Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prag - Praga - Praga, Emilio - Praga, Marco - Pragelpas - Prag-Freden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magt og Anseelse naaede P. under Georg af
Podiebrad (1448—71) og Kongen af det
Jagellonske Dynasti. 1518 forenedes Altstadt og
Neustadt under een Borgemester. 1541 blev
Kleinseite og Hradčany for en stor Del ødelagt ved
en Ildebrand. Ved Slutn. af 16. Aarh., som i
det store og hele var en Opgangsperiode for
P., talte Byen c. 85000 Indb., og var omgivet
af Vinhaver, Riddergodser og Villaer, der for
største Delen faldt som Offer for de flg. to
Aarh.s Krigsbegivenheder. Under
Trediveaarskrigen, der foranledigedes ved den kendte
Vindusudsmidning paa Hradčany, blev P. 1631
besat og frygtelig udplyndret af Sachserne, men
allerede 1632 generobret af Wallenstein.
Svenskerne under Königsmark overrumplede 26. Juni
1648 Kleinseite og Hradčany, som de berøvede
de sidste Kunstskatte, medens Altstadt og
Neustadt heltemodigt udholdt 3 Maaneders
Belejring, til den westfalske Fred gjorde en Ende
paa Kampen. 1650 antages P. at have haft
3500O Indb. 1679 og 1680 rasede Pesten i P. I
den østerr. Arvefølgekrig blev Byen 26. Novbr
1741 besat af Franskmændene, Bayrerne og
Sachserne og Kurfyrst Karl Albert lod sig hylde
som Karl VII paa P.’s Borg; først i Jan. 1743
rømmede Franskmændene Byen og Landet.
Aaret efter, 12. Septbr 1744, besatte Preusserne
under General Einsiedl P., men maatte atter
opgive Byen 26. Novbr. Frygteligt led Byen
under de 3 Ugers Belejring af Preusserne 1757,
som Frederik den Store selv ledede; 800 Huse
blev ødelagt ell. beskadiget ved
Bombardementet. Under Kejser Josef II (1780—90) kom
en vis religiøs Tolerance baade Protestanterne,
som byggede to Kapeller, og Jøderne til gode.
1784 blev de 4 P.-Byer forenede til een; s. A.
hjemsøgtes P. af en frygtelig Oversvømmelse,
den største hist. kendte. Under Urolighederne
1848 lod Fyrst Windischgrätz Altstadt og
Neustadt beskyde i 4 Dage fra Hradčany. Da
Preusserne 1866 holdt P. besat, maatte den udrede
en Krigskontribution, paa 900000 Fl. foruden at
betale Troppernes Forplejning. 23. Aug.
sluttedes her P.-Freden. De sidste Aartier har
været præget af en stedse stærkere
Tilbagetrængning af det tyske Element i P. 1868
oprettedes en ny tschekk. teknisk Højskole og
1882 det tschekk. Univ. Efter Tschekkoslovakiets
Frigørelse 1918 er en Del Mindesmærker fra
Habsburgertiden bortfjernede, og det tyske
Sprog er banlyst fra Forretningsskilte o. desl.
(Litt.: Grieben, »P. und Umgebung«, 17.
Opl. [Berlin 1923]; W. W. Tomek, »Gesch.
P.’s« [P. 1856]; Erben, »Statist. Handbücher
der königl. Hauptstadt P. und der Vororte«
[siden 1873]; »Verwaltungsberichte von P. und
Vororten« [P. 1890—94]; A. Bohač, »Hlavni
Město Praha« [La capitale de Prague, étude
démographique, P. 1923]).
O. K.
Praga, den paa højre Bred af Weichsel
liggende Del af Byen Warszawa, med c. 30000
Indb., er forbunden med denne ved en fast Bro,
dannede indtil 1791 en særlig By. P. var efter
Slaget ved Máciejovice Polens sidste Bolværk.
4 Novbr 1794 blev den stormet af Russerne
under Suvorov, ved hvilken Lejlighed 20000
Polakker omkom.
