Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poseidon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
færdes han i sin Vogn, der drages af 2 rapt
flyvende Heste, med Manker og Fødder af Malm.
Bølgerne glattes for ham, naar han kører frem,
og Vognen vædes ikke af Voverne (Iliaden, 13.
Sang). Men P. er langtfra altid den milde,
naadige Gud. I hans Skikkelse og Karakter ligger
langt mere af det mægtige, voldsomme
Elements Særpræg. Hans Øje er mørkt som Havet;
som han er den dunkelt lokkede Guddom, er
han klædt i en mørk, bølgende Kappe, og med
sit Vaaben, Treforken, rejser han Havet, saa
Bølgerne kommer i Oprør, hærger Kysterne og
knuser Skibene. I Attike ligger den efter ham
opkaldte Maaned, Poseideon, i Vinteren, hvor
Havet er mest uroligt. Svarende til
Forestillingen om Havet som det, der bærer Jorden, er
P. den jordomsluttende, jordholdende, men
ogsaa den jordrystende. Med et Stød af Treforken
aabnede han i Thessalien Afløb for de i
Tempe-Egnen samlede Vandmasser og skabte derved
den skønne Tempe-Dal. Naar Jorden skælver,
er det P., der ryster den.
I Modsætning til Zeus’ mægtige, rolige
Kongeskikkelse staar P. som den yngre Broder, hos
hvem Lidenskabeligheden og Heftigheden er
fremherskende. Sammen med Hera prøvede
han endog engang, hedder det, paa at lægge
Zeus i Lænker, men maatte erkende, at han var
den mindre. Siden efter bøjer han sig for
Broderen, men ofte med en Uvilje, som han ikke
skjuler. Samme Karakter har ogsaa de, der i
Sagnene siges at nedstamme fra ham ell. at
være hans Sønner: Laistrygonerne, Kyknos og
Polyfemos, Antaios, Prokrustes. Han er god at
have til Ven, og sine Yndlinge bl. Mennesker
yder han kraftig Hjælp, men han er ogsaa en
frygtelig Fjende. Sammen med Apollon hjalp
han Kong Laomedon med at bygge Trojas Mure,
men da Laomedon narrede dem for den aftalte
Løn, sendte P. et Havuhyre, der hærgede
Kysten, til Kongedatteren Hesione bragtes det
som Sonoffer. Ligeledes sendte han et Uhyre
mod Ægypten (Andromeda) og mod Hippolytos;
ogsaa den kretiske og den maratoniske Tyr (se
Herakles og Theseus) kom fra ham. Da
Odysseus havde blindet Sønnen Polyfemos, lod
P. ham lange Tider igennem drive om paa
Havet og lod ham først komme til sin
Hjemstavn, da Zeus selv greb ind. Lokreren Ajas
knuste han mod Klipperne, da han pralede af
ved egen Hjælp at have reddet sig fra
Skibbrud. Han er gigantisk i Kraft; som det hed,
at han byggede Trojas Mur, henførtes ogsaa
andre af Fortidens mægtige Bygningsværker,
der syntes for store til at være af Mennesker,
til P. Han havde ogsaa bygget de vældige
Malmporte, som lukker Tartaros. Omvendt har han
Magt til at udslette store Menneskeværk. Da
han under den trojanske Krig klager til Zeus
over, at Grækerne om deres Skibe har bygget
en Mur, hvis Ry vil kunne fordunkle P.’s,
svarer Zeus ham, at han jo kun behøver at
omstyrte Muren, skylle den ud i Havet og lade
Sandet dække Stedet, hvor den stod.
I den hos Homer og Hesiodos udformede
Skikkelse er saaledes Forholdet til det urolige,
bevægede Hav traadt i Forgrunden, og ogsaa i
de andre Myter er hans Personlighed mest
udformet i denne Retning. Men som Havet ikke
alene er det frygtelige, men ogsaa det mægtigt
forbindende og hjælpende Element, er der en
Række Træk, der tyder paa en helt anden
Gruppe af Forestillinger om P. Han tænkes da
som Herren over det vaade Element i dets
Helhed, ogsaa naar det bliver mildt og
frugtbargørende, som i Bække og Aaer, Floder og
Indsøer. Han sættes herved naturligt i
Forbindelse med Nymferne og nævnes som deres
Elsker. I Lerna paa Peloponnes fortaltes
saaledes om hans Forhold til Amymone. P.
fremmer Frugtbarheden, især i Planteverdenen, og
opretholder den; saaledes nærmer han sig i
Virkekreds til Demeter og sættes stundom
ogsaa i Forbindelse med hende. I Arkadien, hvor
hun dyrkedes som Despoina, fortaltes endog,
at hun var hans Hustru og Persefone deres
Datter. I Forbindelse med denne Ændring i
Opfattelsen af P. staar utvivlsomt de Sagn, som
melder om Strid om forsk. Lande og Byer
mellem ham og andre Guder. Saaledes hedder
det, at han stredes med Athena om Besiddelsen
af Athen (til Bevis for sin Ret havde han med
sin Trefork spaltet Klippen og ladet en salt
Kilde strømme frem — ell. efter andre Sagn
skabt den første Hest) — og om Troizen, med
Helios om Korinth, med Zeus om Aigina, med
Hera om Argolis. Sin Andel i Delfoi afstod han
til Apollon mod til Gengæld at faa Herredømme
over Kalaureia.
 |
| Poseidon (Lateranet, Rom). Fodstykket restaureret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
