Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prytz, Peter Kristian - Prytz, Torolf - Przasnysz - Przemyśl - Przesmycki, Zenon - Przevalskij - Przevalskij's Hest - Przibram - Przibram, Hans - Przybyszewski, Stanisław
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskabernes Selskab fra 1891 og af
Vetenskaps Societeten, Upsala, fra 1918.
H. M. H.
Prytz, Torolf, norsk Arkitekt og Juveler,
f. 26. Decbr 1858 i Alstadhaug, Nordland. Efter
at have studeret ved Polyteknikum i Hannover
nedsatte P. sig 1881 som Arkitekt i Kria. Ved
Siden af praktisk Virksomhed i sit Fag
arbejdede han i de nærmest flg. Aar for »Selskabet
til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring« og
gjorde sig bemærket ved kunstindustrielle
Mønstertegninger. 1883 optog Juvelerfirmaet J.
Tostrup P. som Associé. Under et længere
Studieophold i Udlandet og efter sin Hjemkomst
udfoldede P. i sit ny Fag en energisk
Virksomhed for Udviklingen af den hjemlige
Guldsmedteknik, dels ved at tilføre denne ny Impulser
udefra, dels ved at optage og bearbejde gamle
nationale Motiver, samtidig med, at han,
støttet af en kultiveret Kosmopolitisme, i den tekn.
Udformning forstod at indvinde ny
Arbejdsgrene for Faget. Han har derved givet en betydelig
Indsats til Kunstindustriens Fremme i Norge
og er her sit Fags mest repræsentative og
fremskudte Personlighed. Bl. Udmærkelser, hans
Firma har opnaaet, er Grand prix ved
Verdensudstillingen i Paris 1900, hvor særlig dets
Emailteknik vakte Opsigt. Firmaet, som P. 1890
helt overtog, har under hans Ledelse yderligere
udvidet sin Virksomhed og arbejder i
betydelig Udstrækning for Eksport. P. har deltaget
meget i norsk Udstillingsvæsen; han var
saaledes Medlem af Juryen i Paris 1889,
Kommissær for Norges Industriafdeling i Chicago 1893,
Viceformand for den kgl. Komité til Landets
Deltagelse i Paris 1900, Formand i
Hovedkomiteen og Medlem af en Rk. Underkomiteer for
Norges Jubilæumsudstilling i Kria 1914. Han
er ell. har været Medlem af Bestyrelserne for
Kunstindustrimuseet, for den kgl. Kunst- og
Haandværksskole, for den norske
Husflidsforening og for Haandværks- og
Industriforeningen. 1917—18 var han Medlem af Gunnar
Knudsen’s andet Ministerium som Chef for det
midlertidige Industriforsyningsdepartement.
(K. V. H.). Wt. K.
Przasnysz [’prзany∫], Prasnysch,
Kredsby i polsk Vojvodi Warszawa, ligger 90
km N. f. Warszawa og har Klæde- og
Læderindustri samt Kreaturmarkeder. (1921) 5965
Indb.
N. H. J.
Przemyśl [’prзæmysil], Kredsby i polsk
Vojvodskab Lwow, ligger ved Floden San,
hvor denne træder ud fra Bjergene, ved
Jernbanelinierne Krakov—Lwow, P.—Mezö Laborcz,
og har (1921) 48017 Indb., hvoraf største Delen
Polakker, en Trediedel Jøder. Den er Sæde for
en rom.-kat. og en gr.-kat. Biskop, en Kreds-
og en Distriktsret, har et Statsovergymnasium,
et Lærerindeseminarium samt
Maskinfabrikation, Mølledrift, Savskæreri, Handel med Træ
og Korn.
N. H. J.
P.’s Befæstning stammer fra 1880-erne
og bestaar af en Enceinte og en Fortlinie.
