Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pottemageri - Pottenkant - Potter, Beatrice - Potter, Frans de - Potter, Louis de - Potter, Paulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Fingrene paa fri Haand. Denne
Fremgangsmaade anvendes som oftest endnu; kun i
større moderne Fabrikker bruges Forme, hvori
Genstandene opdrejes ved Hjælp af en
indvendig Skabelon. Efter Tørringen kan de glaseres
ell »begittes«, d. v. s. overhældes ell. males med
en farvet ell. hvid Masse, hvorefter de brændes.
De saakaldte Porcelænsovne er gjorte af Lerfliser
dækket med en hvid ell. farvet Glasur.
Arn. K.
Pottenkant er en kniplet Knipling, der har
faaet sit Navn (Potjeskant), fordi der altid i
dens Mønster findes en Krukke ell. Vase med
Blomster. P. hører særlig hjemme i Antwerpen,
hvor Kvinderne, Generation efter Generation,
har smykket deres Huer dermed. Se Afb. i Art.
Kniplinger.
R. H.
Potter [’påtə], Beatrice, se Webb, S.
Potter [’påtər], Frans de, flamsk
Historiker og skønlitterær Forfatter (1834—1904),
siden 1856 Redaktør af det gentske Dagblad
»Het Fondsenblad«. Fra 1886 var han
Sekretær ved det kongelige flamske Akademi. Hans
Forfattervirksomhed, saavel paa historisk
Omraade som i skønlitterær Henseende som Forf.
af historiske Romaner, Nutidsfortællinger og
Digte, er vidtstrakt og Antallet af de af ham
udgivne Bøger Legio. En sammentrængt
nederlandsk Litteraturhistorie, ledsaget af Prøver af
Værkerne, som han udgav 1854, blev
prisbelønnet af det offentlige, og Fortællingen: »De arme
dichter« (1856) prisbelønnedes ligeledes. En
Mængde historiske Enkeltundersøgelser og
Arkivstudier fra hans Haand tjener til at kaste
Lys over Byen Gents Historie og livet i det gl
Flandern. Ogsaa om Jacob van Artevelde har
han skrevet gentagne Gange.
(A. I.). V. K.
Potter [på’tæ.r], Louis de, belg. Forf. og
Politiker (1786—1859), var af flamsk Byrd og
hørte til en rig patricisk Slægt; opholdt sig
1811—23 i Italien og studerede særlig
Kirkehistorie. Han udgav 1821 et lærd Værk L’esprit
de l’Église (8 Bd) om Paverne og
Kirkeforsamlingerne siden Karl den Store’s Tid i afgjort
fritænkerisk Aand og 1825 Vie de Scipion Ricci
(3 Bd) med grundige Undersøgelser om denne
Oplysningstidens Statsmand i Firenze og den
leopoldinske Lovgivning. Men skønt han ogsaa
udsendte fl. kirkefjendske Flyveskrifter,
rettede han dog 1828 et skarpt Angreb paa
Regeringen for »dens protestantiske Tyranni« og
dømtes derfor til 18 Maaneders Fængsel.
Herfra skrev han Juli 1829 et Opraab til Folket om
at danne et Forbund mellem de liberale og de
klerikale imod Holland, og senere et aabent
Brev til Kongen, hvori han forudsagde den
kommende Revolution. Dette paadrog ham i
Apr. 1830 en ny Dom til 8 Aars
Landsforvisning. Han overførtes til Mainz; men da
Julirevolutionen var indtruffen i Paris, ilede han
derhen og vendte i Septbr i Triumftog tilbage
til Belgien. Han blev straks Medlem af den
foreløbige Regering og fik Belgiens Løsrivelse
kundgjort; men Stemningen vendte sig imod
ham, da han krævede en republikansk
føderalistisk Statsordning. Han trak sig derfor tilbage
og drog til Paris, hvor han i en Rk.
Flyveskrifter angreb Belgiens ny Statsstyrere og desuden
skrev en Histoire philos., polit. et crit. du
Christianisme (8 Bd, 1836—37), ligeledes udpræget
rationalistisk. 1838 vendte han hjem, udgav s.
A. en Fremstilling af Revolutionen i Belgien
1828—30 samt Souvenirs personnels (2 Bd 1840).
Efter 1848 skrev han om de økonomiske
Samfundsspørgsmaal i yderlig radikal, ja nærmest
socialistisk Aand.
E. E.
Potter [’påtər], Paulus, holl. Maler og
Raderer, f. i Enkhuizen 1625, d. i Amsterdam
1654, Elev af sin Fader Pieter P. (s. d.) og af
Jacob de Wet i Haarlem, virkede i Delft, Haag
og Amsterdam. P. er den hollandske Kunsts, ja
Verdenskunstens største Dyrmaler. Med en
utrolig Energi har ham i sit korte Liv, til
Brystsygen rev ham bort kun 29 Aar gl, arbejdet sig
frem til Mesterskabets Fuldkommenhed.
Beundringsværdigt er i og for sig allerede det store
Antal Billeder (over hundrede), han har
efterladt, beundringsværdigt i Betragtning af det
indtrængende Studium og den omhyggelige
Gennemførelse, hvert eneste Billede bærer Vidne
om; men endnu mere at beundre er P.’s
mesterlige Evner i Gengivelsen af den plastiske
Form, i
Karakteriseringen af
det maleriske
»Stof« i hver
Dyrearts
Beklædning, og
ikke mindst i
den
dybtgaaende Opfattelse af
Karakteren i de
forsk.
Dyreindividualiteter;
træffende er det
blevet sagt som
et Bevis paa
hans inderlige
Samliv med og
Fordybelse i
Dyreverdenen,
at P. saa langt
fra at antropomorfisere Dyrene snarere giver
de Mennesker, han maler, et vist
Dyrepræg. Men ikke blot som Dyrmaler
fortjener han Mesternavnet; P.’s Landskaber af hans
Hjemlands flade Egne giver i al deres jævne
Bramfrihed de skønneste og inderligste Billeder
af holl. Natur; kun Ruisdael behøver P. her at
vige for. — Af P.’s Værker skal fremhæves:
»Den unge Tyr« (1647) i Mus. i Haag, et
Billede, der vel hører til P.’s berømteste, men
ikke til hans ypperste Arbejder; denne Rang
tilkommer i langt højere Grad hans mindre
omfangsrige Billeder, saaledes »Forpagtergaarden«
(1649, kendt under Navnet: La vache qui pisse),
i Ermitagen i Petrograd, hvor smst. fra anføres
»Landskab« (1650), Ulvehunden, og 12
Smaabilleder (hvoraf et af Poelenburg) behandlende
»Jægerliv« og Jægerens Dom og Afstraffelse ved
Dyrene, endvidere i Schwerin 5 Billeder, hvoraf
særlig fremhæves »Køer paa Engen« (1649), i
Kassel et lgn. Emne (1644), i Louvre bl. a.
»Heste ved en Hytte« (1647), i Torino »Kvæg
paa Engen« (1649), i Buckingham Palace:
»Tyren og de to Køer« (1649), i Haag — foruden
»Tyren« — »Koen, der spejler sig« og i
 |
| P. Potter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
