Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prosch, Ferdinand Victor Alphonse - Prosektor - Proselyt - Prosenkymcelle - Prosenkymskede - Proserpina - Prosimiæ - Prosit - Proske, Carl - proskribere - Proskription - Proskurov - Prosna - Prosobranchia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Medlem af adskillige Kommissioner; deltog
bl. a. 1855 i Forhandlingerne om
Veterinærskolens Udvidelse, 1865 i Forhandlingerne om
Frederiksborg Stuteri og havde Indflydelse paa
Husdyrloven af 23. Jan. 1862. Bl. hans litterære
Værker indtager hans af 4 Afdelinger
bestaaende »Haandbog i det alm. Husdyrbrug«,
»Husdyrenes alm. Sundhedspleje« og »Haandbog i
Hestens Bygningslære, den saakaldte Ydrelære«
særlig fremskudte Pladser; men desuden har
P. udgivet en Mængde dels større, dels mindre
Skrifter samt, i Blade og Tidsskrifter,
offentliggjort adskillige fortrinlige Afhandlinger om
forsk. Emner vedrørende Husdyrbruget,
ligesom han, inden han blev ansat ved
Veterinærskolen, havde skrevet et Par zootomiske Pjecer
om Blæksprutter. P. var hyppig Dommer ved
Landmandsforsamlinger, ved hvilke han ogsaa
ofte optraadte som en med ualmindelig
Opmærksomhed paahørt Foredragsholder.
(H. G.).
Prosektor kaldes den Læge, der udfører
den anatomiske Undersøgelse af Lig. Ved
Hospitalerne er P. den, der foretager Obduktioner,
ved Universitetet er P. Assistent for
Professorerne i Anatomi, patologisk Anatomi og
Operationslære.
J. S. J.
Proselyt (gr.) betegner i al Alm. en, der
gaar over fra en Religion (ell. Konfession) til en
anden. Men det har en særlig Bet. inden for
den jødiske Historie. Om de jødiske
Menigheder rundt om i den gr.-rom. Verden samlede
der sig et større ell. mindre Antal, mere ell.
mindre paavirkede Hedninger. Disse kaldtes
ikke, som man tidligere har ment, »Porten’s
P.«. men »gudfrygtige«, og blandt dem vandt
f. Eks. Paulus’ Forkyndelse stor Indgang. Kun
de, der helt gik over til Jødedommen, lod sig
omskære og holdt den hele Lov, kaldtes P. ell.
for større Tydeligheds Skyld »Retfærdighedens
P.«. Derimod brugtes Udtrykket »Porten’s P.«
om de Ikke-Jøder, der boede inden for
Jødelands Grænser (i »Israel’s Porte«). Jødernes
Iver for at »gøre P.« var bekendt, jfr Matth.
23, 15 og hedenske Forfattere.
(J. P. B.). A. Th. J.
Prosenkymcelle, se Langcelle.
Prosenkymskede (bot.) kaldes i Vævlæren
skede- ell. halvskedeformede Belægninger af
prosenkymatisk Styrkevæv, som er knyttede til
Ledningsstrengene i mange Stængler og Blade.
Proserpina, det rom. Navn paa Persefone,
med hvem hun ganske var identisk, overført
fra Grækenland. Hun er som Dis’ ell. Pluto’s
Dronning Herskerinde i Underverdenen.
H. A. K.
Prosimiæ, d. s. s. Halvaber.
Prosit (lat.), »gid det maa blive til Lykke«,
bruges ofte som Udraab, naar en nyser (nu
maaske hyppigere »Gud velsigne«). Nysen var
hos Oldtidens Folk Genstand for megen Overtro,
og Skikken at tilraabe den nysende et P. er
ældgammel. — Tyskerne benytter ogsaa
Udtrykkene »P. Mahlzeit« (»Velbekomme«), »P.
Neujahr« (»glædeligt Nytaar«) og P. i
Betydningen »Skaal«.
