Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Purkinje, Johan Evangelista - Pur-Løg - Purmerend - Purohita - Purpur - Purpura (Sygdom) - Purpura (Havsnegl) - Purpurbakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Beiträge zur Kenntniss des Sehens in subjectiver
Hinsicht«. 1823—49 var P. Prof. i Fysiologi og
Patologi i Breslau, hvor han grundlagde et
fysiologisk Institut. 1849—69 var han Prof. i
Prag, hvor han ogsaa grundede et Institut. —
P. var den, der opdagede Kimblæren i Ægget
(se Symbolæ ad ovi avium historiam ante
incubationem [1830], i Festskr. til Blumenbach), og
som beskrev Flimrebevægelsen (De phænomeno
generali et fundamentali motus vibratorii
continui in membranis tum externis tum internis
animalium plurimorum, 1835). Paa
Naturforskermødet i Prag 1837 fremsatte han det første
Bidrag til Forstaaelsen af Fordøjelsens Natur
og Cellernes Virksomhed ved den (Ȇber die
Magendrüsen und die Natur des Verdauens im
Magen«). I »Beobachtungen und Versuche zur
Physiologie der Sinne«, 1823—26, nævnes bl. a.
de efter P. opkaldte Spejlbilleder i Øjet første
Gang, og i De examine physiologico organi visus
et systematis cutanei (1823) angives
Grundtrækkene i en rationel Daktyloskopi, idet
Fingerlinierne inddeles og de systematiske Forskelle
fremhæves. Paa Nerveanatomiens Omraade har
P. ydet fortrinlige Undersøgelser over »den
elementære Nervecylinder« og Ganglierne samt
Hjernens stratum gangliosum (P.’s Celler), men
ogsaa paa mange andre Felter (Tænders og
Knoglers Mikroskopi, Mikroskopiens Teknik)
har P. hørt til de førende.
J. S. J.
Pur-Løg, se Løg.
Purmerend [’pørmerənt], By i den
nederlandske Prov. Nordholland. 15 km N. f.
Amsterdam ved den nordhollandske Kanal og
Jernbanelinien Amsterdam—Enkhuizen, har
(1920) 6098 Indb. P. ligger mellem de udtørrede
Søer Beemster. Wormer og Purmer og har
Handel med Kvæg og Ost.
(Joh. F.). G. G.
Purohita (sanskr. = sat i Spidsen,
Forstander) var i det gamle Indien Betegnelse for
Kongens Huspræst, der ikke blot fungerede som
religiøs Vejleder og Opdrager for Prinser, men
ogsaa (som en Slags Kansler) havde betydelig
verdslig Indflydelse. Embedet synes at have
været arveligt inden for visse Brahman-Slægter.
(Litt.: R. Fick, »Die sociale Gliederung im
nordöstlichen Indien zu Buddha’s Zeit«, S. 107
[Kiel 1897]).
D. A.
Purpur kaldtes opr. den pragtfulde,
rødviolette Farve, som i Oldtiden fremstilledes af
forsk. Havsnegle, navnlig Murex- og
Purpura-Arter. Den ved Udpresning ell. ved Maceration
af Sneglene med Saltvand udvundne Saft er
guldgul, men udskiller ved Henstand i Lyset et
rødt, i Vand, Alkohol og Æter uopløseligt Stof,
Punicin, der er meget modstandsdygtigt
mod Sæbe og Syrer. Det farver baade Uld,
Silke, Bomuld og Hørgarn smukt rødviolet uden
Anvendelse af Bejdse, men findes i saa ringe
Mængde, at der til Farvning af 1 kg Uld
medgik 4—5000 Snegle. — Nu fremstilles den
samme Nuance ved Hjælp af Tjærefarvestoffer,
hovedsagelig Alizarin.
