Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poulsen, Viggo Albert - Poulsson, Magnus - Poulsson, Poul Edvard - Poulton, Edward Bagnal - Poul Vendekaabe - Pound - Poupard, Ludovic
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommet i 3 Opl. (sidste 1918) og er oversat paa
adskillige fremmede Sprog. Paa talrige Rejser
har P. studeret bot. Institutter, og 1894—95
drog han med offentlig Understøttelse paa
Studierejse til Java; nogle af hans Arbejder (bl.
a. over tropiske Saprofyter) er udførte paa
Materiale derfra. En Slægt af Artocarpaceæ,
Poulsenia, er af Eggers benævnt efter P. — Fra sin
tidligste Studentertid var P. knyttet som Lærer
i Naturhistorie til Borgerdydskolen i Kbhvn,
hvor J. Pio’s Indflydelse bidrog til at udvikle
hans Sans for pædagogisk Virken og Evne til
klar Fremstilling; her var P. stedse Lærer,
og iherfra fik han de Erfaringer i
Undervisning, paa Grundlag af hvilke han skabte gode
Lærebøger i Botanik saavel for den mest
elementære som for den noget videregaaende
Undervisning. Bl. disse kan nævnes »Botaniske
Vægtavler«, »Lærebog i Botanik« (7. Udg.) og »Lille
Plantelære« (9. Udg.). Talrige populære
Artikler, ligesom ogsaa den 1878 udgivne
Bearbejdelse efter Thomé »Planternes Bygning og Liv«,
hører hen til P.’s Virksomhed for Kendskabet
til Botanikken i vide Kredse. (Biografier af P.
i »Botanisk Tidsskr.«, 37. Bd. ved L.
Kolderup Rosenvinge og i »Vidensk. Medd. fra
Dansk naturh. Foren.«. Bd 71, ved A. Mentz).
A. M.
Poulsson [’pä^ulsån], Magnus, norsk
Arkitekt, f. i Drammen 14. Juli 1881, var 1900—03 Elev
af Arkitekt H. M. Schirmer ved den kgl. norske
Kunst- og Haandværksskole i Kria. Som I. G.
Clason’s Elev gennemgik han Kgl. tekniska
Högskolan i Sthlm med Afgangseksamen 1905.
Han var 1905—09 Assistent hos Arkitekt Carl
Westman i Sthlm. Siden 1909 har han
praktiseret som Arkitekt i Kria. Han foretog 1920—21
med offentlig Stipendium Studierejse til
England, Frankrig og Italien. Af P.’s større
Arbejder i Kria kan nævnes: Den kommunale
Kolonibebyggelse paa Lille Tøien (færdig 1921),
Advokat A. Eger’s Hus (1917, belønnet med
Sundt’s Præmie), den danske Amerikalinies
Gaard (1919), Livsforsikringsselskabet »Fram«’s
Bygning (1924). Et Monumentalbygværk har
han i Kria opført under Samarbejde med
den jævnaldrende Arkitekt Arnstein Arneberg,
nemlig Telefon- og Telegrafbygningen (færdig
1923). Disse to har ogsaa under jævnbyrdig
Samarbejde sejret i de to Konkurrencer om et
nyt Raadhus i Kria, som blev afholdt 1916 og
1918, og de er f. T. optaget af videre at
bearbejde deres Planer og at forberede
Opførelsen af dette Værk, som blev definitivt besluttet
af Byens Kommunestyre Novbr 1923. P. er en
af de mest fremtrædende nulevende norske
Arkitekter. Hans Bygninger er gennemgaaende
præget af monumental Enkelhed, Kraft og
Bredde, og de har Tilslutning til centrale
Ejendommeligheder i norsk Bygningstradition, paa
samme Tid som de hævder en udpræget
moderne og rationel Karakter. Mest direkte synes
han inspireret af ældre Træbebyggelse paa
Østlandet i Norge. Han har ogsaa bygget og
ombygget adskillige større og mindre Beboelses-
og Økonomihuse paa Landet, saaledes Gaardene
Lier og Lunderby ved Kongsvinger, Maarud ved
Skarnæs, Vigernæs i Holand foruden fl. under
disse Gaarde liggende Smaabrug og
Husmandspladser. Videre det store moderne Gartneri
Oksenøen ved Lysaker med Folkestuer,
Drivhuse, Lade og Lagerbygning (færdig 1920). I
Aarenes Løb har han udført adskillige
Tegninger til Møbler og Bohave for Private og for
Kria Haandværks- og Industriforening. P. var
1921—24 Formand i Kria Arkitektforening, og
har i en Aarrække været Formand i
»Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers
Bevaring«. (Litt.: Tidsskr. »Arkitektur og
dekorativ Kunst« 1916, 1917; »Teknisk Ukeblad« 1919,
1924; Tidsskr. »Byggekunst« 1919, 1921, 1922;
Tidsskr. »St. Hallvard« 1920 [S. 158 ff.], 1922
[S. 145 fl.]; H. Hals, »Hus for
Smaakaarsfolk, opført i Kria Kommune« [1920], S. 32 ff.).
