Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 456 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugisisk Guinea - Portuguesa - Portulaca - Portulacaceæ - Portulakfamilien - Portumnus - Portunidæ - Portunus - portus - Port Vendres - Port Victoria - Portvin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Portugisisk Guinea [-gi’ne.a], port. Koloni
paa Vestsiden af Afrika mellem 12° 19′ og 10°
50′ n. Br., grænsende mod V. til Atlanterhavet
og i øvrigt omgivet af de fr. Kolonier Senegal og
Fransk Guinea. Den gennemstrømmes af Floderne
Rio Cachéo, Rio Grande og Rio Geba, der danner
store Æstuarier. Arealet (iberegnet de udenfor
liggende Bissagos Øer) er 36625 km² med
(1920) 289000 Indb., hvoraf c. 300 Hvide, Resten
Negre af forsk. Stammer. Det udpræget tropiske
og meget usunde Landskab frembringer især
Kautschuk, Jordnødder, Palmekerner, Voks og
Elfenben. Hovedstaden er Bolama (4000
Indb.) paa en af Bissagosøerne, af andre
Smaabyer kan nævnes São José de Bissão, Buba og
Cachéo. Kolonien havde 1920 en Indførsel af
21,9 Mill., en Udførsel af 13,5 Mill. Escudos.
Handelen er væsentligst i Hænderne paa
Franskmænd og Belgiere. — P. G. blev allerede
besat af Portugiserne 1607, men først 1870 blev
det efter en amer. Voldgiftsdom mellem
Portugal og England rettelig tilkendt førstnævnte.
Grænserne ind i Landet er fastsat ved Traktater
med Frankrig 1886 og 1901. Den udgjorde først
en Del af Kolonien Kapverderne, men blev
selvstændig Koloni 1895.
C. A.

Portuguesa [pårtu’gæsa], Rio P.,
udspringer paa Cordillera de Mérida og forener sig
med Apure kort før dennes Udmunding i
Orinoco.
M. V.

Portulaca L. (Portulák), Slægt af
Portulakfamilien, nedliggende Urter med spredte ell.
næsten modsatte Blade og gule ell. røde
Blomster, hvis Kronblade efter Blomstringen flyder
hen til Slim; talrige Støvblade; Frugtknuden er
hølvt undersædig og indeholder talrige Æg.
Buddike. Over 20 Arter i tropiske og
subtropiske Egne, de fleste i Amerika, P. oleracea
L. er Stamplante til den under Navn af P.
sativa Haw. dyrkede Plante, Have-P., der
benyttes til Gemyse; den er nu kosmopolitisk. Den
har 8—20 cm lange, nedliggende Stængler med
siddende, omvendt ægdannede ell.
spateldannede Blade og gule ell. gullighvide Blomster
(se ndf.). Ogsaa andre Arter benyttes paa
samme Vis. Nogle er Prydplanter, saaledes især
P. grandiflora Hook. (Brasilien), der dyrkes i
fl. Varieteter med store, smukke Blomster, der
har frynsede Kronblade (se ndf.).
A. M.

P. sativa er en Køkkenurt, der saas paa
Blivestedet i Maj til Aug. med 3—4 Ugers
Mellemrum i 5 Rækker paa 1 m brede Bede.
Stænglerne, der afskæres, og navnlig de
kødfulde Blade anvendes som Krydderurt til forsk.
Retter og til Syltning.

Som enaarig Prydplante dyrkes P.
grandiflora til Indfatning og paa Stenhøje p. Gr. a.
sine stærkt glinsende smukke Blomster i hvide,
gule, rosa og skarlagenrøde Farver. Frøet saas
sidst i Marts i Potter, dækkes ganske lidt med
Sand, og Potterne anbringes paa halvvarm
Bænk. Efter at være ompriklede udplantes de
sidst i Maj med 25 cm’s Afstand paa et fuldt
solaabent Bed. Frøet kan ogsaa saas paa
Blivestedet sidst i Maj, og de opkomne Planter maa
da udtyndes
(L. H.). P. F.

Portulaca.

Portulacaceæ, se Portulakfamilien.

Portulakfamilien (Portulacaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Krumkimedes
Orden, mest enaarige Urter med smalle og ofte
kødede Blade med hindeagtige Akselblade. De
hyppigst uanselige Blomster sidder i Svikler,
der atter kan være samlede i Stande af forsk.
Art. De er tvekønnede og oftest regelmæssige.
Bægeret er dannet af to Blade, hvoraf det ene
kan omfatte Randene af det andet; Kronen
bestaar af 4—5 hurtig henfaldende Blade, ud for
hvilke et lgn. ell. fordoblet Antal Støvblade
staar. Støvvejen er dannet af 3 Blade, der
frembringer en 1-rummet og oversædig Frugtknude
med en 2—3-delt Griffel. Kapsel; Frøene
nyredannede. C. 140 Arter i tropiske ell. subtropiske
Egne, sjældnere uden for disse; de har ringe
økonomisk Anvendelse, nogle er Køkken-,
andre Prydplanter. Se Portulaca,
Calandrinia, Claytonia og Vandarve.
A. M.

Portumnus, se Portunus.

Portunidæ, se Krabber.

Portunus ell. Portumnus, rom
Havneguddom, opr. vistnok udviklet fra Janus. Han
sattes i Forbindelse med Mater matuta og
identificeredes senere med den gr. Palaimon.
Ved Tiber-Mundingen fandtes et Tempel for
ham, og til hans Ære fejredes Portumnalia,
hvert Aars 17. Aug. Denne Fest var vistnok
meget gl.
H. A. K.

portus (lat.), Havn.

Port Vendres [på.r-’vã.dr], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Pyrénées-Orientales, ved
Middelhavet og Sydbanen, 2900 Indb., har en
udmærket Havn, der kan søges af de største
Skibe og bestaar af Handelshavnen og en
nyanlagt Orlogshavn. Den værnes mod Havets
Bølgegang ved en Mole og er befæstet med fl.
Forter og Batterier. Paa det 203 m høje Kap
Béar, 1 km Ø. f. Byen, er der opført et første
Klasses Fyr. Byen har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Marseille, Barcelona og Algérie
(Alger, Oran). Hovederhverv er Handel med
Vin og Fabrikation af Korkpropper og Fade
samt Skibsbygning. Byen er Badested, og i dens
Nærhed er der anlagt en Dynamitfabrik. P. V.
er Romernes Portus Veneris og spillede allerede
i Oldtiden en stor Rolle som Søhandelsby p.
Gr. a. dens ypperlige Naturhavn.
(M. Kr.). E. St.

Port Victoria [’på._ət-v_ik’tårj_ə], 1) eng. Havn
paa Thems-Bugtens Sydside, 50 km Ø. f. London,
ved Floden Medways Munding. Arbejdet
fuldførtes 1884. 2) Hovedstaden paa Øen Mahé bl.
Seychellerne.
(M. Kr.). G. G.

Portvin er en ikke udgæret Sødvin, der
fremstilles i Portugal ved Bredderne af Douro
og dens Bifloder fra Barca d’Alva ved den sp.
Grænse til Barqueiros. En ringere Vin faas fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>