Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prisedomstol - Priser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes om Rusland og Japan samt om England,
der skønt selv Forslagsstiller vægrede sig ved
at underskrive, saa længe der ikke var opnaaet
Enighed om de folkeretlige Regler, efter hvilke
Retten skulde dømme, og den saaledes var
henvist til at fælde sine Afgørelser efter Ret og
Billighed (jfr ovf.). En saadan Enighed
opnaaedes ganske vist for Stormagternes Vedk. i
det væsentlige ved London-Deklarationen af 26.
Febr 1909, men da heller ikke denne blev
ratificeret, om end dens Regler delvis har fundet
Anvendelse før og under Verdenskrigen, er det
uvist, hvor naar Konventionen om den
internationale P. kan ventes at træde i Kraft,
uændret ell. i revideret Skikkelse.
Ved Art. 440 i Versaillestraktaten af 28. Juni
1919 har Tyskland ikke blot maattet anerkende
Gyldigheden af alle de allierede Magters
nationale Priseretsafgørelser vedrørende tyske
Handelsskibe og Varer, men ogsaa indrømme de
allierede Magter Ret til at revidere tyske
Prisedomme, uanset om de angaar allieret ell.
neutral Ejendom. Tilsvarende Bestemmelser findes
i andre samtidige Fredstraktater. (Litt. er
anført hos Pohl i »Wörterbuch des
Völkerrechts und der Diplomatie« [Berlin 1924], II,
314, og Oppenheim, International Law
[London 1921], II, 634 ff.).
(P. J. J.). G. R.
Priser. Ved en Vares Pris forstaas dens
Værdi udtrykt i Penge. I tidligere Tid
ombyttede man Varer mod Varer, og en Vares Værdi
kunde derfor kun udtrykkes ved dens
Ombytningsforhold over for andre Varer. Under det
moderne Samfunds Pengeøkonomi ombytter
man Varer (ell. Arbejdsydelser) med Penge, for
hvilke man derefter kan købe de Varer, man
har Brug for. Den Betaling, som erlægges for
en Vare, er derfor nu næsten altid Penge, og
en Vares Værdi udtrykkes derfor nu ved dens
Ombytningsforhold over for Penge, d. v. s. ved
dens Pris.
En Vares Pris vil blive bestemt af, hvad
Køberne højest vil give, i Forbindelse med, hvad
Sælgerne mindst vil have. Hvor meget en Køber
er villig til at betale for en Vare, afhænger af
hans Vurdering af Varen, d. v. s. hvilken Nytte
den har for ham, samt af hans Indtægt, idet
denne angiver, hvor meget han er i Stand til
at betale for Varen. Paa den anden Side vil
en Sælger normalt ikke sælge under den Pris,
Varen kan fremstilles for, d. v. s.
Produktionsomkostningerne (ell. rettere
Reproduktionsomkostningerne) angiver Varens normalt laveste
Pris. Samtidig angiver
Produktionsomkostningerne under fri Konkurrence den normalt
højeste Pris; hvis nemlig Prisen i et givet Øjeblik
er højere end Produktionsomkostningerne,
hvortil maa regnes normal Avance, er Produktionen
af Varen særlig fordelagtig og vil derfor blive
udvidet. Den forøgede Varemængde kan ikke
sælges til den hidtidige Pris, og Producenterne
underbyder for at faa solgt Varen hinanden,
indtil Prisen kommer i Niveau med
Produktionsomkostningerne.
Undertiden er Sælgerne ikke i Stand til at
knytte nogen Betingelse til Udbuddet af deres
Varer, saaledes f. Eks. Grøntsager, Fisk m. v.,
der skal sælges, inden de bliver fordærvede, og
naar der af saadanne Varer udbydes en stor
Mængde, kan Prisen falde næsten ubegrænset:
Varerne siges da at være i Nødpris. Noget lgn.
gælder for Varer, der høstes en Gang om Aaret
(Korn, Kaffe, Bomuld), og som normalt skal
sælges, inden næste Aars Høst kommer frem;
for saadanne Varer er Priserne i høj Grad
varierende efter Høstens Mængde. I vore Dage
er disse Prissvingninger dog mindre end
tidligere, dels fordi Varen kan transporteres fra
Lande med god til Lande med daarlig Høst,
dels fordi man bevidst udligner Prisforskellen
ved Opbevaring af Varerne fra Aar med særlig
god Host til Brug i Aar med daarlig Høst
(saaledes f. Eks. Kaffevalorisationen i Sao Paulo,
Brasilien).
Hvis en Vare ikke produceres under fri
Konkurrence, men under Monopol, staar Sælgeren
i en særlig gunstig Stilling. Monopolisten kan
ved at formindske Udbuddet af Varen sætte
Prisen op over Produktionsomkostningerne. Er
Monopolet offentligt, er Prisen fastsat ved
offentlig Takst, og hvis Monopolet er privat,
men beror paa Koncession fra det offentlige,
øves der i Alm. ogsaa Kontrol med Prisen. Hvis
Monopolisten derimod staar frit, vil han sætte
Prisen saaledes, at den giver ham størst mulig
Fortjeneste. Hvor meget Monopolprisen kommer
til at ligge over den fri Konkurrences Pris,
beror bl. a. paa, i hvilken Grad Køberne trækker
sig tilbage, naar Prisen stiger, For
Luksusvarer, hvor Forbrugerne let kan formindske
Forbruget, kan Prisen ikke drives særlig højt
op, men for Nødvendighedsvarer er et Monopol
særdeles lukrativt, fordi Prisen her kan skrues
langt op over den naturlige Pris, uden at
Forbruget aftager væsentlig. Et Monopol er dog
sjælden fuldstændigt; hvis Prisen drives for
højt op, vil Køberne i Alm. kunne gaa over til
Surrogatvarer. Særlig fordelagtigt er et Monopol
for Raavarer, idet man herigennem i ikke ringe
Grad kan beherske de Industrier, der benytter
Raastoffet.
Læren om, hvorledes Priserne bestemmes, har
stedse været et af Nationaløkonomiens
Hovedproblemer, men medens man her tidligere altid
gik ud fra fri Konkurrence baade mellem
Køberne indbyrdes om at komme i Besiddelse af
Varen og mellem Sælgerne indbyrdes om at faa
Varen solgt, maa man under Monopolet kun
regne med Købernes indbyrdes Konkurrence.
Det for Monopolisten afgørende er at faa solgt
Varerne saaledes, at Gevinsten ved Monopolet
bliver saa stor som muligt. Herunder maa han
ikke alene tage Hensyn til, i hvilken Grad
Køberne trækker sig tilbage, naar Prisen
stiger, men han maa i lige saa høj Grad regne
med, hvorledes Produktionsomkostningerne
forardres, naar Produktionsmængden
formindskes. Forholdet er inden for Industrien i Alm.
saaledes, at jo færre Kvanta, der produceres,
des dyrere er de at producere. Monopolisten
driver altsaa ved en Prisforhøjelse Køberne
bort og sine egne Produktionsomkostninger i
Vejret. Jo mere nødvendig Varen er, d. v. s. jo
mere Folk er nødt til at købe Varen uden
Hensyn til Pris, og jo mindre
Produktionsudgifterne er afhængige af Produktionsmængde, des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