K. M.
Purpura, en Sygdom ell. maaske rettere en
Sygdomsgruppe, der indbefatter Affektioner, ved
hvilke der finder Blodudtrædninger Sted i
Huden, ofte ogsaa i Slimhinderne ell. i
indvendige Organer. P.’s mest fremtrædende
Symptom er Fremkomsten af røde ell. blaalige,
større ell. mindre Pletter paa Huden.
Sygdomsbilledet er i øvrigt noget forsk., men med mange
Overgangsformer, og man skelner i Reglen
mellem alm. P. (Purpura simplex), hvorved der
fremkommer, i Reglen temmelig smaa, Pletter,
flest paa Benene, og Peliosis rheumatica, ved
hvilken der samtidig er Ledaffektioner, samt
Werlhof’s Sygdom (Morbus maculosus
Werlhofii), ved hvilken der tillige finder
Blødning Sted fra Slimhinderne (Mund, Næse,
Svælg, Mave, Tarm) ell. fra andre indvendige
Organer, f. Eks. fra Nyrerne. Sygdommen
forløber for det meste godartet. Dog kan der
findes en svær Form, den saakaldte purpura
fulminans, som udmærker sig ved store
Blødninger i Huden og kan føre til Døden. I de senere
Aar har Blodstudierne ved Purpura bragt
meget bemærkningsværdige Resultater. Man har
paavist en Nedsættelse af Mængde af
Blodplader og har kunnet bringe Bedring ell.
Helbredelse ved Indsprøjtning af et Præparat af
Blodplader.
H. I. B.
Purpura, prosobranch Havsnegl, hvis
Konkylie er ret lavspiret samt har en stribet og
noget knudret Yderside. Mundingen er ret stor,
oval og forsynet med en Rende til Aanderøret.
Slægten tæller over et halvt Hundrede Arter,
navnlig fra de varme Egne; en enkelt P. (P.
lapillus L.) træffes dog i de nordiske Have.
Efter Navnet kunde man formode, at det
fornemmelig var denne Slægt, der i Oldtiden blev
brugt til Purpurfabrikationen, saa meget mere
som man ved, at den i Kappehulen siddende
Kirtel afsondrer et Sekret, der ved at
udsættes for Lyset bliver violet. Imidlertid viser
det sig, at Navnet P. i Oldtiden anvendtes paa
et Par Murex-Arter, og at disse leverede
Hovedmassen af Farvestoffet; dog har ogsaa P.
været noget benyttet, idet man af og til brugte
dens Farvestof som Tilsætning til
Murex-Farven for derved at frembringe visse
Farveafskygninger. (Litt.: H. de
Lacaze-Duthiers, Memoiré sur la Pourpre, Ann. scienc.
nat. Zool. [IV, Bd 12, 1859]; A. Dedekind,
La pourpre verte. Arch. de Zool. exp. et gén.
[III, Bd 6, 1898]).
(R. H. S.). C. M. S.
Purpurbakterier kaldes en Gruppe
Bakterier, der i Cellen indeholder et rødt
Farvestof, Bakteriopurpurin. Nyere Undersøgelser
har vist, at der desuden forekommer et grønt
Farvestof, Bakteriochlorin, hvis Farve imidlertid
dækkes af det røde. Det er en uhyre artsrig,
i fysiologisk Henseende ret velkarakteriseret
Bakteriegruppe, hvis Medlemmer optræder i
Naturen paa Steder, hvor der udvikles
Svovlbrinte, saaledes ved vore Kyster paa raadnende
Tang, der undertiden kan være helt rødt af
Bakteriebelægning. Uden Tilstedeværelsen af
Svovlbrinte kan disse Bakterier daarligt trives,
og disse Bakterier hører derfor til
Svovlbakteriernes (s. d.) Gruppe. Man er ikke klar
over, hvilken Rolle Svovlbrinten spiller for
disse Organismer. De foretager sikkert en
Iltning af Svovlbrinten til frit Svovl og Svovlsyre,
og udnytter den derved frigjorte Energi,
sandsynligvis dog ikke til Assimilation af Kulsyre,
saaledes som de farveløse Svovlbakterier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
