Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Potassium - pet-au-feu - Potchefstroom - Pote - Potemkin, Grigorij Alexandrovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Potassium, d. s. s. Kalium.
pet-au-feu [’pot-o-’fø] (fr.), en Ret,
bestaaende af Suppe og af det Kød, paa hvilket
Suppen er kogt. P. er Nationalret i Frankrig og
har faaet sit Navn af, af den skal koges i en
Lergryde, da dette iflg. den fr. Tradition skal
have Indflydelse paa Rettens Velsmag.
R. H.
Potchefstroom [’påtkæfstro.m], By i den
sydafrikanske Union, Prov. Transvaal, ligger
ved Vaals Biflod Mooi, 140 km SV. f.
Johannesburg, (1921) 13360 Indb. P. Gr. a. sin sunde
Beliggenhed er den meget søgt som Kursted og
har derfor mange smukke offentlige Haver,
Golfpladser o. l. — P. er den ældste By i
Transvaal, anlagt 1838 af Potgieter, og var Transvaals
første Hovedstad. Den blev i Boerkrigen
1880—81 belejret af Cronje, som bragte den eng.
Besætning til Overgivelse, skønt han vidste, at
der allerede var sluttet alm. Vaabenstilstand.
Cronje blev derfor desavoueret af
Boerregeringen, og P. blev atter besat af Englænderne til
Fredsslutningen.
C. A.
Pote, Fodform, karakteriseret ved 4—5 ikke
meget lange Tæer, af hvilke ingen kan vendes
mod de andre, og hvis yderste Led omfattes af
en Klo; foruden Taa- og Saalegængernes P.
skelner man mellem Gravepoter, Svømmepoter,
Krogpoter og Springpoter (Eksempler:
Muldvarp, Sæler, Dovendyr, Kænguru).
C. W.-L.
Potemkin [pat’jåmkin], Grigorij
Alexandrovitsch, Fyrste, Katharina II af
Ruslands mest begunstigede Yndling, f. 27. Septbr
1739, d. 16. Oktbr 1791, Søn af en vestrussisk
Adelsmand, var
først bestemt
til at træde i
Kirkens
Tjeneste, men
opgav Studierne
paa Halvvejen
og gik til
Petrograd for at
søge sin Lykke
der som
Soldat. Han stod
som Fændrik
ved
Hestgarden, da
Katharina II ved
Gardetroppernes Hjælp lod
sig hylde som
Kejserinde, og
skal allerede ved denne Lejlighed have
tiltrukket sig hendes Opmærksomhed. Efter
Peter III’s Mord fik P. Officersbestalling og
blev (Novbr 1762) Kammerjunker med en
rundelig Gage. De nærmest flg. Aar, i hvilke han
gjorde et raskt Avancement, tilbragte P. i
Petrograd, hvor Kejserindens Elsker, Grigorij
Orlov, med Skinsyge saa ham stige højere og
højere i Kejserindens Gunst, indtil han blev
sendt som Officer i Felten i den første
Tyrkekrig, hvor han indlagde sig Hæder som
Kriger. Efter at være vendt tilbage til Petrograd
naaede han 1776 sit længe eftertragtede Maal,
at fortrænge Orlov og blive erklæret Favorit.
Nu kunde P. tilfredsstille sine to herskende
Lidenskaber, Ærgerrighed og Havesyge; thi
Katharina overvældede ham, saa længe han
levede, med glimrende Æresbevisninger og
kostbare Gaver af enhver Art. Han blev ophøjet i
Grevestanden (Kejser Josef II gjorde ham 1776
til tysk Rigsfyrste), naaede de højeste militære
Grader (General, Storadmiral af det sorte Hav),
blev Medlem af Ministerraadet og udnævntes til
Generalguvernør med uindskrænket Myndighed
over de fra Tyrkerne erobrede
Sortehavsprovinser. For alle disse Embeder var der tillagt
ham meget store Gager, og naar hertil føjes
Indkomsterne af de vidtstrakte Godser,
Kejserinden havde skænket ham, de Kapitaler, han
hvert Aar fik i Foræring, og endelig de
betydelige Pengesummer, han uden Sky tilvendte sig
af Statens Midler, er det forklarligt, at hans
Formue trods hans Forkærlighed for Pragt og
Overdaadighed til sidst antog kolossale
Dimensioner. En saa glansfuld ydre Stilling opnaaede
ingen anden af Katharina’s Yndlinge, og ingen
Sinde indrømmede hun nogen en saa stor
Indflydelse paa Ledelsen af Ruslands indre og ydre
Politik som den, der tilfaldt P., en Indflydelse,
der var saa betydelig, at den Paastand med
nogen Overdrivelse har kunnet fremføres, at P.
var Ruslands egl. Regent fra 1776 til sin Død.
Men heller ingen anden af Katharina’s Yndlinge
havde som P. Evner, der til en vis Grad
retfærdiggjorde saa stor en Indflydelse. Thi foruden
at være stærkt præget af sin hensynsløse
Griskhed, sit despotiske Hovmod og sin
russiskbarbariske Brutalitet var han tillige
højtbegavet, idérig, i visse Retninger fintdannet og til
Tider i Besiddelse af en mægtig Energi. Særlig
som Generalguvernør i Sydrusland kom disse
hans gode Sider til Udfoldelse. Det var ham,
der udkastede og gennemførte Planen for
Ruslands Erhvervelse af Krim; han paabegyndte
og fremdrev med hensynsløs Kraft
Kolonisationen af de nyerhvervede Provinser, der hurtigst
muligt skulde gøres til veldyrkede og folkerige
Egne (nogle af Stæderne der, f. Eks. Cherson
og Sebastopol, skylder ham deres Oprindelse).
Da Katharina II 1787 foretog en Rejse til
Sortehavslandene, fremviste han Landene i en
blomstrende Tilstand, og de Kunstgreb, han efter
den fr. Gesandts Sigende ved denne Lejlighed
anvendte for at fremkalde den tilsigtede
Virkning, har næppe været saa omfattende som
fortalt. Kejserinden følte sig fuldkommen
tilfredsstillet ved de vundne Resultater og gav P.
Tilnavnet Tavritscheskij (Taurieren, efter Krims
gammelgræske Navn). I Katharina’s anden
Tyrkekrig overtog P. Overkommandoen, men
overlod snart Arbejdet til andre. Han oplevede ikke
Fredens Afslutning; hans Helbred var svækket
af en farlig Sygdom, som han ikke vilde tage
Hensyn til, og paa Rejsen fra Jassy til Nikolajev
døde han. Betingelsen for hans Stilling,
Hengivenhedsforholdet mellem ham og Kejserinden
bevaredes trods hendes andre erotiske
Forbindelser til det sidste. Han blev begravet i
Cherson, hvor en Statue af ham blev rejst 1836.
(Litt.: Saint-Jean (P.’s Sekretær),
»Lebensbeschreibung des Fürsten Grig. Alex. P.,
des Tauriers«, udg. af Rothermel
[Karlsruhe 1888]; »Fyrst P.’s Papirer 1744—93« [russ.,
 |
| G. A. Potemkin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