H. H. R.
Proske [’pråskə], Carl, tysk Musikolog
(1794—1861), studerede opr. Medicin og gjorde
i Napoleons-Krigene Tjeneste som Militærlæge,
men vendte sig senere til Teologien og
Musikken. 1826 blev han præsteviet i Regensburg,
blev senere Korvikar, Kanonikus og
Pomkapelmester smst. Af den kat. Kirkemusiks Reform
har P. indlagt sig stor Fortjeneste, særlig ved
Genoplivelsen af Mesterværkerne fra
Palestrina’s Tidsalder. Hans store Værk Musica divina
(4 Bd), hvori han har udgivet en betydelig Del
af de vigtigste Værker fra hin Periode, er et
vigtigt Kildeskrift for Forskningen og tillige af
stor Værdi for praktisk Brug. Hans kostbare
Bibliotek overgik iflg. Testamente til det
biskoppelige Bibliotek i Regensburg.
A. H.
proskribere (lat.), udstede offentlig
Bekendtgørelse ang. Ejendomssalg, Auktioner e. l.
Sædvanlig bruges dog Ordet i Bet. »erklære
fredløs«; se Proskription.
H. H. R.
Proskription (lat.), Fredløshedserklæring.
En saadan foranstaltedes i Rom 82 f. Kr. og de
flg. Aar af Diktatoren Sulla, som paa den
Maade søgte at ramme sine politiske Modstandere
efter at have sejret i Borgerkrigen. Han lod
offentliggøre Lister over de Proskriberede, som
ikke alene frit kunde dræbes af enhver, men
ogsaa fik deres Ejendom konfiskeret. Sulla’s
Eksempel efterfulgtes 43 af Triumvirerne
Antonius, Lepidus og Cæsar Octavianus.
H. H. R.
Proskurov [prasku’råf], By i Ukraine, Guv.
Podolien, ligger 83 km NNØ. f. Kamenez-Podolsk
og har Gartnerier og Kornhandel. (1910) 40611
Indb., hvorimellem mange Jøder og Polakker.
N. H. J.
Prosna [’pråsna], venstre Biflod til Warta,
udspringer i preuss. Prov. Schlesien, løber paa
sin øverste Strækning paa Grænsen mellem
Preussen og Polen og har en Længde af
180 km.
N. H. J.
Prosobranchia [-ki-] (ell.
Prosobranchiata). En Hovedgruppe inden for
Sneglene, der omfatter skalbærende og særkønnede
Former, hvis Centralnervesystem paa en
ejendommelig Maade er snoet omkr.
Fordøjelseskanalen; deres Aandedræt sker ved en enkelt
ell. parret, i Kappehulen siddende Gælle; det
iltede Blod løber herfra til Hjertets
Forkammer, der, sammen med Gællen, har sin Plads
foran Hjertekamret (heraf Navnet P. ell.
Forgællesnegle). Som spæde Unger har disse,
fornemmelig i Havet levende Dyr Skikkelse af
fimrende Larver.
Skallen, der kun i ganske enkelte Tilfælde
mangler, udmærker sig, i Modsætning til
Lungesneglenes, men navnlig Opisthobranchiernes,
ved sin solide Bygning, samt ved sin meget
forskelligartede og ofte rigt udformede
Overflade, hvis Skønhed ikke sjælden yderligere
forhøjes ved prægtige Farver; derfor er det
navnlig denne Gruppe, der har staaet saa højt
i Samlernes Gunst. I sin Form gennemløber
Skallen alle Trin fra det lave, kegledannede,
ikke snoede Albueskæl gennem det med et lille
Spir, men et overmaade stort nedre Omvrid
og en mægtig Munding forsynede Søøre (se
Haliotidæ), til de næsten kugleformede
Strandsnegle, den topformede Keglesnegl og
saadanne mere langstrakte Former, der findes
hos Konk (Buccinum) og hos Tritonium;
stærkest forlænget og opbygget af talrige Omvrid er
den hos Taarnsneglen (Turritella). Endelig kan
af mere ejendommelige Former nævnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
