Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poselæbe - Posen - Posenot - Posen-Westpreussen - posere - Poseur - Posidonia - Posidonius - Posilipo - Position - Positionsartilleri - Positionsbatteri - Positionscirkel - Positionslys - Positionsmikrometer - Positionsskyts - Positionssystemet - Positionsvinkel - positiv (bejaende) - Positiv (se Komparation) - positiv (mat.) - Positiv (lille Stueorgel) - positiv Elektricitet - positive Straaler - positiv Forskydning af Strandlinien - Positivisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meget sjælden i Danmark, paa Enge; i Norge
i Skove, især til Fjelds. Den blomstrer i
Juni—Juli.
A. M.
Posen [’po.zən], se Poznan.
Posenot, se Nøter.
Posen-Westpreussen, Grenzmark
P.-W., kaldes den af Resterne af de i øvrigt til
Polen afstaaede Provinser Posen og
Westpreussen dannede preussiske Provins, som
ligger mellem Polen mod Ø. og S., Brandenburg
mod V. og Pommern mod NV. P.-W. er 7723
km2 og har (1919) 326881 Indb., 42 pr km2;
c. 3/5 af Befolkningen er Protestanter, Resten
Katolikker.
O. K.
posere (fr.), »agere«, stille sig i Positur;
lægge sin Optræden saaledes an, at den kan
tage sig ud; skabe sig. Poseur, Fem.:
Poseuse, den, der poserer.
Poseur [dansk po’sø’r, fr. po’zö.r], se posere.
Posidonia Kon., Slægt af Vandaksfam., helt
undersøiske Planter med en kort og tyk
Rodstok, der er tæt besat med Ribber af ældre, i
øvrigt henraadnede Blade, og med bredt
baanddannede og i Spidsen afrundede Blade.
Blomsterne sidder i et sammensat Aks, og
Smaaaksene i Hjørnerne af løvbladagtige Højblade;
de nedre Blomster er tvekønnede (med 3
Støvdragere og 1 Støvvej), de øvre hanlige.
Stenfrugt. 2 Arter. Bladene af den i Middelhavet
levende P. oceanica (L.) Del. benyttes som
Pakkemateriale (Alga vitrariorum) og i
Nordafrika til Tækning. Dele af Rodstokken, der ved
Vandbevægelsen er filtrede sammen i store
Klumper (Ægagropilæ) var forhen officinelle.
A. M.
Posidonius, d. s. s. Poseidonios.
Posilipo, Pausilippo, Bjergryg i
Syditalien, skiller Byen Neapels Stadomraade fra de
Flegræiske Marker og løber ud i den Odde, der
skiller Neapelbugten fra Pozzuolibugten. P., der
bestaar af vulkansk Tuf, har en yppig
Vegetation og er bedækket med Villaer og Haver.
Gennem P. fører den 689 m lange Tunnel
Grotta di P. (134 m under P.’s Kam), der fører
fra Neapel til Fuorigrotta, og som allerede omtales
af Seneca. Endelig fuldførtes 1885 den 734 m
lange og 12 m høje og brede Grotta nuova
di P. som Vej for Sporvognen mellem Neapel
og Pozzuoli og 0,5 km nordligere en Tunnel for
Jernbanen fra Neapel til Torregaveta. Paa
Højderne over den gl. Tunnel ligger en gl romersk
Bygning, det saakaldte Vergil’s Gravmæle. For
at undgaa den besværlige underjordiske Vej
gennem den gl. Grotte anlagdes der 1822 en
Vej over Bjerget fra Neapel til Pozzuoli, og ved
denne Lejlighed har man opdaget en gl Tunnel,
Grotta di Sejano, der skal være anlagt
37 f. Kr.
(H. P. S.). C. A.
Position (lat.), Stilling, Plads; Livsvilkaar;
fremragende Stilling i Samfundet.
