Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poudrette - Pougens, Joseph de - Poughkeepsie - Pougin, Arthur Paroisse - Pouillet, Claude Servais Mathias - Pouilly sur Loire - Poul - Poularde - Poule - Poullaouen - Poul Rytter - Poulsen, Adam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Røg fra et Ildsted og indkoges dernæst
først ved Opvarmningsdamp i særlige
Kogeindretninger og derefter i Vakuumapparater (se
Afdampning). Endelig tørres Massen
fuldstændig paa flade, dampopvarmede Pander,
hvorfra det tørre, kun svagt lugtende Pulver
afskrabes ved maskindrevne Skrabere. Den her
beskrevne Fabrikationsmaade, som er angiven
af v. Podewils, kan man variere paa forsk.
Vis, hvad i øvrigt v. Podewils selv har gjort.
Ogsaa ved Blanding med brændt Kalk,
Tørvesmuld, Tørvemel ell. andre Stoffer, og ved
saadan Blanding i Forening med Tørring ved Varme
kan Latrin omdannes til P. Hensigten med
Poudretteringen er at fremstille et Stof, der
omtrent har Latrinens Gødningsværdi, men
samtidig er nogenlunde lugtfrit og bekvemt at
lagre og at transportere. De Forhaabninger,
man en Tid lang snærede, om at opnaa store
Fordele ved Latrinens Poudrettering er dog
ikke blevne opfyldte, og Fremstillingen af P.
har nutildags ikke stor Bet. (se i øvrigt
Gødning).
(Fr. V. M.). A. Bj.
Pougens [pu’зæ.s], Joseph de, fr. Digter
og Lærd (1755—1833), naturlig Søn af Prinsen
af Conti, skulde være Diplomat, ledsagede
Kardinal Bernis til Rom, men blev kun 24 Aar
gl. blind. Alligevel dyrkede ham ivrig
Videnskab og Digtekunst og grundlagde, forarmet
ved Revolutionen, en Boghandel. Mest kendt er
hans beskrivende Prosadigt Les quatre âges
(1820); 1828 udgav han Contes et poésies
fugitives. Hans Archéologie française ou
vocabulaire des mots tombès en désuétude (2 Bd, 1823)
var af ikke ringe Nytte for Studiet af
middelalderlig fr. Litt. Hans Mémoires et souvenirs
fuldendtes og udgaves 1834 af Brayer de
Saint-Léon. (Litt.: S. de Sacy, Notice sur la vie
et les travaux de P. [1836]).
S. Ms.
Poughkeepsie [på’ki.psi.], Pokeepsie, By
i U. S. A., Stat New York, ligger ved Hudson
104 km S. f. Albany. (1920) 35000 Indb. I P.
ligger et berømt Kvinde-College (Vassar
College), en stor Handelsskole og et
Militærakademi samt et Sindssygehospital. En
Jernbanebro fører her over Hudson. P. blev grundet af
Hollændere 1698.
G. Ht.
Pougin [pu’зæ], Arthur Paroisse, fr.
Musikforfatter (1834—1921), studerede ved
Paris’ Konservatorium, lagde sig særlig efter
Violinspil, havde derefter Ansættelse i forsk.
Kapeller, bl. a. i Opera comique’s, men opgav sin
Virksomhed som udøvende Musiker for den
musiklitterære. Foruden Dag- og
Fagbladsartikler har P. skrevet en Række større og
mindre Monografier — mest af biografisk
Karakter —, ligesom han forfattede de to
Supplementsbind til Fétis’ store Biographie
universelle. Bl. P.’s Arbejder kan nævnes Musiciens
français du XVIII siècle, Les vrais créateurs
de l’opéra français, Meyerbeer, Auber, Rosini,
Notice sur Rode, Rameau, Méhul,
L’opéra-Comique pendant la Révolution, I. I. Rousseau
musicien, G. Verdi etc.
