Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 551 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prim - Prim (Valle) - Prim, Juan - prima - prima (i Malerkunst) - Primadonna - Primas - Primat - Primater

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prim (af lat. primus, den første) er en
Parade, der under forsk. Form bruges i
Fægtning og Hugning; den afbøder Stød og Hug fra
venstre Side, naar Vaabenet føres med højre
Haand. Navnet skriver sig fra, at P. var den
første af de 4 (ell. 8) Parader: P., Seconde,
Terz, Kvart; (Kvint, Sixte, Septime, Oktave).
K. A. K.

Prim er en i Norge alm. benyttet Betegnelse
paa Valle, der er inddampet til grødagtig ell.
tyk vællingagtig Konsistens. P. kan opbevares
i aabne Spande fra Sommer til Vinter og spises
hyppig som Primvælling, der fremstilles ved
Kogning af P. med Vand og Bygmel (se
Primost og Primvælling).
B. B.

Prim [prim], Juan, sp. General og
Statsmand, f. 6. Decbr 1814 i Reus i Katalonien, d.
30. Decbr 1870 i Madrid. Han indtraadte 1834
i Hæren og svang sig i Krigen mod Karlisterne
op til Oberst
1837. Som
Medlem af
Deputeretkammeret
1842 sluttede
han sig til de
yngre
Progressisters Modstand
mod Espartero,
ja knyttede
ligefrem Forbund
med
Modpartiet, Moderados,
imod harm og
gjorde Maj 1843
Opstand i sin
Fødeby. Til Løn
blev han af de
ny Magthavere
udnævnt til
General, Greve af
Reus og Guvernør i Barcelona; som saadan
undertrykte han Opstanden i Katalonien s. A.,
men brød snart efter med Ministeriet for dets
Reaktion og blev som Deltager i en
Sammensværgelse dømt til 8 Aars Fængsel, men efter
et Par Maaneder benaadet Jan. 1845. De flg.
Aar levede han i Udlandet, og blev 1847 Guvernør
paa Portorico, hvorfra han 1848 hjalp de
danske Myndigheder mod Negerurolighederne paa
St Croix. 1850 valgtes han paa ny til
Deputeretkammeret og deltog ivrig i Kampen mod den
voksende Reaktion; blev derfor 1853 sendt til
Tyrkiet for at overvære Krigen og skal have
givet Omar Pasha gode Raad under Felttoget.
Efter sin Hjemkomst 1856 sluttede han sig til
O’Donnell og blev 1858 Senator; førte med
Udmærkelse en Division i Krigen mod Marokko
1859—60 og vandt Titelen Markis af Castillejos.
1861 anførte han den sp. Hær, der sendtes til
Mexiko, og sluttede her Febr 1862 ligesom den
eng. General Overenskomsten i Soledad og førte
derefter Hæren tilbage. Hans Færd blev aldeles
billiget af den sp. Regering, medens man i
Frankrig udledte den af personlige Grunde,
fordi han 1856 havde ægtet en rig
Mexikanerinde. Siden 1864 var han Oppositionens Fører,
ledede Jan. 1866 en Soldateropstand i Madrid
og maatte derefter flygte til Udlandet; forbandt
sig endelig Septbr 1868 med Serrano og Topete
om at styrte Dronning Isabella og vendte nu
tilbage i Triumf. Han blev Krigsminister i den
foreløbige Regering og fra Juni 1869
Førsteminister under Serrano’s Præsidentskab. Han var
aabenbart Sjælen i Regeringen, gennemførte
den ny demokratisk-monarkiske Grundlov og
slog baade republikanske og karlistiske Forsøg
til Jorden. Ogsaa skyldes det nærmest ham, at
først Prins Leopold af Hohenzollern valgtes til
Konge — hvad der førte til Krigen mellem
Frankrig og Tyskland — og siden Prins
Amadeo af Italien. Men samme Dag, som denne steg
i Land i Cartagena, døde P. i Madrid af 8
Skudsaar, han 3 Dage før havde faaet, da han kørte
hjem gennem Byen. Morderne blev aldrig
opdagede, ej heller ved man, fra hvilken Side og
af hvilken Grund Mordet var øvet; men det blev
skæbnesvangert for den nyvalgte Konge, at han
mistede sin bedste Støtte. H. Leonardon skrev
hans Levned 1901.
E. E.

J. Prim.

prima bruges i Handelssproget som
Betegnelse for en første Klasses Vare. I Forbindelsen
Prima-Veksel betyder det, at paagældende
Vekseleksemplar er Hovedvekslen, hvor flere —
samhørende — Veksler er udstedt i samme
Anledning. Jævnlig anføres det ogsaa blot som
Modsætning til Solaveksel.
Ch. V. N.

prima (i Malerkunst), se Alla prima.

Primadonna (ital.), den første
Skuespillerinde ell. Sangerinde ved et Teater. Begrebet P.
er i vore Dage mest kendt ved Operascener,
derimod mindst ved saadanne Teatre, hvor
Sammenspillets Kunst dyrkes.
R. N.

Primas (lat.: »den første«), en Ærestitel,
knyttet til visse høje gejstlige Stillinger. I den
gl. Kirke brugtes det (jfr Titelen Patriark) til
at betegne en Metropolit, som stod over andre
Metropolitter. Senere blev Navnet knyttet til de
pavelige Vikarer, idet Paven søgte at knytte en
enkelt Biskop i hvert Land til sig som sin
Vikar og skaffe ham en overordnet Stilling,
hvormed denne høje Titel skulde følge. Men det
strandede paa Ærkebispernes Modstand, og P.
blev derfor et blot Æresnavn, hvortil der
knyttedes ganske enkelte Æresrettigheder. Som et
blot Æresnavn bruges det i den anglikanske
Kirke, hvor Ærkebispen af Canterbury fører
Titlen: Rigets P., og Ærkebispen af York:
Englands P. Paa lgn. Maade (dog ikke som fast
Titel) er det at forstaa, naar man f. Eks. i
Danmark kalder Sjællands Biskop for den
danske Kirkes P.
(J. P. B.). A. Th. J.

Primat (lat.). Dette Ord bruges paa det
kirkelige Omraade i Forbindelsen »Pavens P.«,
ɔ: Pavens Stilling som Kirkens øverste. Dette
Pavens Krav er jo den røde Traad i hele
Pavedømmets Historie. Ud fra Teorien om Paven
som Peter’s Efterfølger, Kristi Statholder og
Arvingen til Noglemagten, er dette Krav blevet
sejt fastholdt og gennemført, indtil det absolut
blev fastslaaet og nøje bestemt paa det
vatikanske Kirkemøde 1870.
(J. P. B.). A. Th. J.

Primater (Primates L.). I Linnés Systema
naturæ indesluttede Pattedyrordenen P.
Mennesket, Aber, Halvaber og Flagermus. Alle senere
Zoologer udelukker disse sidste, og om at
betragte Mennesket som Medlem af en Dyreorden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>