Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pragtstjerne - Praguerie - Prah - Prahl - Prahl, Georg Carl Christian Wedel - Prahlada - Prahova - Praia - Prairial - Prairie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foroven kirtelhaaret og har hvide Blomster,
der aabner sig om Aftenen og bestøves af Aften-
ell. Natinsekter. Den er i Danmark ret alm.
ved Marker og paa høje Enge, ligeledes i det
østlige Norge; og den blomstrer i Juni—Septbr.
Dag-P., Rød P. (M. rubrum [Weig.] Garcke,
M. diurnum Fr.) har rosenrøde Blomster. Den
er alm. i Danmark ved Grøfter og Bække, i
Skove og Krat, ligeledes i Norge, og den
blomstrer i Maj—Juni.
A. M.
Praguerie [pra’gri] (fr.), de franske
Stormænds Opstand 1440 mod Karl VII i Anledning
af Orléans-Ordonnansen af Novbr 1439 om
Indførelse af en lille staaende Hær. Efter 6
Maaneders Forløb undertryktes Opstanden. P.
fik Navn efter Hussiteropstanden 1419 i Prag.
Prah, Boosum-P. (den hellige Flod),
Kystflod paa Øvre-Guineas Kyst, Guldkystkolonien,
udspringer paa Kongbjergene og
gennemstrømmer det tidligere Negerrige Ashanti; den
optager Bifloderne Birrim og Ofin.
C. A.
Prahl, Navn paa fl. i Danmark og Norge
levende Slægter, der vistnok er af samme
Oprindelse. Sognepræst i Svaneke Jacob
Nielsen Prahl (1696—1752) var Fader til Niels
P. (1724—92), til Købmand i Svaneke Rasmus
P. og til Degn i Bodilsker Samuel P.
(1730—1819), af hvilke de to sidste har efterladt
Afkom. Den førstnævnte af Brødrene blev Student
fra Frederiksborg Skole 1742 og levede senere
af sin Pen, baade som Oversætter og Forfatter
af Vers og Prosa. Han var nøje knyttet til Agent
Holck’s Kontor. Bl. hans litterære Arbejder, der
omfattede over 1800 trykte Ark, kan nævnes
den af ham forfattede 7. Del af N. Jonge’s
store Jordbeskrivelse, hvori han behandlede de
fremmede Verdensdele, »Fastesange«,
»Julesange«, »Gudelige Sange«, Indlæg i Dagens
Spørgsmaal m. m. Købmand R. P. var Fader til
Sognepræst og Provst i Tønder, Konsistorialraad
Peter Prahl (1761—1831), en dansksindet
Miand, der var levende interesseret for
Folkeoplysningens Fremme, i hvilket Øjemed han
oversatte og bearbejdede en Rk. tyske Skrifter,
medens han i iøvrigt søgte at fortrænge de tyske
Skolebøger, ligesom han gjorde sit for at
gennemføre Brugen af dansk Sprog i danske
Skoler. Hans Søn, Sognepræst og Provst i
Haderslev Hans Peter P. (1808—69), blev Fader
til Overstabslæge i den tyske Flaade Peter
P. (1843—1911), som bl. a. forfattede en
Slesvig-Holstens Flora, og til Sognepræst i Haderslev,
Dr. theol. Hans Schlaikier P. (født 1845),
der i en Aarrække var Direktør for det
preussiske Præsteseminarium for Nordslesvig. Fra
Degnen S. P. stammede cand. polit. Carl
Rudolph P. (1826—87), der var Medstifter af og
Medarbejder ved »Dagbladet«, hvor hans
udenrigspolitiske Artikler, prægede af stor
Kærlighed til Frankrig, spillede en ikke ringe Rolle.
Hans Søn, cand. phil. Samuel Jacob P.
(født 1863), der fra 1906 har været Leder af
den fr. Regerings Kursus for Kommunelærere
i Kbhvn, har udfoldet en omfattende
Virksomhed som Journalist, Oversætter (bl. a. af La
Fontaine’s Fabler) og Forf. af Lærebøger i
Fransk. Baade Fader og Søn hædredes med
Æreslegionen.