W. B.
Pouillet [pu’jæ], Claude Servais
Mathias, fr. Fysiker, f. 16. Febr 1791, d. 14.
Juni 1868. P. studerede ved École normale i
Paris. Bl. hans senere Stillinger maa nævnes,
at han 1831 blev Lærer i Fysik ved École
polytechnique og 1838 ved Faculté des sciences.
1837 valgtes han ind i Deputeretkamret.
Junirevolutionen 1848 voldte ham Tabet af en
Direktørpost ved Conservatoire des arts et
métiers, og da han efter Statskuppet nægtede at
aflægge Ed til Napoleon III, maatte han opgive
alle sine offentlige Stillinger. Efter den Tid
levede han som Privatmand. P. var en Lærer
af høj Rang og en dygtig Eksperimentalfysiker.
Hans kendteste Arbejder gælder Luftarters
Sammentrykning, Varmemaaling og Lovene for
den elektriske Strøm. Hans Traité de physique
et de météorologie (2 Bd. 1827) er baade paa
Fransk og Tysk (Overs. ved Johannes Müller)
udkommet i mange Opl. Den tyske Udg. har
ved Omarbejdelser og Udvidelser fulgt med
Fysikkens Udvikling til vor Tid.
(K. S. K.). A. W. M.
Pouilly sur Loire [pu’ji-syr-’lwa.r], By i
det indre Frankrig, Dept Nièvre, ved højre
Bred af Loire og Lyon-Banen, NNV. f. Nevers,
2600 Indb. P. s. L. har et smukt Slot. Vinavl.
(K. S. K.). E. St.
Poul, Paver, se Paul.
Poularde [fr. pu’lard], se Kapun.
Poule [pul] (fr.), Høne; Stamme, Indsats for
Vinderen i visse Spil, særlig Billard, »Pulje«.
Poullaouen [pula’wæ], By i det
nordvestligste Frankrig (Bretagne), Dept Finistère, SØ.
f. Morlaix, 3500 Indb. P. har sølvholdige
Blyminer.
(M. Kr.). E. St.
Poul Rytter, dansk Student (1663—1728),
har bevaret sit Navn for senere Slægter, ikke
for sine egne Fortjenesters Skyld, han drev det
kun til at blive en ilde berygtet Studiosus
perpeluus, men for den spøgefulde Anvendelse,
først hans Samtidige Holberg og senere Carl
Ploug gjorde deraf som Pseudonym. Holberg
benyttede hans Navn som Kværulant og
Slagsbroder paa Titelbladet til et Stridsskrift mod
Andr. Hojer, medens Ploug anvendte det i mere
studentikos Bet. af en til Tobak og Spiritus
vini genegen Person som Forfattermærke for
sin Studenterpoesi. (Litt.: Borchsenius,
»Fra Fyrrerne«).
J. Cl.
Poulsen, Adam, dansk Skuespiller og
Teaterdirektør, Søn af nedenn. C. E. P., f. 19.
Novbr 1879 i Kbhvn, foer først til Søs, men
opgav den maritime Bane for at blive Student,
hvorefter hans Fader forberedte ham til en
Debut paa Dagmarteatret 9. Novbr 1901 som
Giulio i »Renaissance«. P. brød straks igennem.
1903—05 virkede han ved Folketeatret og føjede
Karakterroller som Bratt i »Over Evne« og
Kaptajn Grobisch i »Karneval« til sit
Repertoire af romantiske og moderne Elskere;
1905—06 udviklede han sig yderligere paa Max
Reinhardt’s Teaterskole i Berlin og var
derefter atter ansat ved Dagmarteatret, i hvilken
Periode han navnlig udmærkede sig som
Harald Haarderaade i »Væringerne i Miklagaard«;
1909 tiltraadte han sammen med Broderen,
Johs. P., et Engagement ved Nationalscenen,
der dog kun blev af kort Varighed. Med
afgjort Held grundlagde P. 1910 i Dyrehaven det
første danske Friluftsteater (»Hagbarth og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