I den antikke Prosodi en Vokals Stilling
foran to ell. fl. Konsonanter, hvilket medfører, at
Stavelsen., selv om Vokalen er kort, bliver lang.
I militær og musikalsk Bet., se Stilling.
Positionsartilleri kaldes den Del af
Artilleriet, der fortrinsvis finder Anvendelse ved
Feltbefæstninger ell. lettere provisoriske Anlæg, der
opføres som Støttepunkter for Felthæren eller
for at spærre Adgangen ad vigtige
Kommunikationslinier. Det Skyts, der indgaar i P. —
Positionsskytset — er noget kraftigere
end Feltskytset, hvorfor Fordringerne til
Bevægelighed maa stilles noget ned, og man
forlanger da i denne Retning, at det skal kunne
følge Fodfolket og bevæge sig paa nogenlunde
jævnt Terrain. Kaliberet ligger sædvanlig
mellem 9 og 15 cm. P. inddeles i Lighed med
Feltartilleriet i Underafdelinger, der kaldes
Positionsbatterier.
Ofte bruges dog Navnet P. om alt Artilleri,
hvis Bestemmelse er at kæmpe fra faste
Batterier og Positioner, i Modsætning til
Feltartilleriet, der er direkte knyttet til Felthæren, og
hvis Bestemmelse det er at kæmpe i vekslende
Stillinger. Benævnelsen P. kommer da til at
omfatte Fæstnings-, Belejrings- og Kystartilleriet.
H. H.
Positionsbatteri, se Positionsartilleri.
Positionscirkel, en Cirkel til Aflæsning af
Positionsvinkel.
Positionslys, se Lanterne.
Positionsmikrometer, Mikrometer til
Maaling af Positionsvinkel, ɔ: Filarmikrometer, se
Mikrometer.
J. Fr. S.
Positionsskyts, se Positionsartilleri.
Positionssystemet, se Talsystemer.
Positionsvinkel er den Vinkel, Storcirklen
mellem to Stjerner danner med
Deklinationscirklen gennem den ene. Retningen mod
Nordpolen regnes som Udgangsretning, mod Ø. for
90°, mod S. for 180° og mod V. for 270°.
J. Fr. S.
positiv (lat.), bejaende (modsat negativ:
benægtende); det faktisk givne ell.
haandgribelige (i Modsætning til det blot for Tanken
værende), saaledes p. Ret ɔ: Indbegrebet af de
Love, der nu engang eksisterer i Kraft af ydre
Autoritet, i Modsætning til den naturlige, blot
paa Fornuften hvilende Ret; p. Religion, en
Religion, der støtter sig paa Aabenbaring (modsat
»naturlig« Religion).
H. H. R.
Positiv, se Komparation.
positiv (mat.). De positive Tal er de ved
Tælning fremkomne hele Tal, Brøkerne, der
opstaar ved disse hele Tals Division, samt de
irrationale Tal, hvis Tilnærmelsesværdier er
saadanne Brøker. Man fremhæver undertiden,
at en Størrelse er p., ved at sætte + foran den.
Chr. C.
Positiv, et lille Stueorgel; ogsaa de smaa
Orgler, der benyttes som Lirekasser.
S. L.
positiv Elektricitet, se Elektricitet og
Elektrostatik.
positive Straaler er Fællesbetegnelsen for
Straaler, bestaaende af positivt ladede og
hurtigt bevægede Atomer og Molekyler. P. S. kan
frembringes ved Katoden ell. Anoden i
elektriske Udladningsrør, se henh.
Kanalstraaler og Anodestraaler. Spontant
udsender de radioaktive Stoffer p. S. i de saakaldte
Alfa-Straaler, se Radioaktivitet.
E. S. J.
positiv Forskydning af Strandlinien
kaldes en Niveauforandring, ved hvilken Havet
synes at stige, ell. Landet at sænke sig. Se
Niveauforandringer.
J. P. R.
Positivisme kaldes den filosofiske Retning,
som knytter sig til Comte’s Navn, se Comte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
