Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Potential - Potential - Potentialfunktion - Potentialis - potentiel - potentiel Energi - Potentil - Potentilla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som Eksempler fra Læren om P. kan (uden
Beviser) anføres følgende: En Kugle, hvis
Tæthed er ens i alle de Punkter, der har samme
Afstand fra Centrum, virker paa et Punkt uden
for sin Overflade, som om alle dens virksomme
Dele var samlede i Centrum, for saa vidt
Virkningen kun angaar Kræfter, der virker efter de
to foran nævnte Love. Derfor kan man f. Eks.
ved Beregning af Solens Tiltrækning paa
Jorden ell. Jordens paa Maanen regne med, at
hele Klodens Masse er samlet i dens Centrum.
— Har en kugleformet Leder en jævnt fordelt
elektrisk Ladning e, og er dens Radius R,
saa vil dens Overflade have P. (»Spændingen«)
e: R, hvis den er saa langt fra alle andre
Legemer, at disses elektriske Indflydelse ikke
mærkes. I et Punkt uden for Kuglen i
Afstanden r fra dens Centrum vil P. under samme
Forudsætning være e : r; i ethvert Punkt inden
for Kuglens Overflade har P. samme Værdi som
i selve Overfladen, uanset om Kuglen er hul ell.
massiv. — Ved Anvendelser paa den alm.
Tiltrækning kommer der en Talfaktor ind.
Medens nemlig to elektrostatiske Enhedsladninger
i Afstanden 1 cm i Henhold til Definitionen af
Elektricitetsmængden 1 frastøder hinanden med
en Kraft paa 1 Dyn, saa vil to kugleformede
Masseenheder (Gramlodder) i 1 cm’s indbyrdes
Afstand tiltrække hinanden med en Kraft, der kun
er 6,667 . 10—8 Dyn, altsaa 15 Millioner Gange
saa lille. Solens Masse er omtr. 2 . 1033 g, og til
at fjerne et Gramlod fra Afstanden a1 cm (fra
Solcentret) til Afstanden a2 cm imod Solens
Tiltrækning udfordres der derfor iflg.
Potentialteorien Arbejdet 2 . 1038 . 6,667 . 10—8 .
(1/a1 — 1/a2) Dyncentimeter (Erg). Sætter man a2
uendelig stor og a1 lig Solens Radius (c. 69000 Mill.
cm), følger heraf, at der skal et Arbejde lig 1900
Billioner Dynoentimeter til at føre et g fra
Solens Overflade til et uendelig fjernt Punkt.
Langt den største Del af dette Arbejde bliver
udført inden for Planetsystemets Omraade.
Falder en Meteorsten fra Planetsystemets
Grænser ind paa Solen, vil hvert g i den p. Gr. a.
Solens Tiltrækning undervejs modtage den
samme Arbejdsmængde, der ved Gnidningen i
Solatmosfæren vil omsættes til Varmet. Da 42 Mill.
Dyncentimeter svarer til een Gramkalorie, vil
der altsaa for hvert g af Meteorstenen udvikles
45 Mill. Gramkalorier ell. c. 6000 Gange saa
meget, som der udvikles ved Forbrænding af
1 g Stenkul. (Litt.: B. O. Peirce,
Newtonian Potential Function [London]; Mathieu,
Théorie du Potential [Paris]; Klein,
»Vorlesungen über die Potentialtheorie«).
A. W. M.
Potential. Fysikens P. anvendes ogsaa i
Matematiken, idet maa definerer dem ved visse
partielle Differentialligninger, som de
tilfredsstiller. Deres Teori, der spiller en betydelig
Rolle, er udviklet af Riemann,
Lejeune-Dirichlet, F. og C. Neumann, Appell o. a. Hvis en
Funktion f(z) af dem komplekse variable z =
x + iy skrives f(z) = u + iv, hvor u og v er
reelle Funktioner af de reelle variable x og y,
vil u og v være P. Da v kan findes, naar u er
bekendt, beror Bestemmelsen af f(z) ud fra
givne Betingelser paa Bestemmelsen af et
Potential.
Chr. C.
Potentialfunktion bruges undertiden i
samme Bet. som Potential. Green har
indført Navnet P. for den Størrelse, der i den
foregaaende Artikel er behandlet under Navn
af Potential: Gauss gav den dette Navn,
der nu almindeligst bruges. Dog bruger f. Eks.
Clausius (»Die Potentialfunction und das
Potential«, 4. Udg. 1885) Navnet P. om den
efter Green, og ved Potential forstaar han et
Systems potentielle Energi.
(K. S. K.). A. W. M.
Potentialis, se Verbum.
potentiel, noget, der udtrykker en
Mulighed i Modsætning til aktuel, noget, der i
Øjeblikket er virksomt.
A. W. M.
potentiel Energi, se Energi.
Potentil, se Potentilla.
Potentilla L. (Potentil, norsk Mure),
Slægt af Rosenfamilien (Potentil-Gruppen), mest
fleraarige Urter med opret eller krybende
Stængel, haand- ell. fjersnitdelte Blade og
hyppigst gule Blomster, der sidder enkeltvis i
Bladhjørnerne ell. i Kvaste. Blomsterne har 4
ell. 5 Yderbægerblade, Bæger- og Kronblade,
c. 20 Støvblade og talrige Frugtblade, der
sidder paa den stærkt hvælvede, tørre ell.
svampede og ufarvede Del af Blomsterbunden
(Frugtbunden). Smaafrugterne er Nødder. C. 200
Arter, de fleste i nordlig tempererede Egne. Kun
de hyppigste af de nordiske Arter nævnes her.
P. anserina L. (Gaase-P., Gaase-M.) er
krybende og har mellembrudt fjersnitdelte, især
paa Undersiden mere ell. mindre sølvglinsende
Blade og store, gule Blomster, der sidder
enlig. Meget alm. i Danmark og Norge paa tørre
Steder langs Stranden, langs Veje, paa Enge
o. a. St.; den blomstrer i Maj—Juli og er paa
mange lave Jorder et ubehageligt Ukrud, der
bedst fordrives ved god Afvanding og rigelig
Gødning. P. reptans L. (Krybende P.,
Femfingerurt) adskiller sig fra foregaaende
især ved de haandsnitdelte (ell. femfingrede)
Blade; den vokser ved Veje og Gærder og paa
Marker og er alm. i Danmark, meget sjælden
i Norge; blomstrer i Juni—Aug. P. erecta (L.)
Hampe (Opret P., Tormentil, norsk
Tepperod) har ligesom foregaaende en tyk,
træet Rodstok, der her er indvendig rød
(Blodrod); herfra udgaar de 10—30 cm høje spinkle
Skud med 3-delte Stængelblade og smaa,
4-tallige Blomster. Alm. baade i Danmark og
Norge paa Heder, tørveholdige Enge, i Skove og
Krat; den blomstrer i Juni—Aug. Rodstokken
har været meget anvendt til Garvning; kaldes
ogsaa Hedenødder. P. palustris (L.) Scop.
(Comarum palustre L., Kragefod, norsk
Myrhat) er 30—80 cm høj og har
fjersnitdelte, paa Undersiden blaagrønne Blade og
brunrøde Blomster med en tyk og svampet
Frugtbund. Hyppig i Moser og Sumpe i
Danmark og Norge (lige til Nordkap og i
betydelige Højder); den blomstrer i Juni—Juli.
Tidligere var baade Blade og Rod officinelle; nu
bruges den sidste undertiden til Rødfarvning
af Uldvarer. P. argentea L. (Sølv-P.,
Sølv-M.) har en opret, 15—30 cm høj Stængel, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
