- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
643

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prunus - Prurigo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skønhed; i øvrigt findes den (iflg. Schübeler) i 2
Former: en mindre, tættere tornet og med
mindre Frugter, og en større, mindre tæt tornet
med større Frugter. I Haver dyrkes Varieteter
med fyldte Blomster. Medens de to foregaaende
har Udløbere, mangler disse hos P. cerasifera
Ehrh. (P. divaricata Ledeb., Mirabel,
Myrobalan), der har glatte Grene, og hvis
Blade kun er haarede langs Nerverne.
Blomsterne sidder oftest enlig. Frugterne er runde,
gule hos den oprindelige Form, røde hos
den dyrkede; ogsaa deres Kød er fast og
gulligt. Arten stammer fra Turkestan og
det sydvestlige Sibirien og dyrkes som
Grundstamme for Blomme og som ypperligt Hegn. Var
atropurpurea (= P. Pissardii Carr.), med
purpurbrune Blade og Former med fyldte
Blomster dyrkes som Prydbusk. — Nærmest
Mandeltræ staar P. triloba Ldl.
(Rosenmandel), en Busk med groft og delvis dobbelt
savtakkede, omvendt ægdannede og pludselig
tilspidsede Blade. Blomsterne er i Tværmaal c.
2 1/2 cm, i dyrket Tilstand oftest fyldte, lyst
rosenrøde. Frugten er baaret, gul eller rød, og
har et læderagtigt Kød. Stammer fra Kina og
dyrkes meget som alm. Prydbusk. — Nærmest
Kirsebærtræ og Hæg staar P. cornuta, Steud.,
et lille Træ med store og aflange fint
savtakkede og glatte Blade, hvis Midtnerve og Stilk
er røde; Blomsterklasen er opret, lang,
cylindrisk og bærer hvide Blomster, hvis
Bægerblade er frynsede og røde Kirtler. Frugten er
mørkt rødbrun indtil sort. Stammer fra
Himalaya og dyrkes som Prydtræ. Det samme
gælder P. serotina Ehrh., der muligvis ogsaa kan
faa forstlig Bet.; det er et indtil 33 m højt Træ
med omvendt ægdannede og blanke Blade og
mangeblomstrede Klaser af hvide Blomster.
Hører hjemme i Nordamerika.
A. M.

Foruden de Arter, der anvendes som
Grundstammer til de frugtgivende Former af Slægten
(Blommer, Kirsebær, Fersken og Abrikos),
dyrkes en Del som Sirtræer i aabne Grupper eller
som fritstaaende, for deres rige Blomstring i
Forsommeren, og flere af dem danner smukke
Kroner, og har tillige smukt Efteraarsløv. En
enkelt Varietet, P. cerasifera atropurpurea (P.
Pissardii
) udmærker sig, foruden ved smukke
Blomster, navnlig ved de mørke purpurbrune
Blade, der i Modsætning til Blodbøgens holder
Farven uforandret til Løvfaldet. P. Cerasus fl.
pl. Rhexii
og P. C. fl. pl. ranunculifolia har
store hvide, fyldte Blomster. Af P.
Pseudocerasus
er der fl. smukke Varieteter, bl. a. P.
P. Hisakura
og P. P. Shidara Sakura, den
sidste med overhængende Grene, og begge med
store fyldte, rosenrøde Blomster. P. triloba fl.
pleno
har ligeledes rosenrøde Blomster. Den
dyrkes mest som højstammet og fritstaaende;
som ganske lavstammet anvendes den til
Drivning om Vinteren, efter Aaret forud at være
dyrket i Potte.

P. Laurocerasus og dens Varieteter og P.
lusitanica
er stedsegrønne og dyrkes for Løvets
Skyld. De dyrkes i Buskform og er under
gunstige Forhold haardføre, men bør dog helst
beskyttes med nogen Dækning; de taaler let
Skygge. De løvfældende Arter formeres ved Frø, der
enten udsaas om Efteraaret ell. indslaas i
fugtigt Sand i en tør Kælder til om Foraaret. —
Varieteterne forædles paa Grundstammer af
Hovedarterne. De stedsegrønne Arter og
Varieteter formeres ved Stiklinger i August og
overvintres under Glas.
P. F.

Prunus Pseúdoccrasus, Hisakura.
Prunus Pseúdoccrasus, Hisakura.


Prurigo (lat. Kløe). Med dette Ord
forsynet med forsk. Adjektiver betegnes en Del
Hudsygdomme, hvor Kløen er Hovedsymptomet
og i Reglen fremkalder de ellers
tilstedeværende Symptomer. Disse Affektioner kan enten
være mere ell. mindre universelle ell.
lokaliserede til enkelte Partier af Huden. Ved Kløen
fremkaldes forsk. formet Udslet i de forsk.
Aldre. Hos smaa Børn fremkaldes i Reglen
Vabler (Urticaria), hos større Børn og unge
Mennesker smaa koniske blegrøde Papler, hos
ældre Personer Udslet af forsk. Karakter, ofte
udbredte Fortykkelser af Huden (Likenisation).
Hos meget gl. Mennesker kan Kløen ofte kun
give smaa og lidet fremtrædende Symptomer,
og man taler da om en »Pruritus«.

Af de mange Former skal nævnes flg.: P.
simplex
hos smaa Børn, som viser sig ved
gentagne Udbrud af Vabler. Denne Form skyldes
i Reglen en Forgiftning fra Maden; hyppigst er
Æg det skadelige Stof, sjældnere andre
Æggehvidestoffer. — Hebras P. er en langvarig
stærkt kløende Hudaffektion, som er ledsaget
af Udbruddet af særlige Smaapapler, samt
Pigmentering og udbredt Fortykkelse af Huden.
Den findes særlig paa Lemmernes
Strækkesider, men kan i de svære og forsømte Tilfælde
være næsten universel. Ved passende
Behandling (Diæt og Bade) ender den i Reglen med
Helbredelse. — P. hiemalis, Vinterkløe, er en
ikke sjælden Form for Kløe, der i Reglen findes
hos Mænd i Fyrrerne, som spiser, drikker og
ryger for meget. Den findes paa Indsiden af
Laar og Skinneben og svinder for en
Behandling, der tager Hensyn til Aarsagen. — P.
æstivalis
, Sommerkløe, er en af Lyset fremkaldt
kløende Affektion af Ansigt og Hænder, som
begynder hvert Foraar, varer det meste af
Sommeren og svinder om Vinteren. Den kan
vare mange Aar, men ender i Reglen med
Helbredelse. — Besniers P. er en meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free