Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pseudotsuga - Pseudotumor cerebri - Pseudovivipari - Psidium - Psilander, Gustaf - Psiloi - Psilomelan - Psilonotus-Lag - Psiloriti - Psiol - Psittacus - Pskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vækst og sit gode Ved. Vi har dog to Former
af den; en blaa-grøn, som menes at være
haardfør, men hvis Vækst ikke er særlig hurtig, og
en rent grøn, hvis Vækst er fortrinlig, men som
synes forholdsvis modtagelig for Frost og
Vindpaavirkning; muligvis hidrører disse Ulemper
dog for en Del derfra, at det Frø, vi har
modtaget, stammer fra Egne med kendeligt
mildere Klima end vort. Douglas-Granen kræver
nogenlunde god Jord og bør i alt Fald foreløbig
kun dyrkes paa nogenlunde godt skærmede
Afdelinger.
C. V. P.
P. formeres ved Frø, og de unge Planter
maa dækkes lidt de første Vintre. De prikles
som toaarige og omplantes senere med to Aars
Mellemrum i Planteskolen, indtil de har
opnaaet passende Størrelse til Plantning paa
Blivestedet.
(L. H.). P. F.
Pseudotumor cerebri [’(p)sæ^u-], Betegnelse
for Sygdomstilfælde, som meget har lignet dem,
der findes ved Hjernesvulster, men vist sig
ikke at skyldes saadanne. Oftest har det
vistnok drejet sig om Hjernebetændelse.
K. H. K.
Pseudovivipari [’(p)sæ^u-], se
Prolifikation og Vivipari.
Psidium L., Slægt af Myrtefam., Buske ell.
Træer af nok saa kraftig et Ydre som
Myrtearterne, men i øvrigt som disse. Bægerbladene
er sammenvoksede i Knoplejet. Frugterne er
Bær. Over 100 Arter, fra Uruguay til
Vestindien og Mexiko. Af fl. er Frugterne spiselige
og meget yndede, og de dyrkes derfor ogsaa i
andre Tropelande, saaledes P. Guayava Raddi
(Guajavatræ ell. Guavatræ), der er
udbredt i den gl. Verdens Troper og i
Kaplandet og forekommer i forsk. Former. Det er et
3—5 m højt Træ med fjernervede og
helrandede Blade og gule ell. gulgrønne Bær
(Guajavabær), der nydes raa ell. syltede. Af
Bærrene fremstilles endvidere Guavarom.
De af en Snylteplante (Loranthus) paa Træets
Grene fremkaldte Udvækster Træroser
(Flores de palo) udføres som Kuriosa til
Europa.
A. M.
Psilander, Gustaf, svensk Søofficer
(1669—1738), begyndte sin Virksomhed 1687 som
Kompagniskriver ved Admiralitetet, blev Aaret
efter Underofficer, drog i holl. Orlogstjeneste
til 1695 og forfremmedes 1694 til Underløjtnant,
1704 førte han med Orlogsskibet »Øland« en
Konvoj over Nordsøen og udstod der 27. Juli
tappert en haard Kamp mod eng. Overmagt for
at forsvare sin Konvoj. 1710 blev han
Holmmajor i Karlskrona og deltog i Slaget paa Kjøge
Bugt som Chef for »Nordstjernan«, 1712 adlet,
1714 Viceadmiral, Aaret efter Admiral, 1716
Landshøvding paa Gulland, 1719 Friherre, s. A.
deltog han i Claes Sparre’s Forsvar af de sv.
Kyster mod Russerne. 1728 Landshøvding over
Kalmar Len og Øland. P. var Medlem af
Rigsdagene 1719—31. 1734 udnævntes han til
Præsident i Adimiralitetskollegiet og døde i denne
Stilling.
C. W.-S.
Psiloi [-låj] (gr.), letbevæbnede Tropper,
d. s. s. Gymneter.