Enceinten dannes af en Jordvold med
foranliggende Hindringsbælte og enkelte indbyggede
Mellemværker. Fortlinien er c. 50 km lang og
omfatter i alt 14 store Forter, opr. byggede som
Jordværker med murede Kasematter og
Beklædningsmure, men i 1890’erne, efter
Brisantgranaternes Indførelse, forstærkede med Beton-
og Panserkonstruktioner. Under Russernes
første Belejring af P. 18. Septbr—9. Oktbr 1914
lykkedes det dem ikke at erobre Fæstningen
trods meget energiske Stormangreb, særlig paa
Nordfronten. 11. Novbr 1914 blev Fæstningen
atter indesluttet af Russerne, og efter at Fort
Dunkowiczki paa Nordfronten og Fort
Siedliska paa Sydøstfronten var tagne Natten mellem
21.—22. Marts 1915, maatte Kommandanten,
General Kuzmanek, overgive Fæstningen 24. Marts
1915. Skønt Fæstningsværkerne efter Russernes
Indtagelse af Byen var meget ødelagte, blev
Fæstningen dog Genstand for en tredie
Belejring, idet Østerrigerne 30. Maj 1915 begyndte
et Angreb, der 2. Juni 1915 førte til
Fæstningens Fald, efter at Russerne dog forinden
havde set Lejlighed til i stor Udstrækning at
trække sig ud af Byen.
Sch. P.
Przesmycki [przæ’mytski], Zenon, polsk
Forf., f. 1861, mere kendt under Pseudonymet
Miriam. Efter jur. Studier ved Warszawas
Univ. helligede P. sig helt til Litteraturen og
blev en af de mest fremragende Bannerførere
for den modernistiske polske Digterskole, der
kaldtes »Det unge Polen«. Hans Bet. ligger i
saa Henseende mindre i hans eget
Forfatterskab, en intellektuelt forfinet,
skønhedsdyrkende Refleksionslyrik end i hans Virksomhed dels
som Oversætter, dels som Tidsskriftredaktør. I
den første Egenskab har han paa en
monsterværdig Maade tilført den polske Litteratur en
Række moderne europ. Forf.’s Værker;
berømte er særlig hans Overs. af Maeterlinck og
Tschekkeren Vrchlicky. 1901 grundlagde han i
Warszawa det til Poesi og Kunst helligede
Tidsskrift »Chimæra«, der under hans dygtige
Ledelse gennem et Aarti var de moderne
polske litterære Ideers mest fremragende Talerør
og Forkæmper.
A. K.
Przevalskij [prзæ’valski], se Prshevalskij.
Przevalskij’s Hest [prзæ’valskis-] (Équus
przewálskii), se Heste, S. 387.
Przibram [’prзibram], se Pŕibram.
Przibram [’prзibram], Hans, østerr. Zoolog
f. 1874 i Wien, ved hvis Univ. han siden 1914
har været ansat som Prof. i
Eksperimental-Zoologi. 1903 oprettede han den store biologiske
Forsøgsanstalt, i hvilken han selv og hans
Elever har udført talrige Undersøgelser. Hans
egne Arbejder ligger for en stor Del paa
Regenerationslærens Omraade; bl. a. har han
indgaaende undersøgt Lemmernes Genvækst
hos Krebsdyrene. Hans forsk. Resultater er for
største Delen samlede i det i fl. Bd udgivne,
anselige Værk »Experimental-Zoologie«, der
tillige er en god Vejledning i denne moderne
Gren af Zoologien.
R. H. S.
Przybyszewski [prзyby’∫æfski], Stanisław,
polsk Forf., f. 1868 i Posen. Søn af en fattig
polsk Folkeskolelærer. Efter temmelig
uregelmæssige Studier ved tyske Skoler studerede
han først i »Polytechnikum« i Charlottenburg og
senere ved det medicinske Fakultet ved Berlins
Univ. Han redigerede derpaa i Berlin et polsk
Arbejderblad, »Gazeta robotnicza«, og tog Del
i den sociale Bevægelse; snart kom han ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
