Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præeksistens - Præfekt (hos Romerne) - Præfekt (i Frankrig) - Præfektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søger at strømme tilbage til ham. Lgn. Tanker
havde de gr. pythagoræiske Filosoffer, der
ogsaa lærte Sjælevandring, men særlig lagde
Vægten paa, at Menneskesjælen havde sit
Udspring og en virkelig P. i en oversanselig
Verden, fra hvilken den er nedsteget ell. faldet til
Jorden. Den religiøse Orfisme (se Orfikere)
betonede stærkt dette Fald ned i Legemligheden
og Sjælens Fængsling i Kroppen, fra hvilken den
nu skulde søge at frigøre sig ved et
asketisk-filosofisk Levned og religiøse Ceremonier, som f.
Eks. Dionysoskultens. Under Indflydelse fra
disse Sider udviklede Platon sin Lære om Sjælens
P., dens Oprindelse fra Gudeverdenen eller
Idéernes Rige og dens romantiske Længsel
tilbage til dette dens Udspring, ved hvilken han
saavel forklarer den kunstneriske Stræben, som
begrunder den etiske Forpligtelse. I alle den
hellenistiske Tids filosofisk-religiøse Sekter var
P. en selvfølgelig Forudsætning, saavel i de
gnostiske Systemer (se Gnosis) som i
Nyplatonismen og dennes Forudsætning: Philo’s
Filosofi. Den optræder her hyppigt i
Sammenhæng med Læren om Logos, den guddommelige
Potens, der fra en evig Eorudtilværelse
skaber Verden ell. nedstiger frelsende til denne.
I disse Spekulationer inddroges tidligt
Kristendommens Frelseslære og Kristologi, der
allerede er færdig udviklet i Johannesevangeliets
Logos-Lære (særlig udviklet i Evangeliets
Prolog) og dets stærke Betoning af Kristi P. (Joh.
8, 58). I Virkeligheden faar P.-Læren ogsaa sin
nødvendige Plads i enhver Spekulation over
Sjælens Udødelighed, idet denne vanskelig kan
tænkes begyndende med den enkelte Fødsel.
Det er da ogsaa betegnende, at denne Tanke
har meldt sig med fornyet Styrke i de moderne
Retninger af spiritistisk og teosofisk Art, der
genoptager Sjælevandringslæren og udvider
denne efter et evolutionistisk Skema. (Litt.:
J. F. Bruch, »Lehre von der P.« [Strasbourg
1859]; J. M. E. Mc. Taggart, Immortality
and preexistence [London 1915]; William
James, Human Immortality [London 1906];
R. Moore, Art. Preexistence i Hasting’s
Encyclopedia of Rel. a. Ethlics med videre Litt.
Primitivt: J. A. Frazer, The belief in
immortality and the worship of the deads, I—II
[1913—22]; H. F. Feilberg, »Sjæletro« [1914];
Jiriczek, »Seelenglauben und Namengebung«
[Mitth. d. Schlesischen Ges. f. Volkskunde«, I,
3, Breslau [1895]. Indisk: E. Lehmann,
»Buddha, kapp. Brahmanisme. Sjælevandring«.
Græsk: E. Rohde, »Psyche« [1903]; E. Caird,
Evolution of theology in the Greek philosophers.
Hellenistisk: V. Rydberg, »Om menniskans
föruttilvaro« [1868, ogsaa paa Dansk]; W.
Bousset, »Die Religion des Judenthums«, II
[1906], S. 304 ff.; Samme, »Hauptprobleme der
Gnosis« [1907]).
Edv. L.
Præfekt (lat. præféctus) var hos Romerne
Betegnelsen for forsk. Slags Embedsmænd, især
militære Befalingsmænd. Saaledes
kommanderedes baade Rytterafdelinger og Krigsskibe af
P., og i Spidsen for Forbundsstaternes
Krigsmagt stod i Reglen en P., som var sendt fra
Rom. Ligeledes styredes mange Byer i Italien
(de saakaldte Præfekturer), efter at de
var blevne afhængige af Rom, af en rom. P. I
Lejrene førtes Tilsyn af en p. castrorum, som
i den senere Kejsertid blev Legionens øverste
Befalingsmand. I Rom kom i Kejsertiden den
kejserlige Guvernør, som kaldtes p. urbi, til at
spille en stor Rolle; hans Medhjælper var p.
vigilum (Politichefen). En anset Embedsmand
var ogsaa p. annonæ, som havde med
Hovedstadens Kornforsyning at gøre. Endelig maa
nævnes p. prætorio, Prætorianpræfekten, som
i den første Kejsertid kun havde Anførslen af
den kejserlige Garde, Prætorianerne, men
efterhaanden opnaaede en overordentlig stor
Indflydelse ogsaa i civile Anliggender og til sidst
blev Rigets første Minister, hvorfor Posten
ogsaa ofte beklædtes af Jurister. Da den civile
og den militære Forvaltning blev adskilt ved
Diocletian’s og Konstantin den Store’s
Reformer, ansattes der en civil P. som Styrer af
hver af Rigets 4 Hoveddele. — I Nutiden er
P. den øverste Embedsmand i et Departement
i Frankrig (se næste Art.), i en Prov. i Italien.
H. H. R.
Præfekt (préfet) er i Frankrig siden den
store Revolution Titelen for den højeste
administrative Embedsmand inden for et
Departement. P. udnævnes af Præsidenten og er
Regeringens øverste stedlige Repræsentant, der som
saadan fører det nærmere Tilsyn med
Embedsmændene og de kommunale Myndigheder
inden for Departementet og derhos er udstyret
med en vis Myndighed til selv at træffe
Afgørelser. Faktisk virker han desuden i ikke
ringe Omfang som Regeringens politiske Agent.
Til Hjælp ved denne Side af hans Virksomhed
raader han over et halvvejs uofficielt Bureau
(le cabinet du préfet), medens hans vigtigste
Medhjælper og Stedfortræder i den egl.
Administration er en Generalsekretær (secrétaire
général de préfecture). Desuden findes et
Præfekturraad (conseil de préfecture),
bestaaende af P. som Formand og tre ell. fire
Præfekturraader. Præfekturraadet har en dobbelt
Opgave. Dels er det Præfektens Raad i rent
administrative Anliggender, i hvilke han snart
kan, snart skal høre det (det sidste saaledes
hyppigt, hvor Talen er om Udøvelse af Tilsyn
med Kommunerne), men aldrig er bunden til
at følge dets Mening, dels er det administrativ
Ret i første Instans i en Rk. Tvistigheder med
Forvaltningen, f. Eks. Tvistigheder ang.
Gyldigheden af kommunale Valg, ang. direkte Skatter,
offentlige Arbejder m. m. Naar Raadet fungerer
som Domstol, plejer Præfekten ikke at
præsidere, skønt han ikke ved Loven er udelukket
derfra, men Forsædet føres af en af de andre
Raader. Dets Domme staar i Reglen under
Appel til conseil d’état (s. d.), i et enkelt
Tilfælde til Regnskabsretten (cour des comptes).
— Under P er ansat Underpræfekter
(souspréfets), en for hvert Arrondissement.
P. J. J.
Præfektur, Stillingen som Præfekt ell. det
Omraade, som en Præfekt har at forvalte. Hos
Romerne var P. Navn paa en særlig Klasse
Byer i Italien, som efter at være blevne
afhængige af Rom ikke havde beholdt deres
kommunale Selvstændighed, saaledes som
Municipierne fik Lov til, men bestyredes af en fra Rom
udsendt Præfekt. Med Tiden forsvandt dog
Forskellen mellem P. og Municipier.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