N. H. J.
Praga, Emilio, ital. Digter, f. i Lombardiet
1839, d. 26. Decbr 1875 i Milano. Han var en
meget talentfuld Bohême-Natur, opr. Maler,
der i Milano førte et temmelig vildt Liv med en
lille Kreds af aandsbeslægtede Venner. Der er
udkommet 4 Digtsamlinger af P.: Tavolozza
(1862), Penombra (1865), Fiabe e Leggende
(1869) og Trasparenze (1875). De viser ham som
begavet Lyriker, paavirket dels af fr.
Romantik (Musset), dels af den fantastiske Edgar Poe
og af Baudelaire; et realistisk-demokratisk
Drag fremtræder ikke sjældent i dem.
(E. G.). E. M-r.
Praga, Marco, ital. dram. Forf., ovenn.’s
Søn, f. 1863 i Milano. Tidlig begyndte han at
skrive for Teatret og debuterede allerede 1886
med et enakts Drama L’amico, som gjorde stor
Lykke. Han aabenbarer her de Egenskaber, der
særtegner hans Stykker, en dyb og fin Analyse
af den kvindelige Karakter, en god
Iagttagelsesevne og en slagfærdig Dialog. Af hans flg.
Dramaer maa nævnes Le Vergini (1891), La moglie
ideale (1892), L’Erede (1894), L’innamorata
(1894), La morale della favola, Il dubbio (1899),
L’Ondina (1904), La Crisi (1907), der regnes for
hans bedste Arbejde, og La porta chiusa (1914).
Han har desuden skrevet en Roman La
Biondina og et Bd Noveller Storie di palcoscenico.
E. M-r.
Pragelpas [’pra.gəl-], Pas (1554 m) i schweiz.
Kanton Schwyz, der forbinder Muota-Dalen med
Klön-Dalen i Glarus. Over P. fører kun en
Fodsti. S. f. Passet, i en Højde af 1281 m,
minder Suvorov-Tavlen om Kampene mellem
Russerne og Franskmændene 1799.
O. K.
Prag-Freden var den Fred, som 23. Aug.
1866 sluttedes mellem Preussen og Østerrige og
hvorved dette opgav sin tidligere Stilling i
Tyskland og paa Forhaand lovede at godkende den
ny Ordning, som skulde grundlægges i St f. det
tyske Forbund. Endvidere afstod det i § 5 sin
Medejendomsret til Hertugdømmerne Holsten
og Slesvig, »dog saaledes at Befolkningerne i
de nordlige Distrikter af Slesvig skal afstaas
til Danmark, naar de ved fri Afstemning
tilkendegiver Ønsket om at blive forenede med
Danmark«. Maj 1867 aabnede Preussen paa
Skrømt Underhandlinger med Danmark om
Opfyldelsen af dette Tilsagn, men de førte ikke
til noget Resultat og ophørte i Marts 1868; der
stilledes nemlig forsætlig fra preussisk Side saa
store Krav om de Garantier for de i
Nordslesvig tilbageblivende Tyskeres nationale
Rettigheder, at de paa Forhaand maatte regnes for
uantagelige, især da der ikke gaves nogen
Oplysning om, hvor stort det Landomraade skulde
være, som man agtede at give tilbage. Da den
danske Prinsesse Thyra 1878 skulde ægte
Hertugen af Cumberland, uden at der forinden var
truffet Aftale med Preussen om hans Afkald
paa Hannover, som opr. paatænkt, sluttedes 11.
Oktbr s. A. en Traktat i Wien, hvorved Østerrig
»for at knytte de venskabelige Baand endnu
fastere, der bestaar mellem de tvende Magter«,
gik ind paa at ophæve Vilkaaret i § 5, uden
Hensyn til den Ret, der var tilsagt de danske
Sønderjyder. I Verdenskrigens sidste Aar
opstod dog hos fl. tyske Politikere Tanken om at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
