Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Posse (sv. adelig Slægt) - Posse, Johan August - Posselt, Henrik Julius - Possementarbejde, Posament, Passement - possessio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1727—94), udnævntes 1771 til Ehrensvärd’s Efterfølger
som Chef for Flaaden, bistod Gustaf III ved
Revolutionen 1772, var derefter hans
Generaladjutant og havde efter 1780 Overbefalingen
over Hæren i Finland; i denne Egenskab
sammendrog han ved Krigens Udbrud 1788 Hæren.
7) Karl Henrik P. (1767—1843) tjente
med Udmærkelse i Krigen under Perioden
1788—1814. Han indlagde sig særlig Ære ved sit
Forhold i Pommern 1807; 1808 var han
Brigadechef ved venstre Fløj af den Hær, som
skulde operere i Norge. Efter Statskuppet 1809
havde P., som da var blevet Generaladjutant,
vigtige Underhandlinger med Prins Christian
August, og det var ham, som af Prinsen
modtog Løftet om Modtagelse af den sv.
Tronfølgerværdighed, saafremt denne blev ham tilbudt.
1813 blev P. Generalmajor, deltog i det tyske
Felttog i Slagene ved Grossbeeren og
Dennewitz og indtog Fæstningen Frederiksort i
Holsten. Mod Norge førte han 1814 en Hærafdeling
og anvendtes ved Underhandlingerne om
Unionens Oprettelise. 1814 blev han Generalløjtnant
og endelig General.
8) Arvid Rutger P., i 15. Febr 1820, d.
24. Apr. 1901 i Sthlm, tog 1840 jur. Eksamen,
men forlod allerede 1849 Embedsvejen og
bosatte sig paa Gaarden Charlottenlund i
Nærheden af Ystad, helligende sig, foruden til
Landbruget, til kommunale Hverv. Sin
politiske Bane begyndte, han som Medlem af
Adelsstanden paa Rigsdagene 1856—58. Han var paa
Rigsdagen 1865—66 bl. Modstanderne af det da
indbragte Forslag til en Repræsentationsreform;
han mente, at Landbrugsinteresserne vilde
blive alt for overmægtige, dersom Reformen
vedtoges. Da Forslaget vedtoges, blev P.
imidlertid allerede paa Rigsdagen 1867 den mest
fremragende Leder netop af det i den ny Rigsdag
fremtrædende Landtmannaparti: han var
Repræsentant i 2. Kammer for Ljunits’ og
Herrestads Herreder 1867—81. 1876—80 var han 2.
Kammers Formand. Han var paa den Tid den
mest fremragende parlamentariske
Personlighed i Sverige og den mægtigste Partileder. 19.
Apr. 1880 blev P. Statsminister efter Ministeren
De Geer’s Afgang. Decbr 1880—Marts 1881 var
han derhos Chef for Finansdepartementet. De
vigtigste Spørgsmaal, hvis Løsning ventedes af
Ministeriet P., var Forsvarets Organisation og i
Sammenhæng hermed Grundskatterne og
»Indelningsverkets« Ophævelse. Spørgsmaalenes
Løsnings forberedtes ved Kancelliarbejder, og
paa Rigsdagen 1883 fremsatte Ministeriet sine
Forslag. Grundskatterne skulde efterhaanden
afskrives, og »Indelningsverket« skulde
forsvinde; Forsvaret skulde ordnes saaledes, at Hæren
skulde bestaa »af en Stamme, anskaffet ved
Hvervning, og Værnepligtige. Ved Behandlingen
af Forslaget viste det sig imidlertid, at
Landtmannapartiet ikke længere fulgte sin tidligere
Leder, og at P. overhovedet ikke kunde regne
med dette som med et parlamentarisk
Majoritetsparti. Da de store Forslag faldt, fratraadte
P. 13. Juni 1883. Han blev nu Præsident i
Kammerretten og forblev paa denne Post indtil
Oktbr 1889. I Skaane beklædte P. fl. vigtige
Poster, saasom i Bestyrelsen for »Skånska
hypoteksföreningen«, i Bestyrelsen for »Höganäs
stenkolsverk« m. m.„ og hans Virksomhed har
været af den største Bet. for Prov.’s Udvikling.