Psilomelan (haard Manganmalm) er
en naturlig forekommende Manganforbindelse af
ufuldstændig bekendt Sammensætning; den
indeholder overvejende Manganoverilte (MnO2),
men dertil vekslende Mængder Vand, Baryt,
Kali o. a. Den er sort, halvmetallisk ell. mat,
næsten saa haard som Feldspat; den kendes
ikke i Krystaller. Den har betydelig Udbredelse
og Anvendelse som Manganmalm; i Reglen
forekommer og brydes den sammen med Pyrolusit,
saaledes ved Ilmenau i Thüringen, Schneeberg
i Erzgebirge o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Psilonotus-Lag kaldes undertiden en i
Schwaben forekommende Afdeling af den ældre
Lias.
J. P. R.
Psiloriti, se Kreta.
Psiol [psiå£], Psel, Flod i Østeuropa,
udspringer i det storrussiske Guv. Kursk,
gennemstrømmer de ukrainske Guvernementer
Charkov og Poltava og udmunder efter et Løb paa
681 km i venstre Bred af Dnjepr. P. har meget
maleriske Omgivelser.
N. H. J.
Psittacus, Slægtsnavn for en Gruppe af
Papegøjer.
Pskov [pskåf], 1) Guvernement i det
vestlige Storrusland, grænser mod N. til Guv.
Petrograd, mod NØ. til Novgorod, mod Ø. til
Tver, mod SØ. til Smolensk, mod S. og SV. til
Vitebsk og mod V. til Letland og Estland.
Arealet er nu, efter at de vestligste Dele af
Guv. er afstaaet, dels til Letland og dels til
Estland, 42448 km2 med (1920) 1248133 Indb.,
ell. 29 pr km2. Hele Omraadet hviler paa et
Underlag af devonisk rød Sandsten, der alle
Vegne dækkes af Diluvialdannelser. Terrainet
er mod S. og Ø. et bølgeformet Bakkeland og
mod N. fladt og lavt, Sumpe og Søer spiller en
stor Rolle, og man regner, at P. har 854 Søer,
bl. hvilke nævnes P. Sø (s. d.), der for største
Delen tilhører Guv., Jijetzkoje, Dvini og
Polisto. De vigtigste Vandløb er Velikaja, der
falder i P. Sø, samt Lovat og Schelon, der løber
til Ilmen. Klimaet er et noget afdæmpet
Fastlandsklima, der har hyppige Taager.
Vinterkulden er dog saa streng, at Velikaja er
tilfrossen c. 145 Dage om Aaret. Over 1/3 af Arealet
er endnu dækket af Skove, der N. paa bestaar
af Naaletræer; men Skovhugningen drives saa
hensynsløst, at Skovarealet er i stærk
Aftagen. Befolkningen bestaar fraregnet nogle faa
Tusinde Letter, Finner og Ester af Storrusser,
og med Undtagelse af c. 13000 Protestanter og
Jøder er de alle gr.-kat. Hovednæringsvej er
Landbruget, idet 1/4 af Arealet er Agerland og
en lgn. Del Eng og Græsland. Den vigtigste
Kornsort er Rug, og derefter følger Havre og
Byg; en meget stor Rolle spiller
Kartoffeldyrkningen samt Avlen af Bælgsæd, Hør og Hamp.
Kvægbestanden bestaar overvejende af Hornkvæg,
Faar og Heste. Af ikke ringe Vigtighed for Guv.
selv er Fiskeriet i Søer og Floder samt
Tørveproduktionen i de talrige Moser.
Husflidsindustrien drives ikke stærkt i P. og tilvirker kun
Trævarer og Lærred. Fabrikindustrien staar
forholdsvis endnu lavere, og foruden nogle faa
Væverier findes kun Møller, Garverier,
Teglværker og Brændevinsbrænderier. P.’s
Handelsomsætning med Udlandet sker væsentligst ad
tre Veje, ad Flodvejen til Narva ell. ad
Jernveje over Petrograd og Riga. De vigtigste
Udførselsvarer er Træ, samt Hør, der aarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
