Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prittwitz und Gaffron, Max von - Pritzwalk - Privas - privat - Privatbaner - Privatbanken i Kjøbenhavn - Privatdocent - private bills - Privatejendom - private Politisager - private Sager - private Straffesager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prittwitz und Gaffron [-pretvets-], Max
von, preuss. Generaloberst (1849—1917). P. var
ved Verdenskrigens Udbrud Generalinspektør
ved 1. Inspektion i Danzig og overtog
Kommandoen over den i Østpreussen mod Rusland
opstillede 8. Armé. Han kæmpede ved
Gumbinnen mod Njemen-Arméen under Rennenkampf,
kunde dog ikke hindre Russernes Fremtrængen
og vilde lægge Forsvaret længere tilbage; dette
fandt ikke Overkommandoens Bifald, hvorfor
han (Aug. 1914) blev afløst af Hindenburg med
Ludendorff som Stabschef. P. blev stillet til
Disposition.
E. C.
Pritzwalk [’pretsvalk], By i Preussen, Prov.
Brandenburg, ligger 34 km NØ. f. Wittenberge,
(1910) 8018 Indb. P., der blev Købstad 1256,
har Maskinindustri samt Tilvirkning af
Klædevarer og Øl.
(H. P. S.). O. K.
Privas [pri’va], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Ardèche, paa den nordlige Skrabning
af Coiron-Bjerget (322 m o. H.), ved Ouvèze og
Lyon-Banen, SV. f. Valence, 7300 Indb. P. har
et Justitspalads, en Sindssygeanstalt, et
Hospital og en ny Kirke i romansk-byzantinsk Stil.
Jernværker, Silkeindustri, Garverier og Handel
med Kvæg, Smør, Ost, Kastanjer og Trøfler.
Byen har et Bibliotek og et Museum. P.
var tidligere befæstet og et af Protestanternes
faste Punkter; Ludvig XIII erobrede og
ødelagde Byen 1629. Arrondissementet P. (10
Canton’er) har 112000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
privat (lat. privatus, af privus, særlig),
ikke-offentlig, vedrørende den enkelte; personlig,
ikke havende noget Embede (Privatperson);
tilhørende Enkeltpersoner (Eks. Privatbaner),
modsat det Offentlige: Stat og Kommune.
Privatbaner, Jernbaner, der anlægges og
drives af private Selskaber; Modsætning:
Statsbaner. Se nærmere under Danske P.
samt under Jernbaneadministration,
Jernbanepolitik og Jernbaner,
navnlig Afsnittet: »B. Jernbanevæsenets Udvikling i
de forsk. Lande«, S. 938—50; og endelig under
Jernbanesubventioner.
G. K.
Privatbanken i Kjøbenhavn er stiftet 1857
som en af Landets ældste Banker med det
Formaal »at tilvejebringe en yderligere Lettelse for
Stadens og Landets Pengeomsætning, nærmest
ved at supplere Nationalbankens Virksomhed i
enkelte for Handelen især vigtige Retninger«.
Under Tietgen’s Ledelse medvirkede
Banken i 1860’erne og 70’erne ved Dannelsen af en
Række betydningsfulde Erhvervsforetagender,
bl. hvilke Store Nordiske Telegraf-Selskab,
Burmeister & Wain, Det forenede
Dampskibsselskab, De danske Sukkerfabrikker m. fl., der
den Dag i Dag hører til Landets største. I de
senere Aar har Stigningen i Bankens
Forretningsvirksomhed bl. a. givet sig Udslag i
Oprettelsen af adskillige kbhvn’ske
Afdelingskontorer. Derimod har Privatbanken ingen
Provinsfilialer. Dens Aktiekapital, der opr. var paa 2
Mill. Rdl., udgør nu 60 Mill. Kr, og samtidig er
Reserverne vokset til 27 Mill. Kr.
J. Th.
Privatdocent, en Videnskabsmand, der holder
Forelæsninger ved et Univ. uden at være ansat
ell. lønnet. For at faa Ret dertil maa Vedk. i
Danmark som i Norge o. a. Lande have taget
en akademisk Grad (Doktorgraden), i Tyskland
i Alm. tillige have skrevet et særligt
Habilitationsskrift.
Cl. W.
private bills [’pra^ivit-’bi£z] ell. private
acts [’pra^ivit-’äkts] kaldes i eng. Ret en
ejendommelig Slags Love, der modsat Public acts
ikke angaar Samfundet i dets Helhed, men
nærmest alene Privilegier og Begunstigelser for
enkelte Personer ell. lokale Interesser. Det er
derfor i deres Væsen mere Forvaltningsakter
end egl. Lovgivningsanliggender, og de
underkastes derfor ogsaa en anden, meget en
Domstolsbehandling lignende, Behandling, end de
egl. Love.
K. B.
Privatejendom, se Ejendomsretten.
private Politisager. Herved forstodes i
Danmark før Retsplejeloven en Række
forskelligartede Sager, der behandledes ved
Politiret, men forfulgtes af private Ø Modsætning
til offentlige Politisager). De vigtigste var
Tyendesager, Alimentationssager og Sager om
mundtlige Injurier. Ved Retsplejeloven er p. P.
bortfaldet som en særlig Klasse, idet de
Principper, der fandt Anvendelse paa dem
(Simpelhed, Hurtighed, Dommer-Vejledning), nu er
bragt til Anvendelse paa alle Underretssager.
E. T.
private Sager, i Betydningen private
Processer, er Sager, der forfølges af private
Personer ell. Korporationer i Civilprocessens (den
borgerlige Retsplejes) Former. Saadanne vil i
Reglen have til Genstand Spørgsmaal om
Rettigheder ell. Forpligtelser af privatretlig Natur,
men kan undtagelsesvis angaa Spørgsmaal om
Rettigheder ell. Forpligtelser af offentligretlig
Natur, f. Eks. Valgret ell. Skattepligt, ell.
endog om Strafidømmelse (jfr private
Straffesager).
E. T.
private Straffesager. Herved forstaas, jfr.
Retsplejelovens §§ 225 og 725, Sager ang.
strafbare Handlinger, der ved Lovgivningen er
henvist til privat Forfølgning. Hertil hører efter
gældende dansk Lovgivning Ærefornærmelser,
Brud paa Privatlivets Fred, paa Husfreden, paa
Brevhemmeligheden, Selvtægt samt visse
mildere Former af Vold, Frihedskrænkelse og
Ejendomsbeskadigelse, mange Krænkelser af
særlige Formuerettigheder (Patent-,
Varemærke-, Forfatter-Rettigheder o. s. v.), der er
strafbare iflg. særlig Hjemmel uden for
Straffeloven, Undladelse af at efterkomme en
Handlingsdom, Overtrædelse af en Forbudsdom ell.
et Fogedforbud m. fl. Disse Sager behandles i
det hele som alle andre private Sager, altsaa
i den borgerlige Retsplejes Former, og saaledes
at den Krænkede selv maa optræde som
Sagsøger. Under visse Omstændigheder kan p. S.
dog blive inddragne under den egl.
Strafferetsplejes Omraade. Saaledes kan
Statsadvokaten, naar han finder, at en offentlig
Interesse kræver, at en Handling inden for de
nævnte Arter forfølges offentlig, paatale denne
efter Strafferetsplejens Regler, forudsat at den
ikke alt er paadømt under en privat Sag.
Endvidere kan der efter Retsplejelovens § 990
rejses Anke i private Sager efter Reglerne for
offentlige Sager, dels naar den Sagsøgte under
en privat Sag er idømt Fængselsstraf, dels naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
