Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pym, John - Pynacker, A. - Pyntekaal - Pyntenet-Stræber - pyogen - Pyoktanin - Pyon - Pyonefrose - Pyorrhea alveolaris - Pypin, Aleksander Nikolajevitsch - Pyr - Pyralidæ - Pyrallolit - pyramidalsk - Pyramidaltal - Pyramide (mat.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som først knyttede Forbindelse med Skotterne,
skønt han kun ugerne indvilligede i deres
kirkelige Krav (Maj 1643). Novbr s. A. fik han det
Hverv at udruste Parlamentshærens Artilleri,
men døde kort efter af Overanstrengelse.
Underhuset lod Statskassen dække hans Gæld
(10000 £) og bekoste hans Jordfæstelse i
Westminster-Abbediet.
E. E.
Pynacker [’pæ^inakər], A., se Pijnacker.
Pyntekaal, se Kaal, S. 334,
Pyntenet-Stræber (Søv.), en Træstage,
foroven kloformet, anbragt nedefter paa
Underkant af Bugsprydet. Fra dens nederste Nok (ɔ:
Ende) udgaar Tove dels forefter til Nokkerne
af Klyverbommen og Jagerbommen, dels
agterefter hen til Siderne af Forstævnen. P. tjener
til at støtte og afstive Sprydrejsningens to
yderste Afdelinger: Klyver- og Jagerbommen.
C. B-h.
pyogen, se Pyon.
Pyoktanin. Blaat P. er Metylviolet,
et Tjærefarvestof, som væsentligst bestaar af
Klorhydrater af Pentametyl- og
Hexametylpararosanilin. Det fremstilles ved Iltning af
Dimetylanilin med Kobberklorid. P. danner
metalglinsende, grønligglinsende Stykker ell. et
blaaviolet Pulver, som opløses i Vand med
violet Farve. Ogsaa i Alkohol er det opløseligt.
Det farver Silke og Uld violet; Bomuld bejdses
først med Tannin. Gult P. er det enkelte
Auramin, et gult Tjærefarvestof, der faas ved
Sammensmeltning af
Tetrametyldiamidobenzofenon med Salmiak. Det er let opløseligt i Vand
og anvendes til Farvning af Uld, Silke, bleget
Bomuld og Papir. — Saavel blaat som gult P.
finder Anvendelse som Antiseptika, det første
bl. a. ved Behandling af Mund- og Klovesyge.
(O. C.). R. K.
Pyon, gr. Ord for Pus, benyttes i
Lægevidenskaben i Formen Pyo- som Forstavelse til
en hel Del Ord for at betegne, at Pus og
Pusafsondring spiller en Hovedrolle i en
Sygdomsproces, særlig paa den Maade, at der er Pus
ophobet i et Organ. Saaledes: Pyonefrose,
Pusnyre (af P. og Nefron, Nyre), en Ophobning
af Materie i Nyrebækken og Nyre, ligesom
Vandophobningen kaldes Hydronefrose (s. d.);
Pyosalpinx, Materieansamling i
Modertrompeten (salpinx); Pyometra,
(Materieansamling i Livmoderen; Pyocele, samme
Tilstand uden om Testikelen ligesom
Hydrocele, Vandbrok; Pyoperikardium,
Materie i Hjerteposen, Pyothorax, i
Brysthulen; Pyartrus ell. Pyarthron er det
samme som en Suppuration i et Led. — Ved
Pyogen forstaas pusdannende, hvilket bruges
om saadanne Overflader, som i Abscesser
o. a. Pushulheder afsondrer Pusset.
Overfladerne dækkes i Reglen af en Hinde af
Granulationer, og denne Hinde betegnes som den
pyogene Membran. Pyæmi (s. d.).
(E. A. T.). Johs. F.
Pyonefrose, se Pyon.
Pyorrhea alveolaris eller
Alveolærpyorrhé, en Betændelse i den Tanden
omgivende Alveolærrand (se Tænder).