P. B. G.
Prahl, Georg Carl Christian
Wedel, norsk Officer og industridrivende, f. nær
Grimstad 28. Septbr 1798, d. 29. Marts 1883.
Han blev 1816 Officer, 1843 Kompagnichef i
Bergen’ske Brigade og tog Afsked 1878. P. var
meget virksom paa forsk. industrielle
Omraader (Bogtrykkeri, Jernstøberi m. m.), til Dels
som den første i Bergen paa disse Felter, men
er navnlig bekendt ved det af ham 1827 i
Bergen oprettede Stentrykkeri, det første i denne
By og tillige et af de første i Norge, og som
han i en længere Aarrække ledede med
Assistance af fl. udmærkede Litografer, som Henrik
Bucher, J. L. Losting o. fl. Fra dette Officin er
udkommet fl. Værker, som for sin Tid var af
Værdi; foruden enkelte Generalkort over Norge,
Kystkort, Musikalier o. s. v. vandt hans »Norsk
Skoleatlas« (1836) stor Anerkendelse og
Udbredelse, ligesom hans »Godtkøbsatlas« (1859, nyt
Opl. 1874). En stor Mængde Prospekter,
Portrætter og navnlig »Samling af Norges mest
ejendommelige Bondedragter« (1827—30), der
nu komplet hører til de større Sjældenheder,
har en ikke ringe kulturhistorisk Interesse.
(Litt.: Imm. Ross, »Kaptein G. P.« [Bergen
1896]).
(Fr. O.). Wt. K.
Prahlada, en af Dāitya’erne, berømt for
sin Fromhed og Hengivenhed mod Vishnu.
Det fortælles, at P.’s Fader Hiraṇyakaçipu
havde faaet Herredømmet over hele Verden,
bemægtiget sig alle Ofringer og sat Guderne
ud af Spillet; for at redde Verden maatte da
Vishnu lade sig føde som et Uhyre, halvt
Menneske og halvt Løve (den saakaldte
Mand-Løve-Inkarnation, se Vishnu), sønderrev
Hiraṇyakaçipu og betvang Ditya’erne. P., som til
Trods for alle sine Slægtninges Angreb havde
holdt trofast ved Dyrkelsen af Vishnu, blev nu
af dennie gjort til Dāitya’ernes Overhoved.
D. A.
Prahova, Flod i Rumænien, udspringer i
Karpatherne og gennemstrømmer Bjergene i
sydlig Retning, indtil den efter et Løb paa 160
km falder i Jalomitsa. Efter P. er opnævnt et
Distrikt, der har Petroleumskilder samt meget
rige Saltlejer.
(H. P. S.). N. H. J.
Praia, se Porto Praia.
Prairial [præ’rial] (fr.: »Hømaaned«), den
9. Maaned i den fr. Revolutionskalender, fra
20. Maj til 18. Juni.
Prairie [fr. præ’ri, eng. ’pre.ri], den alm.
brugte Betegnelse for Græsstepperne i de
nordamerikanske Fristater og Kanada. Undertiden
benyttes Navnet i snæver Bet. om de østligere
lavere liggende Stepper i Modsætning til de
vestligere og mere tørre Plains. Steppepletter
findes el. fandtes allerede i Ohio-Bassinet, men
først V. f. Chicago dækker de store
sammenhængende Strækninger, hvori der dog findes
talrige Skovøer. P. sender her en Tunge mod Ø.,
længere mod N. og S. faar de først Overvægt
V. f. 95° v. L. Aarsagen til Skovlandets
Træfattigdom er den mod V. aftagende Nedbør og
tiltagende Fordampning. I de østlige P. er
Vegetationen kun i meget moderat Grad præget
af Tørke. Naar man kommer uden for
Grænseomraadet med dets mange smaa Egeskove,
breder sig de store Sletter ell. Morænelandskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
