aar maatte han kæmpe med sin Søn
Alfons, der gjorde Opstand mod ham og siden
fulgte ham paa Tronen som Alfons IV
(1325—57). Dennes Søn var Pedro I (1357—67), »den
Grusomme«, der i Beg. gjorde sig forhadt ved
den Strenghed, hvormed han straffede Mordet
paa Dronningen, Inez de Castro. For øvrigt
dømte han upartisk uden Hensyn til Rang og
Stand og var en Beskytter af de lavere
Stænder, som gav ham Tilnavnet »den Retfærdige«.
Med hans Søn Ferdinand I (1367—83) uddøde
Mandslinien af det burgundiske Hus. Den
retmæssige Arving til Tronen var nu hans Datter
Beatrice, der var gift med Johan af Kastilien,
men Stænderne forbigik hende og valgte i
Stedet Pedro’s uægte Søn Johan I til Konge.
III. Fra 1385 til 1580. Med Johan I
(1385—1433) begynder den uægte Linie af det
burgundiske Hus. Johan af Kastilien søgte i
Begyndelsen at gøre sine Fordringer gældende,
men tabte Slaget ved Aljubarrota (14. August
1385), der befæstede Johan I’s Magt. Under
ham erobredes Ceuta (1415), Portugiserne
begyndte deres store Opdagelser, og de første
Kolonier anlagdes paa Porto Santo og Madeira.
Kongens tredieældste Søn, Prins Henrik
Søfareren, omsejlede Kap Bojador 1432.
Opdagelserne fortsattes under Kongerne Edvard
(1433—38), under hvem Ceuta igen gik tabt, og Alfons
V (1438—81). Denne erobrede 1471 Tanger i
Afrika, hvorved han fik Tilnavnet
»Afrikaneren«, men hans Forsøg paa at bemægtige
sig Kastilien strandede med Nederlaget ved
Toro (1476). Prins Henrik naaede under ham til
Azorerne og det grønne Forbjergs Øer. Under
Alfons’ Efterfølger Johan II (1481—95)
opdagedes en Sammensværgelse bl. Adelen, hvis
Ledere var Hertugerne af Bragança og Vizeu.
Begge maatte bøde med Livet, og deres Godser
inddroges under Kronen. Imidlertid omsejlede
Bartholomeu Diaz 1486 det gode Haabs
Forbjerg, og Columbus, der var blevet afvist i P.,
sejlede 1492 ud med sp. Skibe paa sin store
Rejse, medens Kastilien og P. allerede fordelte
de fremtidige Erobringer mellem sig. Under
Emanuel I. »den Store« (1495—1521), naaede
P.’s Magt sit Højdepunkt. Vasco da Gama
omsejlede Afrika og landede 20. Maj 1498 i
Kalikut. Cabral blev af en Storm drevet ud af Kurs
og kom til Brasilien, som han tog i Besiddelse
for den port. Krone (1500). Under Vicekongerne
Almeida og Albuquerque udvidedes
Portugisernes Besiddelser i Ostindien med Goa, Ceylon
og Molukkerne. Endogsaa med Kina og Japan
knyttedes Handelsforbindelser. Lissabon var
Europas første Handelsstad. Ogsaa Kunst og
Videnskab blomstrede, men samtidig kom
Industri og Agerbrug mere og mere i Forfald.
En Dæmper for den aandelige Udvikling var
Inkvisitionen, der indførtes 1536 under den
jesuitervenlige Johan III (1521—57). Hans
Efterfølger Sebastian (1557—78), som havde faaet
sin Opdragelse hos Jesuitterne, fattede den
Plan at omvende Maurerne i Afrika, men led et
frygteligt Nederlag ved Alcazar (4. Aug. 1578).
Kongen selv var bl. del Faldne. Med hans
Efterfølger, Kardinalen Henrik, uddøde det
burgundiske Hus 1580.
IV. Fra 1580 til 1640. I den Strid, der
opstod om Tronen, lykkedes det Filip II af
Spanien (i P. Filip I). en Søn af Johan III’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