C. W. Sch.
Poulsson [’p^äulsån], Poul Edvard, norsk
Farmakolog, f. 18. Apr. T858 i Larvik, blev
cand. med. 1885, gjorde Tjeneste ved
Rigshospitalet og opholdt sig 1887—91 i Udlandet
for at studere dels Kemi hos Fresenius i
Wiesbaden, dels Farmakologi hos Schmiedeberg i
Strassbourg. Efter Lockmann’s Død 1891
overtog han Forelæsningerne i Farmakologi, blev
1892 Dr. med. (Afh.: »Om det æteriske
Filixextrakts toxisk og anthelmintisk virkende
Bestanddele«) og 1895 ekstraordinær Prof. i det
nævnte Fag. Hans Professur blev ordinær 1913.
Straks ved sin Tiltræden 1895 grundlagde han
Univ.’s farmakologiske Institut, fra hvilket han
udsendte en Mængde Afh., af hvilke mange fik
blivende Bet. (Undersøgelser over
Alkaloiderne og deres Giftvirkning, over Narkotika og
Anæstetika o. m. a.). Berømt er den fl. Gange
udgivne og til fremmede Sprog oversatte
Lærebog i Farmakologi (1905). En Del Afh.
omhandler Alkoholen som Nydelsesmiddel og
Terapeutikum, andre Radium og dets Emanation,
atter andre giver Oversigter over
Medikamentgruppers blodtryknedsættende, lammende
Virkninger. Flere af disse Skrifter er ogsaa
udkomne paa Tysk, f. Eks. »Optiske Antipoder
1907 og 1909« (1910). P. har taget stor Del i
Kampen mod Alkoholismen i Norge og sidder
inde med mange officielle Tillidshverv.
J. S. J.
Poulton [’pa^u£tən], Edward Bagnal, eng.
Zoolog, f. 1856 i Reading, udnævntes 1893 til
Prof. i Zoologi ved Univ. i Oxford. Han er
særlig kendt ved sine Undersøgelser paa
Selektionsteoriens Omraade, saaledes The colours of
animals (1890), Ch. Darwin and the theory of
natural selection (1896) samt Essays on the
evolution (1908).
R. H. S.
Poul Vendekaabe, se Helgesen.
Pound [pa^und], eng. Vægtenhed: P.
Avoirdupois = 453,5924 g og P. Troy = 373,242 g;
eng. Møntenhed, P. Sterling = 18 Kr 15,95 Ø.
Poupard [pu’pa.r], Ludovic, fr. Forf.
(1835—90). Ved Inddragelsen af et Monopol
henimod Kejserdømmets Slutn. blev P., der
ejede et stort Bogtrykkeri, helt forarmet og
begyndte under Pseudonymet Louis Davyl at
skrive for Teatret. 1875 gjorde La maitresse
légitime storartet Lykke. P. har tillige skrevet
mørke Paris-Romaner, hvoriblandt: Les enfants
de la balle (1883), Zélie Clairon (1885) og
Honneur me tient (1886).
S. Ms.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