E. Hp.
Pypin [’pipin], Aleksander
Nikolajevitsch, russ. Litteraturhistoriker og Kritiker
(1833—1904), f. i Saratov, studerede i Kazan og
Petrograd og fortsatte senere sine litterære og
kulturhistoriske Studier i Vesteuropa. I Beg.
var hans Arbejde mest viet den gl. russ.
Litteratur, saaledes hans Magisterafhandling »Očerk
literaturnoj istorii starinnych pověstej i
skazokrusskich« (»Skitse af de gamle russiske
Fortællingers og Eventyrs Litteraturhistorie«, 1857),
men han har senere draget al slavisk og en
Del af den vesteuropæiske Litteratur ind under
sit videnskabelige Omraade. 1860 blev han
ekstraordinær Prof. i alm. Litteraturhistorie ved
Univ. i Petrograd, men med sit stærkt
frisindede og vesteuropæisk paavirkede Syn paa
Tingene fandt han snart Stillingen som
Embedsmand uholdbar, og han nedlagde sit
Professorat allerede 1861. I Tidsskrifter, især i »Věstnik
Evropy«, har P. meddelt Resultaterne af sine
Studier, senere er hans Afh. udkommet i
Bogform. Europæisk kendt og oversat paa fl. Sprog
er hans slaviske Litteraturhistorie »Istorija
slavjanskich litteratur« (1874—81), hvori Afsnittet
om Polens Litteratur er skrevet af W.
Spasowicz. Bl. P.’s andre Værker er de betydeligste:
»Obščestvennoe dviženie v Rossii za Alexsandra
I« (»Samfundsrørelser i Rusland under
Aleksander I«, 1871), »Bělinskij, jego žizn i perepiska«
(»Bělinskij, hans Liv og Brevveksling«, 1876),
»Istorija russkoj etnografii« (»Den russiske
Etnografis Historie«, I—IV, 1890—91), et
mægtigt Arbejde, der fremstiller det gradvis
voksende Kendskab til det russiske Folk i det
ledende russiske Samfund, og endelig: »Istorija
russkoj literatury« (»Den russiske Litteraturs
Historie«, I—IV, 1890—99), den fyldigste russ.
Litteraturhistorie, som findes, og en Slags
Afslutning paa hans Værk om de slaviske
Litteraturers Historie, hvori det storrussiske Afsnit
manglede.
(A. M. B.). H. C-e.
Pyr, se Læder, S. 212.
Pyralidæ, Halvmøl, indbefatter
Smaasommerfugle af ret anselig Størrelse. Følehornene er
børsteformede, Øjnene nøgne, Forvinger med
11—12 Ribber, af hvilke 5. og 6. ligger stærkt
adskilte fra hinanden. Larverne er 16-fodede.
Til P. hører adskillige økonomisk vigtige
Skadedyr. Forstlig Bet. har særlig Phycis abietella,
hvis Larve lever i Naaletræer og foraarsager
en ikke ringe Skade, dels paa Grankogler, dels
paa Topskuddene, der udhules, krummer sig
og dør. Angrebet angives af Ekskrementhobe.
Fyr anfaldes sjældnere; Forpupningen sker
uden for Planten; Flyvetid Juli. Virksomme
Midler til Bekæmpelse er ukendte. Bet. for
Landbruget har særlig Melhalvmøllet Asopia
farinalis, Kaalhalvmøllet, Pionea farinalis,
Græshalvmøllet Anerastia lotella samt adskillige
andre Former. Galleria mellonella, se Bimøl.
C. W.-L.
Pyrallolit, en Mineralsubstans fra Finland,
er en til Talk helt ell. delvis omdannet
Pyroxen.
(N. V. H.). O. B. B.
pyramidalsk, formet som en Pyramide,
overordentlig.
Pyramidaltal, se Figurtal.
Pyramide (mat.) er et Legeme, begrænset
af en Polygon, Grundfladen (paa Fig.
ABCD), og af Trekanter,
Sidetrekanterne, der har en fælles Vinkelspids, P.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