(A. S.). G. C.
Posse [’påsə], Johan August, sv.
Retshistoriker og Publicist, f. paa Ulfstorp ved
Lidköping 18. Marts 1815, d. i Sthlm 5. Juni 1865,
Student 1832, cand. jur. 1839, 1843
Viceherredshøvding, Medlem af Ridderholmdirektionen
1851—61, 1852 Amanuensis, 1853 Aktuar i
Rigsarkivet. Under Hans Järta’s Auspicier
lededes han ind paa retshistoriske Studier, som
satte deres ypperste Frugt i hans vigtige
»Bidrag till svenska lagstiftningens historia från
slutet af sextonde århundradet till stadfästelsen af
1734 års lag« (1850), endnu et Hovedværk for det
skildrede Tidsrums Vedk. Baade i Tale — paa
Rigsdagen — og i Skrift virkede P. for religiøse
og humane Formaal, saaledes i Bladet
»Väktaren, tidning för stat och kyrka«, som han
udgav og ledede fra 1853 til sin Død.
Fr. D.
Posselt [’påsəlt], Henrik Julius, dansk
Zoolog, f. 16. Febr 1863 i Østofte Præstegaard,
d. 20. Juli 1896 i Sverige, Assistent ved zool.
Mus. 1889, har, foruden ved sine anat.
Undersøgelser over Blæksprutterne, navnlig gjort sig
kendt ved sine konkyliologiske Studier, hvis
Resultater er nedlagte i »Brachiopoderne i den
danske Kridtformation« (Danm. geol. Und. II,
4, Kbhvn 1894), samt i »Grønlands Brachiopoder
og Bløddyr« (Medd. om Grønland XXIII, Kbhvn
1898).
R. H. S.
Possementarbejde, Posament,
Passement, kaldes med et fælles Navn alle Slags
Borter, baade af de alm. Tekstilstoffer og af
Guld- og Sølvtraad, Lidser, overspundne
Knapper, Kvaster, Frynser o. l. Overspindingen
foregaar paa særlige Maskiner, i hvilke Traadene
føres til den Genstand, der skal overspindes,
fra Spoler, opstillede paa en drejelig Ramme.
Vævningen af Borter o. l. sker paa den
saakaldte Possementerstol, der er indrettet efter
samme Principper som en alm. Væv, men kun
meget smallere og forsynet med særlige
Mekanismer til Fremstilling af Mønstre, sædvanlig
ogsaa med Jacquardmekanisme.
K. M.
possessio (lat, »Besiddelse«) er i den rom.
Ret Betegnelsen for det af Retsordenen
anerkendte og regulerede faktiske Herredømme over
en Ting, som, skønt det ikke i og for sig giver
en Ret til at raade over Tingen, dog som
saadant beskyttes mod Indgreb fra Trediemands
(selv fra Ejerens) Side, saafremt det ikke i
Relation til denne er erhvervet paa uretmæssig
Maade. En saadan Beskyttelse af Besiddelser,
var f. Eks. tillagt Haandpantehaveren (se
under Hypotek). P. var beskyttet ved de
saakaldte possessoriske Interdikter (se
Interdikt). I Modsætning til denne »juridiske
Besiddelse« (p. i snævrere Bet.) benævnedes
detentio den Indehavelse af en Ting, der i danske
Systemer betegnes som Besiddelse, og hvor
Indehaveren (Depositaren, Lejeren) besad
Tingen for en anden (alieno nomine), der selv som
den egl. jur. Besidder gennem detentor
udøvede Herredømmet over Tingen (smlg.
Besiddelse og possessorisk Klage).
C. W. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
